Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ansatte på byggeriet af den nye Storstrømsbro fortæller, at deres arbejdsskader ikke bliver indberettet - andre har fået en fyreseddel og er blevet sendt på et fly til deres hjemland, efter de er blevet skadet.

Kim Hjembæk blev skadet under sit arbejde på Storstrømsbroen, men det blev ikke indberettet til myndighederne, før 3F gik ind i sagen.
Hanne Loop

Arbejdsulykker på opførelsen af den nye Storstrømsbro er i en række tilfælde enten ikke blevet anmeldt, eller også er de blevet indberettet i strid med reglerne.

Det fortæller fire bygningsarbejdere, der alle har været ude for arbejdsulykker på det store byggeprojekt.

Storstrømsbroen mellem Sjælland og Falster bliver Danmarks tredjestørste bro og har fået hård kritik for livsfarlige arbejdsforhold.

Når Arbejdstilsynet har reageret med påbud og politianmeldelser, har det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der har kontrakten på milliardbyggeriet, forsvaret sig med, at der har været færre arbejdsulykker end på andre store byggerier.

Men nu viser det sig altså, at der kan være et antal arbejdsulykker, som aldrig bliver registreret.

Måtte indlægges – firmaet anmeldte det ikke

- Jeg blev skadet på byggepladsen, hvor jeg fik to store splinter fra noget trykimprægneret træ i min finger. Det hævede meget op, og jeg endte med at måtte indlægges til medicinsk behandling. Jeg gik ud fra, at firmaet anmeldte det, som de skal, men opdagede efter lang tid, at min skade slet ikke var blevet indberettet, siger Kim Hjembæk, der er ansat som arbejdsmand af SBJV på det store brobyggeri.

Det var først 10 uger efter arbejdsskaden, i slutningen af november, at Kim Hjembæks fagforening blev opmærksom på, at SBJV ikke havde anmeldt skaden.

Lovgivningen siger ellers klart og tydeligt, at arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsskader til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring senest ni dage efter ulykken.

- Vi hjalp Kim og anmeldte hans skade for ham, siger Finn Jensen, der er faglig sekretær i 3F Guldborgsund.

“Bliver holdt under radaren”

- Men hans sag er desværre ikke den eneste. Jeg har kendskab til i hvert fald seks medlemmer, hvor firmaerne på Storstrømsbroen ikke har anmeldt deres skader, som de skal. Det er bekymrende, og jeg er bange for, at der er et stort mørketal, hvor arbejdsulykker bliver holdt under radaren, fortsætter fagforeningsmanden.

Den italienske hovedentreprenør SBJV afviser, at arbejdsulykker på Storstrømsbroen ikke bliver anmeldt til myndighederne.

- Vi indberetter selvsagt alle arbejdsskader efter reglerne. Data viser, at vi har en sikker arbejdsplads, lyder det i et skriftligt svar fra italienernes danske pressetalsmand Christian Lemvigh.

Ikke meldt til forsikringen

Tre andre bygningsarbejdere, som Fagbladet 3F har talt med, har dog haft tilsvarende oplevelser.

Peter Henriksen arbejder ligesom Kim Hjembæk for SBJV, hvor han er kranfører og arbejdsmiljørepræsentant.

Han var i starten af november ude for en arbejdsulykke, hvor han fik sin højre hånd alvorligt klemt i en krankæde.

- Jeg blev skadet, mens jeg var på arbejde, og hentet af en ambulance på byggepladsen, så der var ingen tvivl om, at der var en arbejdsulykke og skulle behandles derefter. Alligevel fik jeg en meddelelse om, at det ikke ville blive behandlet som en arbejdsskadesag, fortæller Peter Henriksen.

Peter Henriksens hånd er stadig medtaget efter en arbejdsulykke på Storstrømsbroen.
Peter Henriksens hånd er stadig medtaget efter en arbejdsulykke på Storstrømsbroen. FOTO: Hanne Loop

Det viste sig, at SBJV havde anmeldt ulykken, men oplyst til myndighederne, at sagen ikke skulle behandles efter arbejdsskadeloven.

Det betyder i praksis, at sagen ikke blev indberettet til SBJV’s forsikringsselskab.

- Hvis ulykken ikke anmeldes som arbejdsskade, risikerer tilskadekomne at gå glip af erstatning, forklarer afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Birgitte Kamstrup.

Først efter pres fra 3F anmeldte SBJV Peter Henriksens ulykke som en arbejdsskadesag.

