Langt de fleste unge vil fortsat ned ad den vej, der fører mod studenterhuen, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Ganske som de forudgående 10 år har over 70 procent af de unge i år valg gymnasievejen lige efter 9. og 10. klasse.

Og kun omkring en femtedel – 19.9 procent – har foretrukket en erhvervsuddannelse, viser de nye tal for optaget til landets ungdomsuddannelser.

Tallene har stået i stampe de seneste ti år, og det ærgrer forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

- Overordnet set vil vi jo gerne have, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, for der bliver rift om de faglærte fremover, siger han.

LÆS OGSÅ: Derfor er det så svært at få de unge til at vælge varevognen frem for studentervognen

Men han tror omvendt ikke på, at optagetallene ændrer sig synderligt meget i hverken den ene eller anden retning, så længe strukturen er, som den er. 

- Tallet rykker sig ikke, med mindre der sker noget grundlæggende nyt ved hele systemet, siger Søren Heisel.

Svært for en 16-årig

Meget peger i retningen af, at de unge skal have bedre tid til at vælge, hvilken retning de vil hen mod, når de er færdige med grundskolen, mener han. 

Og det bekræfter områdeleder Christina Laugesen hos Danmarks Evalueringsinstitut, der forsker i unges uddannelsesvalg.

Hun peger netop på, at mange unge ikke er parate til at tage så konkret et valg, som det for eksempel er at uddanne sig til murer i en alder af 15-16 år.

- Det er en ret stærk tendens, at det er svært for en 16-årig at træffe et valg mod en erhvervsuddannelse allerede efter grundskolen. Det er vigtigt at have blik for, at et flertal af de unge gerne vil udskyde deres valg af hvilken branche, de skal arbejde indenfor, siger hun.

- Selvom nogle unge peger på, at vejledningen om erhvervsuddannelserne i grundskolen opleves som mangelfuld, så er de ret eksplicitte omkring, at gymnasiet opleves som dér, hvor de kan modnes, og det sted, der holder flest døre åbne, siger hun.

Som et springbræt

Faktisk viser forskning fra Danmarks Evalueringsinstitut, at rigtigt mange bruger de gymnasiale uddannelser som et springbræt til erhvervsuddannelserne.

Omkring hver 10. student vælger efter gymnasiet en erhvervsuddannelse. Og spørger man de unge, ville langt hovedparten ikke have været gymnasietiden foruden, siger Christina Laugesen.

- De unge fremhæver selv, at det er her, at modningen og afklaringsprocessen ligger. Og så handler det også om, hvor du i din erfaringsrejse møder dét, der peger i retningen af en erhvervsuddannelse – og det gør rigtigt mange unge først, når de har været ude og have ufaglært arbejde, siger hun. 

Derfor bør man heller ikke entydigt rette fokus på, hvor de unge søger hen efter grundskolen. Det er lige så væsentligt at se på, hvordan erhvervsskolerne tiltrækker og fastholder de unge, der er i 20’erne, mener hun. 

Gennemsnitsalderen på de unge, der starter på erhvervsuddannelserne, er nemlig over 25 år, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Der er også gode tendenser

Også Søren Heisel i 3F minder om, at øjet i lige så høj grad skal rettes mod “de unge voksne”.

Og så fremhæver han også positive tendenser, der ligger i de nye søgetal. For dykker man lidt ned i de enkelte skoler kan et uddannelsessted som NEXT i hovedstaden for eksempel præsentere en større søgning i år.

NEXT’ ansøgningstal til grundforløb 1 – som er dér, man starter lige efter folkeskolen – er i år på 777 elever, hvilket er 19 procent flere sammenlignet med sidste år.  

Også andre skoler, for eksempel Aarhus Tech, har oplevet en stigning på omkring 18 procent. Dog kom de også fra det laveste niveau i nyere tid, oplyser skolen. 

- Men vi må glæde os over, at et sted som hovedstaden, hvor de helt unge normalt har været særligt svære at tiltrække til erhvervsuddannelserne, har rykket sig. Og så måske finde ud af, hvad de gør godt – og lære af det, siger Søren Heisel.

Særligt eux’en er steget på NEXT, nemlig med 32 procent. Eux er en kombination af en erhvervsuddannelse og gymnasiet. Administrerende direktør hos NEXT Ole Heinager har dette bud på hvorfor:

– Jeg tror, en del af forklaringen på fremgangen er det store arbejde, vi har gjort for at udbrede kendskabet til eux. I år har vi eksempelvis haft flere åbent hus-arrangementer og rundvisninger på eux end normalt. Derudover har vi også haft et særligt fokus på information til efterskolerne og brobygning på efterskoler, siger Ole Heinager.

Cirka halvdelen af de unge i København og omegn er på efterskole efter grundskolen.