Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tusindvis af unge lærlinge i byggeriet må tage til takke med lærepladsaftaler, der ikke dækker hele deres uddannelse. Det er ikke uden problemer, mener forsker.

Korte lærepladsaftaler er blevet den nye normal inden for byggefagene. Det var aldrig tanken, påpeger Claus von Elling, formand for BAT-kartellet.
Lea Meilandt Mathiesen

Overvejer du en uddannelse som tømrer eller snedker, kan du sandsynligvis se frem til et forløb, hvor du kommer til at springe fra den ene virksomhed til den anden i løbet af din læretid.

For kigger man på uddannelserne inden for byggefagene, har flertallet af de nuværende lærlinge været i en kort lærepladsaftale inden for deres uddannelsesforløb.

Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der er lavet i samarbejde med BAT-kartellet (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet).

I 2008 havde 410 lærlinge en kort lærepladsaftale indenfor byggefagene. I 2022 var det tal steget til 6.719 lærlinge, viser rapporten. 

De korte aftaler betyder større usikkerhed for eleverne, forklarer Sonja Marie Staffeldt, konsulent i enheden for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

- Det giver en usikkerhed om, hvorvidt man får sin korte aftale forlænget, eller man får en ny lærepladsaftale og dermed kan færdiggøre sin uddannelse, siger hun.

Større frafald og mere skolepraktik

Men det er ikke kun uvisheden, der er et problem. Korte lærepladsaftaler kan også have store konsekvenser for elevernes uddannelsesforløb, mener Sonja Marie Staffeldt, der tidligere har lavet en undersøgelse af brugen af korte uddannelsesaftaler.

AE’s rapport viser, at flere af de uddannelser, som ofte har mange elever i korte aftaler, også har mange elever i skolepraktik. Elever, der kun har en kort lærepladsaftale, er mere udsatte end dem i en ordinær aftale, mener Sonja Marie Staffeldt.

- Derfor giver det god mening, at elever, der ikke får forlænget deres korte aftale, oftere skal i skolepraktik, siger hun.

Heller ikke på frafaldsprocenten boner de korte aftaler positivt ud. Der er nemlig en overvægt af elever, der har været i en kort aftale, som dropper deres uddannelse.

- Det kan hænge sammen med, at nogle elever ikke oplever at få at vide, om de er dygtige nok, og at de oplever en usikkerhed med hensyn til, om de også efterfølgende kan få en læreplads, siger Sonja Marie Staffeldt.

BAT: Brug og smid væk-kultur

Ved en trepartsaftale i 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om en række initiativer, der skulle sikre, at erhvervsskoleelever fik et mere trygt uddannelsesforløb.

Et af hovedinitiativerne var, at der skulle være færre korte lærepladsaftaler.

- Problemet er, at når totredjedele af alle lærlinge på vores allerstørste erhvervsuddannelser har været igennem en kort uddannelsesaftale, så er det blevet den nye normal, og det var aldrig tanken, siger Claus von Elling, formand for BAT-kartellet.

De korte aftaler lægger også et psykisk pres på eleven, fordi virksomheden har magten til at sige: “Du får ikke forlænget din kontrakt hos os, hvis ikke du yder lidt ekstra her de første måneder”, mener Claus von Elling.

- Det bliver en brug og smid væk-kultur, og det medfører dårligere uddannelseskvalitet, større usikkerhed og øget frafald for byggelærlinge. Det kan vi ikke leve med, siger han.

Han uddyber, at der er brug for konkret handling, og at vi som samfund skal belønne de firmaer, der tilbyder fulde lærepladsaftaler, med et større tilskud end dem, der kun tilbyder korte aftaler.

- Vi ved fra corona-pakkerne, at det virker. Her gav man øget støtte til virksomheder, der lavede fulde uddannelsesaftaler, og det medførte en stor stigning, siger Claus von Elling.

DI: Kan være nødt til at lave korte aftaler

Det er ikke tilfældigt, at de korte uddannelsesaftaler findes i byggeriet, mener Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI – Dansk Industri.

Hun forklarer, at der er mange relativt små håndværksmestre, hvor en lærlingeløn betyder meget i budgettet, og hvor man har en kort planlægningshorisont.

- Hvis en virksomhed ikke ved, hvor mange opgaver man får ind om et år eller halvandet, så kan man være nødsaget til at lave en kort aftale, siger hun.

Muligheden for de korte aftaler opstod, fordi der var mangel på lærepladser, og det skulle være mere attraktivt for virksomhederne at tage en elev ind.

Signe Tychsen Philip mener også, at de korte aftaler er nødvendige – særligt inden for byggeriet.

- Vi har som sådan ikke nogen udfordring med de mange korte aftaler, for de er også årsag til, at vi har rigtigt mange i lære på byggeriets område, siger hun.