I det sydsjællandske og på Falster tjener en bygningsarbejder typisk omkring 175 kroner i timen.

Bare ikke, hvis man er fra udlandet og arbejder på byggeriet af den nye Storstrømsbro. Så er lønnen markant lavere, selvom det er et statsligt milliardprojekt finansieret af skattekroner.

Storstrømsbroen er stærkt domineret af udenlandsk arbejdskraft, og en gennemgang lavet af Fagbladet 3F viser, at de udenlandske medarbejdere får en løn, der ligger milevidt fra dansk niveau.

De store virksomheder fra blandt andet Italien, Rumænien og Portugal, der er hyret ind til det danske brobyggeri, aflønner typisk deres ansatte med et sted mellem overenskomstens mindsteløn på 128 kroner i timen og op til 140 kroner i timen.

LÆS OGSÅ: Udenlandsk arbejdskraft dominerer totalt på Storstrømsbroen

Dermed ligger lønnen for den udenlandske arbejdskraft meget langt fra både gennemsnitslønnen i området og lønniveauet hos de danske entreprenører på Storstrømsbroen, som har aflønnet deres bygningsarbejdere med mellem 180 og 220 kroner i timen.

Med udgangspunkt i en måned på 160 arbejdstimer er lønforskellen 7.500 kroner mellem en udenlandsk brobisse, der får 128 kroner i timen, og en lokal betonarbejder, der får 175 kroner i timen. De har en månedsløn på henholdsvis 20.480 og 28.000 kroner før skat - plus feriepenge og pension.

Havde den laveste pris

Fagbladet 3F kan i denne uge fortælle, at det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der i 2017 vandt udbuddet på Storstrømsbroen ved at have det billigste bud, i stor stil har hyret udenlandske firmaer, der kommer med egen arbejdskraft - selvom de ved byggeriets start forsikrede at prioritere lokal arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Italienske byggechef: Vi vil prioritere lokal arbejdskraft på Storstrømsbroen

SBJV’s pris på 2,1 milliarder kroner for Storstrømsbroen var 400 millioner kroner billigere end den danske storentreprenør Aarsleff, som ellers blev vurderet til at have det kvalitetsmæssigt stærkeste bud på den nye bro.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz er der en indlysende grund til, at det er store udenlandske selskaber, der løber med ordrerne på Storstrømsbroen - det handler om prisen.

- Store udenlandske virksomheder fra for eksempel Italien kan alt andet lige bedre konkurrere på prisen, når de kommer med deres egne medarbejdere, som er tilfredse med en løn, der er meget lavere end i Danmark, siger Jens Arnholtz, der er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

“Lønnen er simpelthen for lav”

Det italienske konsortium forklarer til Fagbladet 3F, at brobyggeriet har stået på i en periode med lav ledighed og fuld tryk på den danske byggebranche, og at det derfor har været en udfordring at få mere dansk arbejdskraft på projektet.

Ifølge Frank Christiansen, der er a-kasseleder i 3F Sydsjælland og har et stort indblik i den lokale jobsituation, handler det dog også om, at lønniveauet på Storstrømsbroen er uattraktivt for en dansk bygningsarbejder.

- Vi har ikke medlemmer, der er i arbejde, som frivilligt søger ned på byggeriet. Lønnen er simpelthen for lav. Og vores ledige medlemmer fortæller, at de bliver tilbudt lige omkring mindstelønnen og har svært ved at komme over 150 kroner i timen. Så foretrækker de at komme ud og finde et arbejde hos en dansk arbejdsgiver, som tilbyder en ordentlig løn, siger Frank Christiansen.

Helt andre vilkår

Allerede i efteråret 2017, da SBJV vandt udbuddet på Storstrømsbroen, var der frygt for, at SBJV ville bruge billig udenlandsk arbejdskraft for at kunne levere inden for budgettet.

Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz har nærstuderet udenlandsk arbejdskraft i Danmark over en årrække og ser en stigende tendens til, at de udenlandske virksomheder medbringer deres egen arbejdskraft med en forklaring om, at der ikke er nok lokal arbejdskraft at få.

