Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Selv om politikerne i over ti år har haft fokus på at reducere antallet af arbejdsulykker, er det ikke lykkedes. Allerede i de første ni måneder af 2022 er der blevet anmeldt rekordmange arbejdsulykker herhjemme. Det skyldes primært corona-virus, men forsker ser en klar tendens.

Medlemmerne af 3F udgør godt ti procent af arbejdsstyrken herhjemme, men de tegner sig for næsten halvdelen af de anerkendte ulykker og erhvervssygdomme. Alene i 2020 var knap hver tiende 3F'er udsat for en eller flere arbejdsulykker.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Hver dag kommer over 110 mennesker i Danmark ud for en ulykke på deres job, og på trods af en stribe politiske aftaler og strategier om at nedbringe antallet af arbejdsulykker i Danmark, er det langt fra lykkedes.

- Alle taler om arbejdsmiljøet, men ingen har reelt formået at nedbringe antallet af ulykker herhjemme, siger souschef og seniorforsker Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet i Gødstrup.

LÆS OGSÅ: Arbejdsulykker: Her er de fejlslagne planer

Siden 2011 er der hvert år blevet anmeldt over 40.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, og 2022 tegner allerede efter årets første ni måneder til at blive et kedeligt rekordår med foreløbig over 73.000 anmeldelser.

Klar tendens

Stigningen skyldes primært flere anmeldelser i kategorien “infektion og forgiftning” og tilskrives corona-virus, covid-19.

LÆS OGSÅ: Antallet af arbejdsulykker er steget under corona-krisen

Men selv når de corona-relaterede anmeldelser sorteres fra, ser Kent J. Nielsen, der har forsket i arbejdsulykker i over 20 år, en klar tendens.

- Ser vi bort fra corona, har antallet af anmeldte arbejdsulykker i Danmark ligget stabilt og højt i mere end ti år, siger Kent J. Nielsen. 

- Politikerne laver den ene plan efter den anden, der skal mindske tallet, men man kommer aldrig i mål. I stedet bliver der så lavet en ny plan med en ny tidshorisont, men det forbliver tomme ord og løfter, når der ikke sker noget, og tallene ikke rykker sig. Man er nødt til at se på, hvad der virkelig skal til for at flytte på de her ting, siger han.

Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, er heller ikke imponeret.

- I Danmark anmeldes der hvert år cirka 42.500 arbejdsulykker, og antallet har gennem mange år ligget på det høje niveau. Det er alt, alt for mange, siger hun.

Glæder sig over udspil

En tidligere undersøgelse har vist, at 3F’erne er langt hårdere ramt af skader og sygdomme end andre beskæftigede, og fagforbundets medlemmer tegner sig for knap halvdelen af alle arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der bliver anerkendt.

Derfor glæder Ulla Sørensen sig over, at regeringen er kommet med et udspil, hvor det foreslås at gennemføre en helhedsorienteret ulykkesindsats.

- Den skal fremme sikkerhedskulturen og forebygge ulykker på private og offentlige arbejdspladser, så færre kommer til skade på arbejdet. Jeg mener, at det er helt centralt med en stærk myndighedsindsats, så vi kan få reduceret arbejdsulykkerne, siger hun.

På vej med tiltag

I regeringens udspil er der lagt op til at styrke indsatsen for et godt arbejdsmiljø med cirka 1,3 milliarder kroner i løbet af de næste fire år samt en række konkrete tiltag, som skal mindske antallet af arbejdsulykker.

- Vi skal blandt andet være bedre til at forebygge og følge op på ulykker, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Arbejdsskader: Arbejdsgivere skal betale trecifret millionbeløb

Ministeren erkender, at der sker alt for mange ulykker på de danske arbejdspladser og henviser til, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkeds parter har fastsat måltal for nedbringelsen af ulykker i en række brancher: Bygge- og anlæg, transport af gods, metal og maskiner, vand/kloak/affald, slagterier samt landbrug/skov/fiskeri.

Minister: Et langt sejt træk

Desuden er der ifølge Peter Hummelgaard lagt op til et øget tilsyn i brancher med en høj risiko for ulykker, særskilt vejledning og regionale informationsmøder.

- Når det er sagt, så er der ikke noget quick-fix, når det gælder arbejdsulykker. Det her er et langt sejt træk. Vi skal have styrket sikkerhedskulturen på de danske virksomheder, og alle gode idéer er velkomne, udtaler han.

- Derfor har jeg også bedt arbejdsmarkedets parter om at komme med forslag til, hvor vi får nedbragt antallet af arbejdsulykker. Og så skal Arbejdstilsynet naturligvis blive ved med at have ordentlige bevillinger, så de kan slå ned på de virksomheder, som ikke har styr på sikkerheden, og understøtte resten i kulturændringen, lyder det fra ministeren.