Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Kommuners indsats med at få lokale ledige opkvalificeret til et arbejde på opførelsen af Danmarks tredjestørste bro beskrives som fejlslagent. Alt imens bygger italienske selskaber videre med billig arbejdskraft fra hjemlandet.

Der var store smil og forhåbninger om jobfest, da daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) i efteråret 2018 tog første spadestik til den nye Storstrømsbro sammen med de lokale borgmestre, John Brædder fra Guldborgsund Kommune (tv.) og Mikael Smed fra Vordingborg Kommune (th.).
David Eilertsen

Det trak overskrifter i lokalpressen, da de to kommuner Vordingborg og Guldborgsund tilbage i 2017 fik tildelt knap seks millioner kroner til at opkvalificere deres ledige borgere til et arbejde på den længe ventede opførelse af den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster.

Og da der et år senere var første spadestik på milliardbyggeriet, var der lutter taksigelser og forhåbning om jobfest i skåltalerne fra de to lokale borgmestre.

Men i dag, hvor byggeriet er i fuld sving, er det store udenlandske firmaer med billig arbejdskraft, der sidder tungt på byggeriet, mens der er tusindvis af ledige i lokalområdet.

Og der er ingen, der kan svare på, hvor mange ledige, der er kommet i arbejde på det store brobyggeri.

LÆS OGSÅ: Udenlandsk arbejdskraft dominerer totalt på Storstrømsbroen

Det kan Fagbladet 3F fortælle efter at have fået aktindsigt i dokumenter fra et opkvalificeringsforløb i Vordingborg og Guldborgsund kommune til mere end 10 millioner skattekroner.

Fulgte ikke op på målsætning

Under projektnavnet “Arbejdskraft til Storstrømsbroen” ansøgte de to kommuner i 2017 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om 6,9 millioner kroner til at gennemføre opkvalificeringsforløb for 250 jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere.

“Det overordnede formål er, at flest mulige ledige skal få job i forbindelse med etablering af den nye Storstrømsbro,” står der i ansøgningen.

Styrelsen godkendte hurtigt ansøgningen - dog kun med tilsagn om 5,9 millioner kroner - og i 2018 og 2019 blev i alt 243 ledige fra de to kommuner sendt på opkvalificeringskurser. 

Men i den afsluttende rapport, der blev indsendt til STAR i marts i år, bliver man ikke meget klogere på, hvordan det er gået med at få ledige i arbejde på milliardprojektet.

- Det er ikke til at se af rapporten, hvor mange der er kommet i beskæftigelse på etableringen af Storstrømsbroen. Det var målsætningen, men det bliver der ikke fulgt op på, konstaterer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Vil ikke undersøge nærmere

I Guldborgsund Kommune bekræfter Maria Lund, leder i Center for Arbejdsmarked, at man ikke har en opgørelse over, “hvor mange ledige, der konkret er kommet i job på Storstrømsbroen.”

Og i Vordingborg Kommune, der er ansvarlig for projektet, har man ikke planer om at lave en nærmere undersøgelse af, hvor mange der er kommet i arbejde på Storstrømsbroen.

- Det er ikke et succeskriterie i ansøgningen, lyder det fra Lotte Svilling, der er borger- og arbejdsmarkedschef i Vordingborg Kommune.

Hun henviser til, at der i ansøgningen om støtte til projektet også lægges vægt på, at de ledige får gavn af såkaldte “afledte jobåbninger” fra byggeriet af Storstrømsbroen.

Det fremgår dog heller ikke nogen steder, hvor mange der så har fået et afledt job, der er beslægtet til brobyggeriet.

Effekten kan sagtens måles

Målet med opkvalificeringsforløbet i de to kommuner var at gøre 160 ledige selvforsørgende, og det lykkedes at få 110 ledige i ordinært arbejde.

Men der er altså ingen, der ved, om de har fået arbejde på Storstrømsbroen, eller om de sidder bag rattet i en taxa, vender burgere på den lokale grillbar eller noget helt andet.

Ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh kan det sagtens lade sig gøre at undersøge, om de ledige, der har deltaget i opkvalificeringsforløbet, er kommet i arbejde på etableringen af Storstrømsbroen.

LÆS OGSÅ: Storstrømsbroen: Udlændinge tjener op til 7.500 kroner mindre end danskere

- Der er et ret præcist datagrundlag for at lave sådan en evaluering. Myndighederne vil kunne få adgang til forbavsende mange oplysninger om os, som der kan analyseres på. Men der er selvfølgelig væsentlige ressourcer forbundet med at finde ud af det, siger Per Nikolaj Bukh.

Han understreger samtidig, at det er positivt, at kommunerne gør en indsats for få deres ledige borgere på opkvalificeringskursus.

Stort set ingen lokale ledige

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger er det meget få ledige fra lokalområdet, der har fået en fod indenfor på de store byggepladser, hvor den nye bro så småt tager form.

