Det var en almindelig torsdag på byggepladsen ved Køges nye supersygehus. Klokken nærmede sig 15, og arbejdsdagen var ved at være ovre.

Den polske bygningsarbejder Janusz Kwiatkowski og hans kollegaer var ved at lægge plader på jorden, som gravemaskinerne skulle køre på.

En gravemaskine kørte forbi Janusz og ramte et stykke armeringsjern, som med fuld kraft fløj ind i hans ben og efterlod ham lammet på jorden.

Om natten på motelværelset uden for Køge tog smerterne til.

Ny rapport chokerer: Fire ud af fem ulykker blandt udenlandske arbejdere bliver aldrig anmeldt

- Jeg endte med at have så ondt, at jeg besvimede. Om morgenen kunne jeg ikke bevæge mig, så jeg fik nogle af de andre arbejdere til at bære mig ud i en bil og køre mig på sygehuset, fortæller Janusz Kwiatkowski til Fagbladet 3F.

På Køge Sygehus kunne lægerne konstatere, at han havde revet flere sener over ved sit højre knæ. Han fik smertestillende medicin, en skinne til at beskytte muskler og knæ og besked på at hvile sig. Han blev sygemeldt i seks uger.

Det gik straks op for Janusz, at han kunne være i problemer, fordi han ikke ville være i stand til at gå på arbejde, og han var bange for, hvad det ville betyde for hans fremtid i Danmark.

Ny rapport: Arbejdsulykker bliver skjult

Og hans bekymring viste sig at være velbegrundet – kort efter fik Janusz Kwiatkowski en fyreseddel af sin arbejdsgiver, som meddelte ham, at hans arbejde “ikke længere er påkrævet”.

Dermed blev Janusz Kwiatkowski en del af en trist udvikling, hvor udlændinge har langt værre arbejdsvilkår end danskere.

I en ny rapport som Aalborg Universitet har udarbejdet, vurderer forskerne, at 80 procent af alle ulykker, som rammer migrantarbejdere på danske byggepladser, aldrig bliver anmeldt.

Constantin brækkede foden på Storstrømsbroen: - De forsøgte at skjule min arbejdsulykke

I stedet bliver de ansatte enten sendt hjem, tvunget til at arbejde videre – eller fyret, som det skete for Janusz.

- Det er lovpligtigt at anmelde arbejdsulykker. Men når det kommer til arbejdsmigranter, gør arbejdsgiverne ofte alt, hvad de kan, for at undgå det, siger Laust Høgedahl, der er lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet og en af hovedforfatterne bag rapporten.

Fyret med en dags varsel

Efter sin ulykke tog Janusz Kwiatkowski kontakt til sin fagforening, 3F Roskilde, som anbefalede ham at få dokumentation på, at hans arbejdsulykke rent faktisk var registreret som en arbejdsulykke.

Janusz skrev til chefen, om han kunne få en kopi af anmeldelsen, men dagen efter fik han en helt anden besked fra hovedentreprenøren på Køge Sygehus, KHPT.

“Kære Janusz Kwiatkowski”, stod der i mailen, som Fagbladet 3F har set.

“Vi er kede af at informere dig om, at din ansættelse som arbejdsmand ikke længere er påkrævet, og af denne årsag må vi afslutte din ansættelse.”

Fyringen trådte i kraft dagen efter. Med en dags varsel skulle han aflevere arbejdstøj, udstyr og nøgler til sin bolig, som firmaet stillede til rådighed.

- Jeg forstod det ikke. Hvorfor fyrede de mig? Jeg havde jo været ude for en arbejdsulykke, siger Janusz Kwiatkowski. 

- Selv i Polen bliver man ikke efterladt uden hjælp, når man får en arbejdsskade. Men det gør man i Danmark, siger han.

“Udnytter de allermest udsatte”

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan udenlandske arbejdere på store danske byggerier enten bliver fyret, sendt hjem eller tvunget til at lyve om deres arbejdsulykker for at skjule det reelle antal arbejdsskader.

Det billede bliver nu bekræftet af den nye rapport fra Aalborg Universitet.

- Rapporten tegner et tydeligt billede af, at der er arbejdsgivere i den danske byggebranche, der er helt uden skrupler. De tager alle midler i brug for at udnytte dem, der er allermest udsatte, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, som organiserer danske og udenlandske bygningsarbejdere.

Han peger på kædeansvar, hvor hovedentreprenøren på et byggeri har et overordnet ansvar for alle de mindre byggefirmaer som en effektiv vej til at få styr på problemerne.

Vil gerne til Danmark igen

For Janusz Kwiatkowski hjalp det at inddrage fagforeningen. Da 3F Roskilde tog kontakt til arbejdsgiveren for at høre, hvorfor de havde fyret en ansat med en arbejdsskade, ændrede firmaet pludselig holdning.

Og nu var han ikke opsagt med en dags varsel – men først efter otte uger. Nogle dage senere sendte KHPT også en anmeldelse til myndighederne om hans arbejdsulykke.

Siden er Janusz Kwiatkowski taget tilbage til Polen. Her er han ved at gennemgå et forløb med scanninger og genoptræning.

Han vil gerne tilbage til Danmark og arbejde igen.

- Lønnen er jo bedre, end den er i Polen, og jeg har en familie, jeg skal forsørge. Men så skal det være på en anden byggeplads, et andet sted, siger Janusz Kwiatkowski.

Fagbladet 3F har været i kontakt med ledelsen af byggeriet på Køge Sygehus om Janusz Kwiatkowskis sag. 

De ønsker ikke at udtale sig om sagen, inden der har været mæglingsforhandlinger med 3F.

Hos DI Byggeri, der organiserer de største entreprenører herhjemme, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, at det er “forfærdeligt at høre, hvordan nogle af migrantarbejderne bliver behandlet”.

DI Byggeri er dog ikke interesseret i, at der indføres kædeansvar på landets byggepladser.

- Kædeansvar er noget af det, vi siger nej tak til. Men vi tror på, at vi skal samarbejde på pladsen, som vi gør nu. Og at vi skal blive ved med at have fokus på arbejdsmiljøet – også sammen med fagbevægelsen, siger Mette Møller Nielsen.