Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det italienske konsortium SBJV var for få år siden i fare for at miste kontrakten på Storstrømsbroen på grund af en korruptionssag. Nu har de ansat en korruptionsstraffet italiensk produktionschef på det offentlige milliardbyggeri.

Pietro Paolo Marcheselli fik i april 2018 to års betinget fængsel for bestikkelse og bedrageri med byggekontrakter i Italien, men allerede i juni 2019 blev han ansat på det offentlige byggeri af den nye Storstrømsbro i Danmark.
Privat. Grafik: David Eilertsen

Det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der er i gang med at bygge den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster, har ansat en korruptionsstraffet italiener i en vigtig rolle på det offentlige milliardbyggeri.

Det kan Fagbladet 3F afsløre.

Det er Pietro Paolo Marcheselli, der har titel af “operational manager” i SBJV, som har en belastende straffesag om korruption og bestikkelse på sit cv.

LÆS OGSÅ: Byggedirektør: Korruptionsstraffet italiener sad for bordenden

I april 2018 indgik han et forlig på to års betinget fængsel for bedrageri med byggekontrakter til en samlet værdi af 500 millioner kroner på en højhastighedstogbane mellem Milano og Genova, og på videooptagelser fra sagen kan man se den italienske byggechef modtage bestikkelsespenge.

Det var en kæmpe korruptionsskandale, hvor det italienske finanspoliti slog ned på et netværk af erhvervsfolk, embedsmænd og topledere i byggekonsortiet Cociv, heriblandt Pietro Paolo Marcheselli.

Videoen herover er fra oktober 2016 og frigivet af det italienske finanspoliti Guardia di Finanza. Et halvt minut inde i videoen kan man se Pietro Paolo Marcheselli, der nu arbejder på byggeriet af Storstrømsbroen, modtage bestikkelsespenge fra en underentreprenør.

Ekspert: Forpligtet til at undersøge sagen

Men allerede i juni 2019, altså længe inden Pietro Paolo Marcheselli havde udstået sin straf, blev han betroet rollen som “operational manager” på opførelsen af Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen.

Det svarer til produktionschef, og ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger er Pietro Paolo Marcheselli en højtstående figur med beslutningsansvar i SBJV’s organisation.

Sagen får udbudsekspert og rådgiver Steen Jensen til at efterlyse handling fra Vejdirektoratet, der er statens bygherre på det store broprojekt.

- På det forelagte vil jeg vurdere, at Vejdirektoratet har pligt til at undersøge det her forhold og efterfølgende vurdere, om det skal have kontraktlige konsekvenser for SBJV, siger Steen Jensen, der har mange års erfaring inden for udbudsret og rådgivning af både internationale organisationer og private virksomheder. 

Han peger helt konkret på en advokatundersøgelse for at finde ud af, om det italienske konsortium har misligholdt sin kontrakt med Vejdirektoratet.

Startede med korruptionssag i 2017

Ansættelsen af den korruptionsdømte byggechef er særligt opsigtsvækkende, fordi SBJV i 2017 var i fare for at miste kontrakten på Storstrømsbroen, da det kom frem, at to af de tre selskaber i konsortiet var involveret i en stor korruptionssag i det italienske retssystem.

Dengang blev kontrakten udsat efter et hastesamråd i Folketinget, og Kammeradvokaten blev sat til at kulegrave konsortiet.

LÆS OGSÅ: To italienske firmaer ramt af korruptionssag – nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro

Vejdirektoratet endte i februar 2018 med at få grønt lys til at indgå kontrakt med SBJV, men konsortiet måtte skille sig af med de to korruptionsramte selskaber Condotte og Grandi Lavori Fincosit, som senere blev erklæret konkurs.

Storentreprenøren Itinera S.P.A. er nu det eneste tilbageværende selskab i SBJV, og det italienske konsortium kæmper både med et underskud på 155 millioner kroner og store forsinkelser på Storstrømsbroen.

EU-udbud

SBJV fik tildelt kontrakten på Storstrømsbroen efter en udbudsrunde i EU, og der er i den danske udbudslov og EU’s udbudsdirektiv strenge regler for, hvad virksomheder skal leve op til for at kunne byde ind på milliardbyggerier og andre store opgaver – herunder, at de ikke er involveret i korruption, bestikkelse og andre former for økonomisk kriminalitet. Det er de såkaldte udelukkelsesgrunde. 

Pietro Paolo Marcheselli har flere direktørstillinger på cv'et og erfaring fra milliardbyggerier i mange europæiske lande.
Pietro Paolo Marcheselli har flere direktørstillinger på cv'et og erfaring fra milliardbyggerier i mange europæiske lande.

LÆS OGSÅ: Italiensk konsortium styrtbløder i nyt regnskab

Og hvis Pietro Paolo Marcheselli havde været en del af SBJV, da de gav deres tilbud på Storstrømsbroen, kunne Vejdirektoratet med afsæt i udbudsreglerne have udelukket italienerne. Men da han først kom ind i billedet på et senere tidspunkt, er det ikke så ligetil, lyder vurderingen.