Det bekræfter Frank Christiansen, der er leder af a-kassen i 3F Sydsjælland og har et stort indblik i den lokale jobsituation.

- Vi kender ikke til nogen ledige, der er kommet i job på selve broen, hvor de italienske firmaer er i gang. Til gengæld er der en del, der har fået arbejde andre steder, blandt andet inden for restauration, rengøring og transport, siger han.

Fagbladet 3F har tidligere fortalt, at de store entreprenørfirmaer fra Italien, Rumænien og Portugal, der sidder på omkring 75 procent af Storstrømsbro-byggeriet, aflønner deres udenlandske arbejdskraft med op til 7.500 kroner mindre end månedslønnen for en lokal bygningsarbejder.

Afvist af italienske brobyggere

Også Kasper Valbjørn, der er afdelingsansvarlig for vikarbureauet Humanizer på Lolland, mener, at kommunens indsats for at få ledige i arbejde på Storstrømsbroen har været fejlslagen.

Vikarchefen forklarer dog, at det skyldes, at mange af de ledige ikke har levet op til kravene fra den italienske hovedentreprenør på byggeriet, Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), og derfor er blevet afvist.

LÆS OGSÅ: Italienske byggechef: Vi vil prioritere lokal arbejdskraft på Storstrømsbroen

- Vi ville gerne gøre en indsats for at få lokale ledige i arbejde, og i starten brugte vi dem fra kommunens opkvalificeringsforløb, men det viste sig hurtigt, at dem kunne vi ikke bruge til noget. Nogle af dem var kun på pladsen i nogle timer, og så blev de blevet sendt hjem igen. Vores kunde SBJV forventede medarbejdere af en vis kvalitet, og vi har en forretning, som skal køre, siger Kasper Valbjørn til Fagbladet 3F.

Ifølge Kasper Valbjørn blev de lokale fundet uegnede til byggeprojektet, fordi de ikke havde den fornødne erfaring fra en byggeplads, og mange kunne ikke tale engelsk.

Humanizer havde over en periode på fire måneder i slutningen af 2019 kontrakt med SBJV om at forsyne de italienske brobyggere med vikarer.

Vil italienerne have de ledige?

På bundlinjen står altså, at lokale ledige, der har modtaget opkvalificering for millioner af skattekroner, ikke er kommet i arbejde på Storstrømsbroen - blandt andet fordi de italienske selskaber, der opfører broen med brug af billig arbejdskraft fra hjemlandet, har afvist at bruge dem.

SBJV har ellers været i dialog med de to kommuner bag opkvalificeringsindsatsen for at give deres input til, hvilke kurser der var relevante for de ledige, som gerne ville ind på deres byggeplads.

Beretningen fra den lokale vikarchef bestyrker professor Per Nikolaj Bukh i, at muligheden for at få ledige i arbejde på Storstrømsbroen ikke kun afhænger af indsatsen fra de lokale kommuner.

- Man kan jo godt få en mistanke om, at det i højere grad handler om noget andet end kommunernes vilje og evner til at få deres ledige borgere i arbejde på projektet. Det handler også om, hvorvidt de italienske firmaer, der står for projektet, tager hånd om det lokale arbejdsmarked og er interesseret i at tage imod en lokal arbejdsløs, der lige har fået et truckcertifikat, når de i forvejen har adgang til lavtbetalt udenlandsk arbejdskraft, siger han.

LÆS OGSÅ: Storstrømsbroen: Lars’ firma bød på millionopgave – ordren gik til itaienere

Vil heller ikke svare

SBJV, det italienske konsortium, der står for at opføre Storstrømsbroen, kan eller vil ikke svare på, hvor mange lokale ledige, de har fået i beskæftigelse.

- Vi ansætter ikke efter, hvor de kommer fra eller hvad deres baggrund er, men ud fra, om de har lyst til at deltage i projektet. Generelt kan jeg sige, at vi har cirka 20-25 lokalt ansatte i SBJV, og hertil kommer selvsagt en række støttefunktioner som vagt, rengøring og renovation, hvor der også er en del lokale, lyder det fra SBJV’s danske pressetalsmand Christian Lemvigh.

I Vordingborg og Guldborgsund kommune har man ikke yderligere kommentarer, end at man ikke udelukkende havde som målsætning at få de ledige ud på selve Storstrømsbro-byggeriet.

Og hos STAR, der hører under Beskæftigelsesministeriet, har man ikke nogen planer om at måle, hvor mange der er kommet i job på brobyggeriet efter at være blevet opkvalificeret.

- STAR har ikke planer om at foretage en yderligere opfølgning på projektet, lyder det i et skriftligt svar.

- Det er efter styrelsens vurdering også et positivt resultat, hvis de erhvervede kompetencer har kunne bringe de ledige i eller tættere på ansættelse i andre virksomheder, lyder det videre fra styrelsen.