Det bliver den berømte appelsin lige ned i de unges turban, hvis et svendebrev frem over giver adgang til universiteter og professionshøjskoler.

Det mener Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør hos Tænketanken DEA, der forsker i blandt andet ungdomsuddannelserne.

Flere undersøgelser viser nemlig, at en af årsagerne til, at unge vælger erhvervsuddannelser fra og gymnasier til, er deres frygt for, at en erhvervsuddannelse er for snæver og lukker døre for deres fremtid.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil sidestille svendebrev med studentereksamen

Men det nye forslag vil netop kunne åbne disse døre, siger DEA-direktøren:

- Når de unge vælger uddannelse, handler det om at have så mange muligheder åbne som muligt. Og her kommer erhvervsuddannelser, men også uddannelser som for eksempel pædagog og socialrådgiver, faktisk lidt i klemme. For de signalerer nemlig ikke, at der er mange muligheder bagefter, siger Stina Vrang Elias.

- Derfor har vi brug for et uddannelsessystem, hvor du kan bygge ovenpå, og hvor du kan gå til siden og skifte spor. Og derfor er dét her en rigtig god ide, siger Stina Vrang Elias.

Skal vende udviklingen

Det er i Morgenavisen Jyllands-Posten, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tirsdag lufter regeringens planer om at gøre svendebrevet til en adgangsbillet til videregående uddannelser.

Formålet er at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og vende udviklingen, så færre tager gymnasie-vejen.

I dag vælger omkring 20 procent af en ungdomsårgang at gå håndværksvejen, men det politiske mål er 25-30 procent, fordi erhvervslivet mangler rigtigt mange faglærte. 

Men risikerer vi ikke, at mange unge så fortsætter på universitetet og ikke forbliver faglærte – og det er jo de faglærte, vi mangler?

- Der bør man have is i maven og mere se på, hvad vi opnår, fremfor hvad vi risikerer at miste, siger DEA-direktør Stina Vrang Elias.

- For de, der søger en erhvervsuddannelse, vil sandsynligvis stadig have præferencer for en praktisk tilgang til deres fag. Så jeg tror ikke, at trafikken til universiteterne i praksis vil være så stor. Men signalet er enormt, siger Stina Vrang Elias.

Et opgør med læring på én måde

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes foreløbige udspil er sparsomt på indhold i forhold til, hvordan optagelsen fra erhvervsuddannelserne til universiteterne i praksis skal foregå. Hvad skal godkendes og hvordan?

En erhvervsuddannelse skal dog ikke give adgang til alle videregående uddannelser, men til udvalgte relevante uddannelser, fremgår det.

- Hér er der noget logistik, der skal styr på. Men først og fremmest signalerer det noget meget vigtigt, siger DEA-direktør Stina Vrang Elias - og uddyber:

- Det er et opgør med den tankegang, der hedder, at den eneste måde, du lærer noget på, er, hvis du sidder på en bestemt uddannelsesinstitution og læser i en bog.

Og Stina Vrang Elias kalder det et velgørende opgør:

- For man lærer rigtigt mange andre steder end på de formelle uddannelsesinstitutioner, siger hun.

- Men hidtil har man været dårlig til at anerkende andet end dét, der foregår på bestemte uddannelser, og som giver den direkte adgang. Så det her er også et signal om, at vi skal til at bygge et helt anderledes uddannelsessystem op, siger Stina Vrang Elias.