Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tusindvis af lærlinge i byggefagene skal hele tiden se sig om efter en ny læreplads. Det giver en stor usikkerhed, siger 19-årig tømrerelev.

- Det uvisse er ikke specielt rart at gå i hele tiden, siger Malene Holck Pedersen, der kun har været i korte lærepladsaftaler.
Lea Meilandt Mathiesen

Første gang Malene Holck Pedersen fik at vide, at hun ikke kunne få forlænget sin korte lærepladsaftale, ramte det hende hårdt.

- Jeg følte virkelig, at jeg havde gjort mit bedste, men at det ikke var godt nok, siger hun.

Malene Holck Pedersen er 19 år gammel og er ved at uddanne sig til tømrer på Tech College i Aalborg.

Og så er hun en af de tusindvis af lærlinge i byggefagene, der har haft en kort lærepladsaftale under sin uddannelse. I modsætning til ordinære aftaler, hvor en elev er i lære hos den samme virksomhed gennem hele sit uddannelsesforløb, kan en kort aftale strække sig fra år helt ned til få måneder.

Ifølge en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) havde 410 lærlinge indenfor byggefagene en kort lærepladsaftale i 2008. Det tal lyder i 2022 på 6.719 lærlinge.

Men korte lærepladsaftaler kan have store konsekvenser for elevernes uddannelsesforløb, mener Sonja Marie Staffeldt, konsulent i enheden for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Hun forklarer, at elever, der har korte lærepladsaftaler i flere forskellige virksomheder ofte bliver efterladt med ansvaret for, at de samlet set lærer det, de skal, i løbet af deres uddannelse. Det skyldes, at virksomhederne ikke altid er opmærksomme på, hvad eleverne tidligere har lært og skal nå at lære.

- Det er et meget stort ansvar at lægge over på den enkelte elev, siger hun.

Frygt for ikke at lære nok

 Lea Meiland Mathiesen.
Malene Holck Pedersen er i øjeblikket i gang med sit tredje korte lærepladsforløb. FOTO: Lea Meiland Mathiesen.

Malene Holck Pedersen har også oplevet at skulle være meget klar i spyttet om, hvad hun har lært og ikke har lært, når hun er startet i et nyt firma. Det har fået hende til at frygte, at hun ikke lærer nok.

- Jeg har rigtig mange gange haft en følelse af at være bagud i forhold til de andre, fordi jeg ikke har været et fast sted, siger hun.

Hun har læst til tømrer i halvandet år og er i øjeblikket i gang med sit tredje korte lærepladsforløb.

Hun forklarer, at man bruger meget tid og energi på at lære nye dynamikker og omgangstoner, hver gang man starter et nyt læreforløb.

- Hvordan man løser en opgave, kan være vidt forskellig fra firma til firma. Hver gang man starter et nyt sted, begynder man fra nul, siger hun.

Ved en trepartsaftale i 2020, blev det besluttet, at en virksomhed højest må indgå én kort aftale. Herefter skal virksomheden tilbyde en aftale, der dækker resten af uddannelsesforløbet, hvis de gerne vil beholde lærlingen.

De korte aftaler har også gjort Malene nervøs for at spørge om hjælp eller give udtryk for, at der var noget, hun ikke vidste.

- For hvad hvis det, at jeg spurgte, havde en negativ effekt på, om jeg måtte blive forlænget, siger hun.

- Jeg ville imponere hver dag

Det at gå på en erhvervsuddannelse er i forvejen forbundet med en masse usikkerhed, forklarer Sonja Marie Staffeldt.

- Der er mange overgange og skift. Så det med at man ikke har en sikkerhed på sin læreplads er langt fra en fordel for eleverne, siger hun.

Malene Holck Pedersen oplevede efterhånden usikkerheden som demotiverende.

- Jeg tænkte, at jeg skulle imponere hver dag for at have en chance for at blive forlænget. Men det begyndte efterhånden at blive for meget for mig, siger hun.

Rapporten fra AE viser, at uddannelser med mange korte lærepladsaftaler også har mange elever i skolepraktik.

Malene Holck Pedersen har også været forbi skolepraktikken mellem læreforløb. Her bemærkede hun, at flere kæmpede med motivationen.

- Jeg kunne se, at flere i skolepraktikken var ved at miste den gejst som de i starten havde for at blive tømrer, siger hun.

DI: Det kan være en fordel

Underdirektør i Dansk Industri, Signe Tychsen Philip, vil ikke sætte spørgsmålstegn ved, at nogle elever har oplevelsen af at skulle præstere hver dag.

- Men der er ingen tvivl om, at både mester, lærling og virksomhed har en meget stor interesse i, at lærlingen er glad for at være der og gerne vil fortsætte, siger hun.

Derudover mener hun, at det også kan være en fordel at skifte virksomhed under sin uddannelse, selvom det medfører opbrud.

- Det betyder, at eleven får en større faglig bredde, fordi de møder flere typer af opgaver, siger hun.