Lærlingen Sebastian Loke Agersnap Morgner har en kort lærepladsaftale og er langtfra alene om at føle sig usikker og presset, fordi aftalerne hele tiden skal fornys.
Det bliver en form for skæbnedag, når den 24-årige VVS-lærling Sebastian Loke Agersnap Morgner til august får at vide, hvorvidt han kan få forlænget sin nuværende korte lærepladsaftale.
- Mit indtryk er, at de fleste lærlinge, der er ansat samme sted som mig, bliver forlænget, siger han.
Men for Sebastian Loke Agersnap Morgner er svaret bare lidt vigtigere end for mange andre lærlinge.
Han skal nemlig være far for første gang og på barsel.
- Hvis de skal vælge at forlænge den ene af to lærlinge, så vælger man nok ikke ham, der skal være væk i et halvt år, siger han.
Den københavnske VVS-elev er en del af en tendens, hvor et stigende antal lærlinge bliver tilbudt en kort uddannelsesaftale fremfor en lang.
Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) havde 27,9 procent af elever inden for VVS-energiuddannelsen en kort lærepladsaftale i 2022.
I modsætning til ordinære aftaler hvor en elev er i lære hos den samme virksomhed gennem hele sit uddannelsesforløb, kan en kort aftale være helt ned til få måneder.
Og der har været en støt stigning i andelen af korte uddannelsesaftaler. Specielt inden for uddannelsesgruppen teknolog, byggeri og transport, som VVS hører under, er andelen af korte lærepladsaftaler steget fra 410 lærlinge med en kort aftale i 2008 til 6.719 lærlinge i 2022.
- Man overkompenserer hele tiden
Det er ikke helt ligegyldigt, om en læreplads er kort eller lang.
De korte lærepladsaftaler kan nemlig skabe stor usikkerhed for elevernes uddannelsesforløb, har Sonja Marie Staffeldt, konsulent i enheden for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), tidligere fortalt til Fagbladet 3F.
- Der er mange overgange og skift. Så det med, at man ikke har en sikkerhed på sin læreplads, er langt fra en fordel for eleverne, sagde hun.
Alle virksomheder og lærlinge har en prøveperiode på tre måneder til at se hinanden an. Alligevel er Sebastian Loke Agersnap Morgner blevet mødt med en fortælling om, at det også er til hans fordel at være i en kort aftale, fordi det giver ham noget fleksibilitet, hvis han skulle fortryde at være i virksomheden.
Men det synes VVS-lærlingen er meget problematisk, og han oplever det ikke som et plus.
- Man overkompenserer hele tiden, for at kunne være den allerbedste lærling, så man ikke bliver sorteret fra, siger han.
- Men det er da super meget i arbejdsgivers interesse, at de kan have en lærling, der knokler derudad, fordi de er bekymrede for, om de kan beholde deres læreplads, fortsætter han.
Bekymret for barslen
Sebastian Loke Agersnap Morgner er i lære ved en mellemstor københavnsk virksomhed og er glad for at være i firmaet. Men hvis han ikke kan fortsætte der, er han nervøs for, at det bliver svært at finde en ny læreplads, der vil tage en lærling, som skal på barsel. Hvis ikke heldet er med ham, må han i skolepraktik.
Men elever i skolepraktik har ikke ret til barselsdagpenge, da de hverken er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Derfor må de nøjes med skolepraktikydelsen, der er en del lavere.
Til hans kommende families held, har hans kæreste et fast arbejde og får løn under sin barsel. Derfor har de en økonomisk tryghed, når deres barn bliver født.
- Der er vi privilegerede. Men det er jo ikke alle, der er lige så heldige, siger han.
I øjeblikket foregår der politiske forhandlinger om, hvordan man kan styrke erhvervsuddannelser.
Rettelse, 13. maj 2024
Det fremgik tidligere af artiklen, at elever i skolepraktik skal søge om kontanthjælp under barsel. Det er ikke korrekt. Der er retteligt tale om, at elever i skolepraktik ikke er berettiget til barselsdagpenge, men de kan søge om skolepraktikydelse.