- I udbudsreglerne ser man på perioden frem til, at virksomheden får tildelt kontrakten. Og hvis han havde været en del af det italienske konsortium på daværende tidspunkt, så ville det smitte af på hele konsortiet, og Vejdirektoratet havde haft mulighed for at tage reglerne om udelukkelse i brug. Men da han først kommer til på et senere tidspunkt, hører det ikke under udbudsreglerne, siger Carina Risvig Hamer, der er lektor i udbudsret på Københavns Universitet.

Kontrakt er afgørende

Carina Risvig Hamer tilføjer dog, at der kan være andre krav og betingelser i kontrakten mellem SBJV og Vejdirektoratet, som forpligter italienerne til at undgå en situation som den aktuelle, hvor de har en korruptionsstraffet på lønningslisten.

Det er udbudsekspert Steen Jensen enig i.

Når kontrakten er skrevet under, går samarbejdet nemlig fra at være reguleret af udbudsloven til at være et aftaleretligt forhold, fremhæver han.

- Det er derfor de aftaleretlige vilkår mellem Vejdirektoratet og SBJV, der er afgørende. Og man ser tit i kontrakterne, at ordregiver (Vejdirektoratet, red.) forpligter kontrakthaver (SBJV, red.) til at overholde reglerne om udelukkelse i hele kontraktperioden, siger Steen Jensen og fortsætter:

- Når der er tale om en person, som er straffet for bestikkelse, og som stadig er inde i en to års periode for en betinget dom på ansættelsestidspunktet, er det min vurdering, at der er pligt til at undersøge, hvor meget den pågældende person er involveret i projektet, og hvilken rolle han spiller. 

Op til den danske stat

Efter korruptionsballaden i 2017 og den efterfølgende undersøgelse fra Kammeradvokaten blev der skrevet en række skærpede betingelser ind i kontrakten mellem SBJV og Vejdirektoratet. Og det italienske konsortium har også forpligtet sig til et omfattende sæt etiske retningslinjer og en såkaldt antikorruptions-politik.

I sidste ende er det dog den danske stat, der skal beslutte, om det italienske konsortium har levet op til reglerne.

Selvom Pietro Paolo Marcheselli har en cheftitel i SBJV og et omfattende cv med flere direktørstillinger og erfaring fra mange europæiske milliardbyggerier, så lægger både SBJV og Vejdirektoratet i et skriftligt svar til Fagbladet 3F vægt på, at han ikke er en såkaldt “nøgleperson” på Storstrømsbro-byggeriet.

- Den pågældende medarbejder udfylder ikke en rolle som nøglemedarbejder på projektet og har ikke prokura – altså ansvar eller beføjelser i henhold til kontrakten med Vejdirektoratet eller andre entreprenører. Af samme grund har hans nuværende ansættelse ikke været til godkendelse hos os, lyder det i en mail fra anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen.

- Hvis vi ville få kendskab til, at en foreslået nøgleperson skulle have en verserende straffesag, ville vi selvfølgelig ikke godkende vedkommende, da Vejdirektoratet naturligvis ikke kan acceptere, at nøglepersoner med beføjelser i forhold til vores kontraktforhold har verserende straffesager, fortsætter Erik Stoklund Larsen.

Ikke godkendt af Vejdirektoratet

- Orienterede SBJV Vejdirektoratet om Pietro Paolo Marchesellis korruptionsstraf, inden han blev ansat?

- SBJV har i sin tid mundtligt orienteret Vejdirektoratet om den pågældende medarbejders dom. Eftersom han er ansat i en funktion på projektet, hvor han ikke er nøglemedarbejder – og i øvrigt ikke har kontraktmæssige beføjelser – har vi ikke godkendt hans ansættelse, svarer Erik Stoklund Larsen.

Vejdirektoratet planlægger ikke at gå videre med sagen.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Familie til korrupt italiener bag dansk Storstrømsbro-firma

“Han har fået en ny chance”

Også SBJV forklarer, at Vejdirektoratet ikke har haft ansættelsen af Pietro Paolo Marcheselli til godkendelse.

- Hr. Marcheselli er ikke en nøgleperson i projektet, og Vejdirektoratet skal derfor ikke godkende hans ansættelse. Desuden har han ingen beføjelser til at indgå aftaler på vegne af SBJV, lyder det fra konsortiets danske pressetalsmand Christian Lemvigh.

SBJV forklarer, at de har givet den korruptionsdømte byggechef en ny chance.

- Han blev ansat til projektet på grund af hans omfattende tekniske erfaring, senest på Copenhagen Metro-projektet. Hans primære opgave er at yde teknisk assistance til projektlederen. Hr. Marcheselli har med sin ansættelse i SBJV fået en ny chance, og vi er tilfredse med hans arbejde indtil videre.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Pietro Paolo Marcheselli.