Der er langt større risiko for, at du dør eller kommer alvorligt til skade på byggepladsen, hvis du hedder Piotr, end hvis du hedder Peter.

Og kommer du alvorligt til skade, bliver du som udenlandsk arbejder fyret og sendt hjem i al hemmelighed, mens din danske kollegas ulykke bliver anmeldt til myndighederne.

Det viser en ny, stor rapport, som Aalborg Universitet står bag.

Her har forskere interviewet flere end 80 migrantarbejdere om deres oplevelser i den danske byggebranche.

- Vi kan se, at der findes et parallelt arbejdsmarked på de samme byggepladser. Et for danskerne, og et andet for udlændinge, siger Laust Høgedahl, der er lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet og en af hovedforfatterne bag rapporten.

- Vi er selv blevet overraskede over, hvor slemt det rent faktisk står til, siger han.

Anmelder ikke arbejdsulykker

Ifølge rapporten har de udenlandske bygningsarbejdere næsten tre gange så stor risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke som danskere.

Og når det sker, bliver ulykken kun anmeldt i ét ud af fem tilfælde, vurderer forskerne. 

- Det er lovpligtigt at anmelde arbejdsulykker. Men når det kommer til arbejdsmigranter, gør arbejdsgiverne ofte alt, hvad de kan, for at undgå det, siger Laust Høgedahl.

- Det, vi ofte hører, er, at migranterne bliver sendt hjem. Hvis det er en rigtig slem ulykke, får de et mindre beløb med. Ellers arbejder de bare videre, selvom de har fået en arbejdsskade. Eller også bliver de simpelthen fyret, siger han.

I det hele taget bliver de udenlandske ansatte givet alt det farligste, mest beskidte og sværeste arbejde, viser rapporten. De har længere arbejdsdage og får færre pauser og mindre tid til deres opgaver end deres danske kollegaer.

Alt sammen er medvirkende til, at udenlandske arbejdere på danske byggepladser er i langt højere fare for at komme galt af sted, mener Laust Høgedahl.

- Selvom migranterne godt er klar over, at jobbet er for farligt, så oplever de, at de ikke kan sige nej. Hvis de gør, får de at vide, at de bare kan tage hjem igen. Truslen om fyring hænger konstant over dem, siger han.

3F: Utilgiveligt

Ifølge Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F’s Byggegruppe, som organiserer danske og udenlandske bygningsarbejdere, er undersøgelsen “dybt rystende” læsning.

- Rapporten tegner et tydeligt billede af, at der er arbejdsgivere i den danske byggebranche, der er helt uden skrupler. De tager alle midler i brug for at udnytte dem, der er allermest udsatte, siger han.

- Hvis vi skal det her til livs, kræver det et langvarigt, tæt samarbejde mellem politi, myndigheder, fagbevægelse og arbejdsgivere. Det er utilgiveligt, at det foregår i Danmark, siger Palle Bisgaard.

Han mener, at der skal indføres kædeansvar i Danmark, så bygherrer og entreprenører kan stilles til ansvar for, hvad der foregår på deres byggepladser. 

- Vi er nødt til at lægge ansvaret der, hvor der er muskler til at ændre tingenes tilstand, og det er i sidste ende hos bygherre og hovedentreprenør. Det er alt for nemt at lægge ansvaret fra sig gennem underentreprenører, hvor man så påstår at være uvidende om forholdene, siger han.

Bygherre vil rydde op 

Hos Bygherreforeningen erkender områdechef Jesper Malm, at der er problemer i dele af byggebranchen – også hos nogle bygherrer.

- Man tænker jo, at de her historier kommer fra en anden verden. Men vi hører også om, at nogle migranter bliver sendt hjem, når de får en arbejdsskade. Det tyder på, at der er nogle brodne kar i branchen, og det skal vi rydde op i, siger han.

- Bygherrerne og toplederne skal sætte det her øverst på dagsordenen, siger Jesper Malm.

Mette Møller Nielsen er chef for Arbejdsmiljø Byggeri i Dansk Industri (DI), der organiserer de største entreprenører herhjemme.

- Vi anser den udenlandske arbejdskraft som en vigtig ressource, som vi gerne vil fastholde. Og så er det jo helt forfærdeligt at høre, hvordan nogle af migrantarbejderne bliver behandlet, siger hun.

DI afviser dog, at der indføres kædeansvar på landets byggepladser.

- Kædeansvar er noget af det, vi siger nej tak til. Men vi tror på, at vi skal samarbejde på pladsen, som vi gør nu. Og at vi skal blive ved med at have fokus på arbejdsmiljøet – også sammen med fagbevægelsen, siger Mette Møller Nielsen.