- Vi så for eksempel på metrobyggeriet, at de udenlandske medarbejdere gik til en løn, som er meget lavere, end hvad en dansk håndværker vil arbejde for. Derfor er det ikke kun et spørgsmål, om hvor meget arbejdskraft vi har til rådighed i Danmark, det handler også om, at de udenlandske medarbejdere har nogle helt andre vilkår, siger Jens Arnholtz.

Han understreger på den anden side, at mange af de store infrastrukturprojekter kræver så meget arbejdskraft, at de ikke ville kunne opføres uden hjælp fra udlandet.

Kan ikke bruge overenskomsten

Hos Byggegruppen i 3F, der organiserer landets bygningsarbejdere, oplever næstformand Palle Bisgaard igen og igen, at de helt store infrastrukturprojekter som broer, metro og supersygehuse bliver bygget med store andele billig udenlandsk arbejdskraft

- Det er helt indlysende et problem. Både for vores lokale bygningsarbejdere, men også for de mange udenlandske arbejdere, som har langt ringere vilkår end danskerne og reelt er afskåret fra at bruge overenskomsten til at forbedre deres løn- og arbejdsvilkår, siger han.

- Og på de her store projekter som Storstrømsbroen er det ekstra trist med den udvikling. For her vil danske bygningsarbejdere oftest få en endnu højere løn end den gennemsnitsløn, man kan slå op og finde. Netop fordi de bruger overenskomstens muligheder for at arbejde på akkord eller forhandle sig til en fornuftig timeløn, fortsætter Palle Bisgaard.

LÆS OGSÅ: Jesper og hans betonsjak tjener kassen på sygehusbyggeri

Ved de nyligt afsluttede overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked var det et krav fra 3F Byggegruppen at hæve bunden i overenskomsten for at sikre en højere løn til den udenlandske arbejdskraft, der ofte bliver parkeret på overenskomstens mindsteløn. 

De måtte dog tage til takke med en beskeden stigning på mindstelønnen, da corona-krisen faldt som en bombe over overenskomstforhandlingerne.

SBJV: Vi griber ikke ind i lønniveauet

Hos italienske SBJV lægger byggedirektør, Luciano Brunetti, vægt på, at de mange udenlandske underentreprenører på Storstrømsbroen har meldt sig ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri og tegnet dansk overenskomst. 

Ifølge den italienske direktør bliver underentreprenørerne også opfordret til at rekruttere lokale medarbejdere, men de vil ikke blande sig i lønnen.

- De udenlandske bygningsarbejdere tjener markant mindre end gennemsnitslønnen for en lokal dansk bygningsarbejder i området. Hvordan skal det lave lønniveau indfri jeres ambition om at tiltrække lokal arbejdskraft?

- Vi griber ikke ind i lønniveauerne. Men hos SBJV har vi en systematisk kontrol, som sikrer, at de kollektive aftaler overholdes, lyder det i en skriftlig kommentar fra Luciano Brunetti.

Lønniveauet hos SBJV ligger lidt højere end hos deres underentreprenører, op til omkring 200 kroner i timen for mere specialiserede opgaver som kranarbejde.

LÆS OGSÅ: OK20: Kamp mod social dumping skal spille hovedrolle

SBJV er tilfredse med fordelingen af dansk og udenlandsk arbejdskraft på kæmpebyggeriet.

- Med lokal mener vi danskere, men også EU-borgere med permanent ophold i Danmark. Vi ansætter ikke mennesker på grund af deres nationalitet, køn eller tro, men fordi de er kvalificerede og har en ægte interesse i at være en del af projektet, skriver konsortiet.

Det er Vejdirektoratet, der er bygherre på Storstrømsbroen, og her har projektchef, Niels Gottlieb, udtalt til Fagbladet 3F, at man ikke har nogen holdning til, om der bruges dansk eller udenlandsk arbejdskraft på projektet - så længe løn- og ansættelsesvilkår overholder de danske regler.