David RebouhEfter en lang række sager om livsfarligt arbejdsmiljø og skjulte ulykker på byggeriet af Storstrømsbroen fortæller rumænsk ansat nu, hvordan hans arbejdsgiver løj over for hospital for at dække over hans arbejdsulykke.
Da 51-årige Constantin Grapinoiu fra Rumænien i august brækkede sin ankel på byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster, forsøgte hans arbejdsgiver at skjule ulykken.
En leder fra firmaet løj tilmed over for personalet på hospitalet og sagde, at ulykken var sket i den rumænske betonarbejders eget hjem.
Det fortæller Constantin Grapinoiu til Fagbladet 3F.
- Jeg faldt på byggepladsen og havde store smerter i mit venstre ben. Jeg sagde til mine chefer i firmaet, at jeg havde brug for at komme på hospitalet og blive undersøgt, men de blev ved med at sige, at det skulle jeg ikke, og så blev jeg kørt hjem og fik at vide, at jeg skulle komme tilbage på arbejde to dage efter, siger Constantin Grapinoiu.
Storstrømsbro-byggeriet har tidligere været i søgelyset for livsfarlige arbejdsforhold. Flere ansatte har fortalt, at deres arbejdsulykker er blevet forsøgt skjult, og på et samråd i Folketinget i januar sidste år bekræftede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at “et antal arbejdsulykker ikke er blevet anmeldt eller er anmeldt for sent.”
LÆS OGSÅ: Minister i samråd: Ulykker på Storstrømsbroen er aldrig blevet anmeldt
“Faldet på badeværelset”
Efter Constantin Grapinoiu kommer hjem, bliver hans smerter kun værre og værre, og dagen efter ulykken får han endelig overbevist en leder i det italienske byggefirma CIPA, hvor han er ansat, om, at han skal på hospitalet.
Men på hospitalet siger byggelederen til personalet, at Constantin Grapinoiu er gledet på badeværelset i sin lejlighed.
- Min manager siger, at jeg skal lade ham snakke på hospitalet, fortæller Constantin Grapinoiu, som ikke taler eller forstår engelsk eller dansk.
- Det er først, da jeg er blevet undersøgt, og vi kører fra hospitalet igen, at jeg får at vide, at han har sagt, at ulykken ikke skete på arbejdet, siger han.
LÆS OGSÅ: Ansatte står frem: Arbejdsulykker på Storstrømsbroen bliver ikke anmeldt
Forløbet bekræftes af Constantin Grapinoius journal fra skadestuen på Næstved Sygehus.
“Pt. (patienten, red.) kommer til vurdering sammen med kollega. Er af rumænsk afstamning og taler kun rumænsk, kollega taler noget engelsk. Ang. at i går at være gledet i glat føre i hjemmet”, står der i journalen.
“Kynisk og groft”
Constantin Grapinoiu fortæller, at da det dagen efter står klart, at han skal opereres og ikke kan arbejde i flere uger, kører byggelederen fra CIPA ham igen til skadestuen i Næstved, hvor han får besked på at sige, at ulykken alligevel er sket på arbejdet og ikke i hjemmet. Det fremgår også af journalen fra skadestuen.
For Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, som organiserer landets bygningsarbejdere, er sagen et udtryk for en forråelse af forholdene på de danske byggepladser.
- Constantins sag viser en kynisme og grovhed, som simpelthen ikke hører nogen steder hjemme. Jeg håber ikke, han får varige men af det her. Det er lige præcis den her slags ulykker, hvor man skal agere hurtigt og have behandling med det samme. Her er der gået over et døgn, inden han bliver tilset på hospitalet, siger Palle Bisgaard.
- Jeg er chokeret over, hvor langt en arbejdsgiver vil gå for at forsøge at skjule, at deres medarbejder er kommet til skade, fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Meldt til politiet: Livsfarlige arbejdsforhold på Storstrømsbroen
Palle Bisgaard mener, at der for byggeledelsen kan være klare motiver for at skjule arbejdsulykker.
- Hvis det bliver kendt som en arbejdsulykke, så kan virksomheden få en bøde af Arbejdstilsynet, og medarbejderen får mulighed for at lave en erstatningssag mod virksomheden og dets forsikringsselskab, hvis man for eksempel har fået varige men. Firmaerne kan også have en interesse i, at ulykkerne ikke bliver registreret, så de ikke trækker ned i deres ulykkesstatistik, siger han.
Løndumping og livsfarligt arbejdsmiljø
Det hører med til fortællingen, at Constantin Grapinoius arbejdsgiver, italienske CIPA, har en lang række sager om livsfarligt arbejdsmiljø i bagagen.
På Storstrømbro-projektet har italienerne fået stribevis af alvorlige påbud af Arbejdstilsynet, og allerede på det store metrobyggeri i København, hvor CIPA første gang sikrede sig en kontrakt på dansk jord, skjulte firmaet flere medarbejderes arbejdsulykker og blev meldt til politiet for brud på arbejdsmiljøloven.
LÆS OGSÅ: Metrofirma skjuler ulykker
I 2015 var CIPA også hovedperson i en af danmarkshistoriens største sager om social dumping, da selskabet blev dømt til at betale 22 millioner kroner for at have underbetalt hundredvis af ansatte på metrobyggeriet.
“Vi kan ikke forklare det”
Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra CIPA.
I stedet har den italienske hovedentreprenør på Storstrømsbro-byggeriet, Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), sendt et skriftligt svar.
Her forklarer den danske pressetalsmand Christian Lemvigh, at det er Constantin Grapinoiu selv, der valgte at tage hjem uden at gå til lægen den dag, han brækkede sin ankel på byggepladsen.
- Vi kan ikke forklare, hvorfor det først blev oplyst på hospitalet, at han var kommet til skade i hjemmet. Da CIPA oversatte rapporten fra hospitalet og bemærkede, at den var forkert, blev medarbejderen kørt til hospitalet igen for at rette erklæringen. Sagen er velbelyst, og indrapporteret som en arbejdsskade, lyder det i svaret fra SBJV.
SBJV afviser også – trods mere end hundrede sager hos Arbejdstilsynet og beskæftigelsesministerens udtalelse om ulykker, der ikke bliver anmeldt – at kunne genkende billedet af en byggeplads med farligt arbejdsmiljø og skjulte arbejdsulykker.
Vil hjem til konen
Constantin Grapinoiu er stadig ansat i CIPA, men regner ikke med at komme tilbage og arbejde på Storstrømsbroen, hvor hans to voksne sønner også er ansat.
- Jeg må først bruge min fod igen midt i oktober, og jeg har svært ved at se for mig, at jeg kommer til at arbejde på byggepladsen igen. Jeg tror ikke, CIPA vil have mig sådan her, jeg har selv set, hvordan andre af mine kollegaer er blevet sendt hjem til Rumænien, når de er kommet alvorligt til skade, siger Constantin Grapinoiu.
Nu planlægger han at tage hjem til sin kone i Rumænien og overvejer at søge om førtidspension efter et langt arbejdsliv i byggebranchen.
