Man behøver ikke en funklende krystalkugle for at give et kvalificeret bud på, hvor de unge sætter deres kryds, når fristen for at vælge ungdomsuddannelse udløber ved midnatstid 1. marts.

For fordelingen har været nærmest urokkelig de seneste ti år: 70 procent af de unge vil efter 9. og 10. klasse i gymnasiet.

20 procent af de unge vil på en erhvervsuddannelse.

Og spørger man Anne Fløe, fagchef hos Tænketanken DEA, vil vi heller ikke i år se den store udvikling i de unges valg, som bliver offentliggjort til april.

- Det er jo altid spændende, når tallene kommer, og jeg sidder normalt og opdaterer og opdaterer, men nej, jeg tror heller ikke, at vi i år får de store overraskelser at se, siger Anne Fløe, der er ekspert i ungdomsuddannelser.

Ikke rykket sig en tomme

I 2014 indførte Christiansborg ellers en politisk målsætning om, at langt flere unge skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

Der var to delmål: Mindst 25 procent skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og andelen skulle op på 30 procent i 2025.

Siden er der postet omkring en halv milliard kroner ind i systemet for at få flere unge til at hoppe på varevognen frem for studentervognen.

Og alligevel har tallene ikke rykket sig en tomme.

- Det er bemærkelsesværdigt, hvor fastlåste søgetallene er, og at vi ikke har set nogen som helst ændringer i søgetallene i den periode. Men vi ved jo så selvfølgelig ikke, hvor langt tallet for erhvervsuddannelserne havde været nede, hvis alle de her initiativer ikke var sat i gang, siger Anne Fløe (tekst forstætter under grafik).

I januar sidste år skrottede undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) så begge målsætninger.

- Alle, der har forstand på det, ved, at det ikke kommer til at lykkes, lød det fra den nybagte undervisningsminister.

Anne Fløe fra Tænketanken DEA forklarer, at det er stærke kræfter, man er oppe imod, når unge skal vælge ungdomsuddannelse. 

- Det er et valg og en valgproces, der ofte foregår i hjemmet. Forældrene er den vigtigste vejleder for deres børn, og i dag oplever vi, at selv faglærte forældre faktisk anbefaler deres børn at vælge gymnasiet, siger Anne Fløe.

- Det endelige valg af ungdomsuddannelse er ikke nødvendigvis et super rationelt valg. Det handler mere om følelser, relationer og kultur, og den fremherskende myte er også stadig, at gymnasiet ikke lukker nogen døre, forklarer Anne Fløe.

Kan give bagslag

Oven i er folkeskoleelever de seneste år blevet tudet ørerne fulde af, hvor godt det er at vælge en erhvervsuddannelse. Netop på grund af de politiske målsætninger.

Men dén strategi kan også give bagslag, siger Anne Fløe.

- De unge lugter lunten, som hun siger.

LÆS OGSÅ: Derfor er det en god idé, at svendebrev giver adgang til uni

Så længe at ungdomsuddannelsessystemet er skruet sammen, som det er i dag, vil de 20 procent i erhvervsuddannelsernes favør og de 70 procent i gymnasiernes favør bestå, vurderer hun.

- Vi beder om de samme ting, som vi har gjort i årevis: De unge skal i en alder af 15-16 år vælge, om de vil have en hverdag, der ligner et arbejdsliv – erhvervsuddannelserne – eller om de vil have en hverdag, der ligner en skolegang – gymnasierne, siger hun.

Går man til gengæld ind og laver om i selve strukturen af ungdomsuddannelserne eller eksempelvis ændrer karakterkravene, vil man måske kunne se en bevægelse, vurderer hun.

LÆS OGSÅ: Millioner på vej til erhvervsuddannelser

Folketinget besluttede sidste år at investere yderligere 900 millioner kroner årligt i erhvervsuddannelserne, primært for at hæve kvaliteten.