Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Opførelsen af Danmarks tredjestørste bro er igen ramt af en skandale, og det har fået Vejdirektoratet til at tale med store bogstaver.

Storstrømsbroen kommer til at koste 2,1 milliarder danske skattekroner, men projektet har været skandaleramt, siden ordren gik til det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture.
Vejdirektoratet

Der er opstået så voldsom ballade på byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster, at Vejdirektoratet har krævet et italiensk byggefirma smidt på porten.

Vejdirektoratet, der fungerer som statens bygherre på det offentlige milliardbyggeri, blev mandag orienteret om en mistanke om, at de ansatte i det italienske entreprenørfirma Tecnoscavi løbende har tilbagebetalt en del af deres løn i kontanter, og det fik anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen til at skride til handling.

- Jeg kørte med det samme ned på byggepladsen og ringede til vores hovedentreprenør og bad dem stille til et møde sammen med ledelsen i Tecnoscavi. Jeg meddelte dem, at den slags ikke skal finde sted på vores byggeplads, og at vi ikke kan leve med, at der er et system, hvor kontanter er i omløb, og hvor der er mistanke om returkommission. Derfor har hovedentreprenøren nu opsagt samarbejdet med Tecnoscavi, siger Erik Stoklund Larsen til Fagbladet 3F.

Erik Stoklund Larsen, anlægsdirektør i Vejdirektoratet.
Erik Stoklund Larsen, anlægsdirektør i Vejdirektoratet. FOTO: Vejdirektoratet

Det er det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der er hovedentreprenør på opførelsen af den nye Storstrømsbro, og som nu er blevet tvunget til at fyre deres underentreprenør.

LÆS OGSÅ: Peter og Kim arbejder på Storstrømsbroen: “Det er vanvittige arbejdsforhold”

Slagsmål

Tecnoscavi har arbejdet på Storstrømsbroen siden begyndelsen af 2020 og har primært rumænske bygningsarbejdere på lønningslisten.

I weekenden gik bølgerne så højt, at der udbrød slagsmål i det italienske firma.

Ifølge fagforbundet 3F drejer striden sig om, at ledelsen i Tecnoscavi i en længere periode har krævet en del af den udbetalte løn tilbagebetalt fra de rumænske bygningsarbejdere.

- Vi mener, at Tecnoscavi har haft en praksis, hvor de ansatte hver måned skulle møde op i en skurvogn og betale en stor del af deres løn tilbage i kontanter. På den måde har firmaet på overfladen haft styr på tingene, men i virkeligheden har de underbetalt deres ansatte groft, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

Underbetaling og skattesvig

Hvis anklagen om tilbagebetaling af kontanter holder stik, så er der ikke alene tale om underbetaling af de rumænske bygningsarbejdere i overenskomstmæssig forstand, men også skattesvig fra Tecnoscavis side.

Som dansk indregistreret arbejdsgiver får Tecnoscavi nemlig skattefradrag for lønudbetalinger til sine ansatte, og hvis de har fået en del af lønnen tilbage, har de haft en større sum i kontanter, som er blevet kørt uden om det danske skattevæsen.

Vil føre fagretslig sag

Fagbladet 3F erfarer, at Tecnoscavi over for Vejdirektoratet har erkendt, at de ansatte løbende har betalt penge tilbage til firmaet.

Ifølge den italienske entreprenør har det dog været tilbagebetaling af et lån, som de ansatte har fået, fordi de kommer fra fattige egne af Rumænien og har haft brug for startkapital, når de er ankommet til Danmark.

Det har Tecnoscavi dog ikke kunnet fremføre beviser for, og 3F vil nu tage sagen videre i det fagretslige system.

LÆS OGSÅ: Danske firmaer mister millionbeløb på Storstrømsbroen

Palle Bisgaard fra 3F Byggegruppen har også insisteret på, at balladen i Tecnoscavi ikke skulle gå ud over de ansatte i firmaet, og det er nu planen, at 12-13 rumænske bygningsarbejdere skal overtages af hovedentreprenøren SBJV.

- Det er positivt, at Vejdirektoratet handler så resolut og får det her firma smidt ud, samtidig med at der bliver taget hånd om de ansatte. Men når det er sagt, så er det fuldstændigt forkasteligt, at vi på et offentligt dansk byggeri skal opleve den slags metoder, siger Palle Bisgaard.

Han opfordrer andre bygningsarbejdere fra Storstrømsbro-byggeriet, der har oplevet tilsvarende metoder, til at henvende sig til 3F.

Øm tå for Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har set sig nødsaget til at underrette Folketingets Transportudvalg om den aktuelle situation med Tecnoscavi.

Storstrømsbroen og navnligt den italienske hovedentreprenør SBJV er i forvejen lidt af en øm tå for Vejdirektoratet.

Siden det italienske konsortium i 2017 blev tildelt milliardkontrakten på Storstrømsbroen, som bliver Danmarks tredjestørste bro, er det væltet frem med sager om korruption, konkurs, livsfarligt arbejdsmiljø og danske underleverandører, der ikke kan få betaling af SBJV.

LÆS OGSÅ: Storstrømsbroen: Italiensk konsortium styrtbløder i nyt regnskab

SBJV bekræfter at have opsagt samarbejdet med Tecnoscavi efter at have fået kendskab til et “klammeri” og ulovlige pengestrømme hos underentreprenøren.

- SBJV har strenge politikker vedrørende pengestrømme mellem arbejdsgiver og ansatte og bruger en del ressourcer på at kontrollere, at de danske regler og normer overholdes. Vi mener ikke, at de er overholdt i denne sag, og som følge heraf afslutter SBJV samarbejdet med underleverandøren, lyder det i en skriftlig kommentar fra projektdirektør Aldo Cattaneo.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Tecnoscavi.