Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Leveringstjenesten nægter at være arbejdsgiver - men nu vakler Wolts model i takt med, at flere myndigheder ikke vil anerkende forklaringen om, at de lyseblå bude er selvstændige "kurérpartnere".

Det er både dyrt og besværligt, at enkelte myndigheder skal tage stilling til platformsvirksomheder fra sag til sag, mener ekspert i platformsøkonomi.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

En helt ny måde at arbejde på, der med sin fleksibilitet lukker arbejdsmarkedet op for nye grupper – eller en lidt for kreativ måde at undsige sig sit ansvar som arbejdsgiver?

Wolts måde at beskæftige sine bude på i Danmark er omstridt og har fået flere myndigheder til at kigge budtjenesten i kortene.

Siden Wolt begyndte at operere i Danmark, har den stået fast på, at dens bude ikke er ansatte hos Wolt, men derimod såkaldt “kurérpartnere”, der er selvstændige virksomheder.

Gennem den konstruktion har Wolt ikke haft ansvar for budenes arbejdsulykker, skatteindbetalinger, sygdom, pension og feriepenge m.m.

Nu begynder enkelte myndigheder dog at tvinge Wolt til at være arbejdsgiver på netop deres ansvarsområde. Her følger et overblik:

  • Skattestyrelsen: Woltbude er lønmodtagere

Efter fire års sagsbehandling kom Skattestyrelsen i maj med en 160 siders lang, principiel afgørelse om, at Woltbude skal betragtes som lønmodtagere. Dermed blev Wolt tvunget til at betale a-skat for sine bude. Tidligere var det budenes eget ansvar at indberette og betale skat.

LÆS OGSÅ: Skat slår fast: Woltbude er lønmodtagere

Wolt er stærkt uenig i afgørelsen og har klaget over den til Skatteankestyrelsen. Imens selve skattebetalingen ikke er et stort problem for Wolt, er det derimod de afledte konsekvenser af afgørelsen, som Wolt frygter for, fortalte virksomheden til Berlingske.

  • Arbejdsskademyndighed: Wolt er ansvarlig for sine budes arbejdsulykker

Få måneder efter Skattestyrelsens afgørelse, kom Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, AES, så med en anden afgørelse, der pålægger Wolt at forsikre sine bude som arbejdsgiver og betale erstatning, hvis de styrter på cykel, mens de er på arbejde.

LÆS OGSÅ: Wolt skal betale erstatning til alle bude, der kommer til skade

Mens afgørelsen gælder med tilbagevirkende kraft og dækker alle bude, så vedrører den konkrete sag et argentinsk cykelbud, der styrtede på cykel og smadrede sin albue.

Også her er Wolt uenig og har anket sagen. Her betyder det, at sagerne bliver stillet i bero, indtil der foreligger en afgørelse.

LÆS OGSÅ: Woltbud smadrede albuen: Så kom der alligevel noget godt ud af min ulykke

  • Udlændingemyndighed: Woltbude har arbejdstagerrettigheder

Senest har Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, så vurderet, at Woltbude er at betragte som lønmodtagere i Danmark, og derfor har EU-borgere arbejdstagerrettigheder gennem EU-retten. Dermed får europæiske Woltbude ret til blandt andet barselsdagpenge, boligstøtte og kontanthjælp i Danmark.

LÆS OGSÅ: Ny pind i hjulet for Wolt: Europæiske Woltbude får adgang til kontanthjælp og barsel i Danmark

SIRI henviser blandt andet til Skattestyrelsens første afgørelse i sin begrundelse for vurdering.

Ikke overraskende er Wolt også uenig i SIRI’s afgørelse, og er ved at “etablere en dialog” med myndigheden.

Kommende sværdslag må rejses ét efter ét

3F har i årevis forsøgt at få Wolt til at påtage sig arbejdsgiveransvar og tegne en overenskomst. Men så længe det ikke lykkes – eller Wolt bliver tvunget til det gennem arbejdsretten – må lønmodtagerrettighederne opnås ved enkelte sager, der rejses ved myndigheder eller domstole.

Men det er både dyrt og besværligt, at sagerne skal løftes fra sag til sag, har ekspert i platformsøkonomi ved Københavns Universitet, Anna Ilsøe, tidligere påpeget:

- Spørgsmålet er, om det kan skævvride markedet og konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Svært for platformsarbejdere at overholde loven

Andre afgørelser for “falske selvstændige”

Samtidig har andre myndigheder truffet afgørelser om lignende sager, hvor “falske selvstændige” menes at være reelle lønmodtagere. Det gælder blandt andet en sag om to sosu-assistenter, der fra Lønmodtagernes Garantifond har fået medhold i, at de reelt var ansatte hos en virksomhed, der gik konkurs.

I en anden sag har Arbejdstilsynet vurderet, at Nemlig.com havde ansvar for dets chaufførers arbejdsulykker, selvom de kørte under andet cvr-nummer.

I en sag om 101 hollandske dykkere, der arbejdede på en boreplatform i Nordsøen for Mærsk, har Højesteret også afgjort, at de reelt var ansatte og ikke 101 selvstændige virksomheder. Sagen har gennem flere år været gennem både byret og landsret og menes at have stor principiel betydning for spørgsmålet om falske selvstændige – i hvert fald i skatteretlig forstand.

LÆS OGSÅ: Højesteretsdom kan ændre vilkår for platformsarbejdere