Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et firma hyret af den italienske hovedentreprenør har fabrikeret dokumenter og snydt rumænske arbejdere for næsten en million kroner i løn. 3F forventer flere faglige sager på det skandaleramte brobyggeri.

Siden et italiensk konsortium blev tildelt kontrakten på Danmarks tredjestørste bro tilbage i 2018, er det væltet frem med sager om korruption, konkurser, livsfarligt arbejdsmiljø og nu også underbetaling på det offentlige brobyggeri.
David Eilertsen

Efter fire år med sager om korruption, kæmpeunderskud og årelange forsinkelser på byggeriet af Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, ser den første store sag om løndumping nu dagens lys.

Det er firmaet Tecnoscavi, der er blevet taget i grov underbetaling af 22 rumænske bygningsarbejdere.

Firmaet er en filial af rumænske Tecnoscavi SRL.

I en kendelse fra voldgiftsretten bliver entreprenørfirmaet pålagt at betale 935.000 kroner for snyd med løn, feriepenge og pension.

LÆS OGSÅ: To italienske firmaer ramt af korruptionssager: Nu skal de bygge Storstrømsbroen

Syv af de rumænske bygningsarbejdere, der er medlem af fagforeningen 3F, er blevet snydt for mellem 36.000 og 85.000 kroner. 

- Vi har haft mistanke om løndumping på Storstrømsbroen gennem længere tid, og det her er et bevis på, at der ikke er orden i sagerne. Vi ved også, at der i den kommende tid vil komme endnu mere udenlandsk arbejdskraft på projektet, fordi hovedentreprenøren er langt bagud med produktionen, så vi forventer, at der vil komme flere af den her slags sager, siger Michael Severinsen, konsulent i 3F Byggegruppen, som har ført sagen ved voldgiftsretten.

Dommeren i sagen lægger også vægt på, at ledelsen i Tecnoscavi har forsøgt at dække over underbetalingen med fabrikerede dokumenter og falske underskrifter.

Mistanke om tilbagebetaling af løn

Tecnoscavi kom til Danmark med et hold rumænske bygningsarbejdere i starten af 2020 og begyndte kort efter at arbejde på den nye, fire kilometer lange Storstrømsbro, som skal forbinde Sjælland og Falster.

Allerede i april 2021 var der kraftig mistanke om, at de ansatte i Tecnoscavi løbende skulle tilbagebetale en del af deres løn til ledelsen i firmaet.

Det fik dengang Vejdirektoratet, der er bygherre på det offentlige milliardprojekt, til at kræve, at Tecnoscavi blev smidt på porten.

LÆS OGSÅ: Italienere smidt på porten: Slagsmål og mistanke om tilbagebetaling af løn på Storstrømsbroen

Herefter overtog den italienske hovedentreprenør på byggeriet – Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) – de fleste af medarbejderne fra Tecnoscavi.

Ifølge 3F-konsulent Michael Severinsen var der mange tegn på, at de rumænske bygningsarbejdere skulle betale løn tilbage til firmaet, men det var svært at bevise.

- Medarbejderne har meget tydeligt fortalt, hvordan der var lavet en mundtlig aftale om lønnen hjemme i Rumænien, og alt, hvad de tjente i Danmark ud over den aftalte løn, skulle de betale tilbage til ledelsen, siger han.

Indkrævede overskydende skat

Der var dokumentation for, at de ansatte havde hævet større kontantbeløb og lavet bankoverførsler til en chef i Tecnoscavi, men ifølge firmaet var der tale om tilbagebetaling af lån, og dommeren i voldgiftssagen mente ikke, at den forklaring fuldstændig kunne afvises.

Til gengæld fastslog dommeren, at der var tilstrækkeligt med beviser for, at ledelsen i Tecnoscavi uberettiget havde indkrævet mere end 22.000 kroner fra fire medarbejdere, som havde fået pengene tilbage som overskydende skat.

LÆS OGSÅ: Millionerstatning på dansk sygehusbyggeri: Ansatte skulle betale løn tilbage i Portugal

Det er det italienske selskab Itinera, der fører an i konsortiet SBJV og dermed står for byggeriet af Storstrømsbroen, og det er kun få måneder siden, at der var problemer med underbetaling og returkommission på en af selskabets andre byggepladser i Danmark.

På opførelsen af det nye universitetshospital i Odense, Nyt OUH, blev den portugisiske underentreprenør Vilaplano taget i underbetaling for 3,5 millioner kroner, og firmaet måtte i et forlig med 3F også erkende, at de havde kørt med et udspekuleret dobbeltregnskab, hvor de krævede løn tilbage fra deres medarbejdere, når de kom hjem til Portugal.

SBJV: Beklagelig sag

Italienernes danske pressetalsmand, Christian Lemvigh, understreger, at hverken Itinera eller SBJV har været en del af voldgiftssagen mod underentreprenøren Tecnoscavi.

- Sagen er beklagelig. Vi kan ikke kommentere på den konkrete sag, da vi ikke har været en del af den, men alle SBJV’s underleverandører har pligt til at overholde de danske løn- og ansættelsesvilkår, lyder det i et skriftligt svar fra pressetalsmanden.

- SBJV kontrollerer løbende vores underleverandører for at sikre, at de overholder kravene. Tvisten mellem Tecnoscavi og 3F viser, at der kan opstå uklarheder eller uoverensstemmelser på trods af kontrolsystemet, lyder det videre.

Christian Lemvigh lægger vægt på, at der indtil nu kun har været få sager, der er endt i voldgiftssager eller i Arbejdsretten, men kan ikke garantere, at der ikke kommer flere sager om underbetaling blandt SBJV’s underentreprenører.

- Så må det professionelle danske arbejdsmarkedssystem løse sagen, skriver han.

Tager skarpt afstand

Hos bygherren Vejdirektoratet er tonen noget mere direkte:

- Det er godt, at der er kommet en afgørelse på sagen, for i Vejdirektoratet tager vi skarpt afstand til de ulovlige aktiviteter, som Tecnoscavi stod bag, siger anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen.

- Vil Vejdirektoratet tage skridt for at forhindre flere sager om underbetaling hos SBJV’s underentreprenører?

- SBJV står for at kontrollere, at underentreprenørernes medarbejdere får udbetalt den rette løn, og Tecnoscavi blev jo netop opsagt, fordi de underbetalte. Vi kan ikke sikre os mod direkte snyd, hvis der er nogen, som absolut vil snyde, men vi tror på, at hvis noget tilsvarende sker igen, så vil det blive opdaget, siger Erik Stoklund Larsen.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Tecnoscavi.

Rettelse, 23. marts 2022.

Det fremgik først af artiklen, at Tecnoscavi er et italiensk selskab. Det er retteligt en dansk filial af Tecnoscavi SRL fra Rumænien.