“It-fejl”

SBJV forklarer over for Fagbladet 3F, at der var tale om en it-fejl.

Peter Henriksen mener dog, at der er et grundlæggende problem med skader på Storstrømsbro-byggeriet, der ikke bliver anmeldt.

- Jeg er ikke sikker på, at min skade ville være blevet anmeldt, hvis jeg ikke selv havde insisteret på det. Og hos underentreprenørerne er jeg overbevist om, at der er mange skader, som aldrig bliver anmeldt, siger arbejdsmiljørepræsentanten.

Han er stadig sygemeldt og har nedsat funktion i sin hånd.

Sendt hjem på et fly

For de udenlandske bygningsarbejdere på Storstrømsbroen kan det få store konsekvenser at blive skadet. De risiker nemlig at få en fyreseddel og blive sendt hjem.

Det fortæller italienske Tiziano La Gioia og Raul Pascoal Matias fra Portugal.

De arbejdede for New Building Services, der er en stor portugisisk underentreprenør på Storstrømsbroen, og blev begge fyret, efter de var kommet til skade på byggepladsen.

- Hvis man er ude for en ulykke, bliver man sendt på et fly hjem, siger Raul Pascoal Matias til Fagbladet 3F.

Raul Pascoal Matias håber, at han kan komme tilbage til Danmark og arbejde.
Raul Pascoal Matias håber, at han kan komme tilbage til Danmark og arbejde.

Han fik job på Storstrømsbroen i juli, men i midten af oktober fik han en muskellæsion i ryggen, da han skulle løfte noget tungt på byggepladsen.

Han var på hospitalet og var efterfølgende sygemeldt i en uge.

- Så foreslog firmaet, at jeg kunne tage hjem til Portugal og besøge min familie, så det gjorde jeg. Men da jeg kontaktede dem for at høre, hvornår jeg skulle komme på arbejde igen, svarede de først ikke. Til sidst sagde chefen, at jeg ikke skulle komme tilbage, fortæller Raul Pascoal Matias.

Ikke velkommen efter arbejdsskade

Tiziano La Gioia blev fyret fra sit arbejde på Storstrømsbroen og er nu tilbage i Italien.
Tiziano La Gioia blev fyret fra sit arbejde på Storstrømsbroen og er nu tilbage i Italien.

Italienske Tiziano La Gioia har lang erfaring som bygningsarbejder og har blandt andet arbejdet i Afrika og på Korsika. Han kom også til Danmark i juli, og efter to måneder på Storstrømsbro-byggeriet blev han skadet.

- Der er et stort tidspres og dårlig kommunikation, fordi der er folk fra mange forskellige lande. Der blev lavet en fejl, så en tyk stålbjælke faldt ned og knuste min hånd, fortæller Tiziano La Gioia og fortsætter:

- En af mine kollegaer ville køre mig på hospitalet, men en chef på byggepladsen sagde, at det ikke var nødvendigt, og at jeg istedet skulle tage hjem.

Tiziano La Gioia tog dog selv på hospitalet i Nykøbing Falster, hvor en røntgenundersøgelse viste, at han havde brækket flere knogler.

- Da jeg kom tilbage på arbejde fire uger senere, fik jeg at vide, at jeg ikke længere var velkommen på byggepladsen. Jeg gik hjemme i en uge, og så fik jeg en besked om, at firmaet (New Building Services, red.) havde bestilt en flybillet til mig, siger Tiziano La Gioia

SBJV: Vi indberetter korrekt

Både Raul Pascoal Matias og Tiziano La Gioia går nu arbejdsløse i deres hjemland.

De fortæller begge, at New Building Services ikke har anmeldt deres arbejdsskade.

Ingen af dem har adgang til e-boks, hvor man som skadet medarbejder får en kvittering på, at ens arbejdsskade er registreret.

Hos den italienske hovedentreprenør SBJV afviser pressetalsmand Christian Lemvigh at udtale sig om de konkrete sager.

- Vi kan desværre ikke kommentere personsager i medierne, siger han.

- Vi indberetter arbejdsskader korrekt. Og hvis der skulle ske en fejl, så er det naturligvis noget, der skal rettes, så snart det opdages, lyder det videre i et svar på mail.

SBJV fastholder, at de har et lavt antal arbejdsulykker sammenlignet med landsgennemsnittet.

Den italienske storentreprenør har registreret 21 ulykker med sygefravær på Storstrømsbroen.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra firmaet New Building Services.