Hvert år bliver der anmeldt cirka 42.000 arbejdsulykker i Danmark, og det er dyrt for samfundet. Meget dyrt.

Det fremgår af publikationen “Status på arbejdsmarkedet”, som Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort torsdag formiddag. Her viser en analyse, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker er 28,4 milliarder kroner om året. Det svarer til et arbejdsudbud på cirka 26.000 fuldtidspersoner eller én pct. af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2023.

- Beløbet er svimlende højt, og det siger sig selv, at der ligger et stort potentiale i at forbedre arbejdsvilkårene og sikkerheden på landets arbejdspladser. For den enkeltes skyld, men også målt i kroner og ører og arbejdskraft, skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i forordet til udgivelsen.

LÆS OGSÅ: Forebyggelse af arbejdsskader kunne betale Danmarks nye kampfly

Enormt potentiale

Beskæftigelsesministeriets analyse tager udgangspunkt i anerkendte arbejdsulykker, der er sket i 2015, og omfatter cirka 11.000 personer.

De milliardstore omkostninger er man nået frem til ved at sammenligne udviklingen i lønindkomst, sygefravær og sundhedsudgifter for personer, der har fået anerkendt en arbejdsulykke med en gruppe sammenlignelige personer, der ikke har været udsat for en arbejdsulykke.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets analyse er der især for det offentlige og arbejdsgiverne store gevinster at hente ved en effektiv forebyggelse af ulykker - og ved at gøre en indsats for at fastholde de tilskadekomne på arbejdsmarkedet. De tilskadekomne skønnes samlet set at have et tab på 2,6 milliarder kroner om året, mens arbejdsgiverne og det offentlige skønnes at have et tab på henholdsvis 14,2 milliarder og 11,5 milliarder kroner.

3F’erne er hård ramte

Lene Krabbe Dahl er forbundssekretær i 3F, der i årevis har forsøgt at råbe politikerne op om, at forebyggelse er en god forretning for alle.

- Det kan simpelt hen ikke betale sig at lade være. Arbejdsgiverne skal stramme op og prioritere arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladserne endnu højere, end de gør i dag, siger Lene Krabbe Dahl, der har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet i fagforbundet.

- Lønmodtagerne i Danmark skal trygt kunne gå på arbejde uden frygte for at komme ud for en arbejdsulykke. Der er mange, mange penge at spare for samfundet ved at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er godt for den enkelte medarbejder. Og det er godt for virksomhederne, som kan spare milliarder af kroner ved at forhindre, at deres ansatte kommer ud for en ulykke, siger hun.

 LÆS OGSÅ: Ti års indsats har ikke mindsket antallet af arbejdsulykker

Netop 3F’s medlemmer er hårdt ramte. Selv om de kun udgør godt ti procent af arbejdsstyrken herhjemme, tegner de sig hvert år for næsten halvdelen af de anerkendte ulykker og erhvervssygdomme, og omkring hver 10. medlem af 3F er hvert år udsat for en eller flere arbejdsulykker.

- Hver eneste ulykke er en tragedie, der påvirker de pårørende, kollegaer og hele samfundet og ikke mindst 3F’erne. Mere end fire ud af ti arbejdsskader rammer et af 3F’s medlemmer. Det er langt mere end, hvad 3F’erne fylder på arbejdsmarkedet. Derfor er det nødvendigt at få strammet op på arbejdsmiljøet nu, siger Lene Krabbe Dahl, som mener, at man bør skele til Sverige, hvor Arbetsmiljöverket har en såkaldt nul-vision om, at ingen skal blive syge, komme til skade eller dø at gå på arbejde.

- Det mener jeg, at vi også bør have i Danmark, siger hun.

Færre ulykker lig mere arbejdskraft

Forbundssekretæren understreger, at arbejdsmiljøet er virksomhedernes ansvar, og at ministeriets rapport dokumenterer, at der er et stort arbejdsudbud at hente ved at forbedre det.

- Erhvervslivet skriger i øjeblikket på nye reformer, der skaffer mere arbejdskraft. Den arbejdskraft kan man passende hente ved at forbedre arbejdsmiljøet, så folk ikke kommer til skade på arbejdspladserne, siger Lene Krabbe Dahl.

Hun påpeger, at arbejdsulykker koster samfundet så mange penge, at det kunne finansiere tre fri- eller Store Bededage for den arbejdende del af befolkningen.

- Arbejdsulykker koster altså årligt samfundet, hvad der svarer til et tab af beskæftigelse på cirka 26.000 fuldtidspersoner. Hvis man bare kunne reducere arbejdsulykkerne med en tredjedel, vil det med andre ord kunne erstatte den Store Bededag, der nu er afskaffet, siger hun.