Om en måned afslutter tusindvis af 9. og 10. klasseelever deres eksamener. Og efter sommerferien begynder hver femte på en erhvervsskole.

Men det er sandsynligvis på en nedslidt skole med gammeldags udstyr og nylige lærerfyringer.

For siden 2016 er erhvervsskolerne blevet tappet for penge og ressourcer. Det viser ny analyse fra SMVDanmark.

- Hvorfor ikke stille de unge i udsigt, at erhvervsskolerne får et markant løft allerede til august, når de starter? Der er ingen grund til at vente, lyder opråbet fra seniorøkonom Thomas Gress fra SMVDanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

En tredobbelt knytnæve

Thomas Gress står bag analysen, der viser, at de faste bevillinger på hovedparten af erhvervsuddannelserne ikke er fulgt med prisudviklingen i årevis.

Og det selvom politikerne over en bred kam har talt om at styrke erhvervsuddannelserne lige så længe. 

LÆS OGSÅ: Hvornår kommer der penge til erhvervsskolerne?

Uddannelserne har oplevet et fald i bevillinger på syv-ni procent, når der tages højde for pris- og lønudviklingen, viser analysen fra SMVDanmark. 

I praksis betyder det blandt andet lærerfyringer og forældet udstyr og materialer.

- Dertil kommer, at det er mindre ungdomsårgange, der søger. Og stadigt færre i en årgang vælger en erhvervsuddannelse. Så der er faktisk tale om et tredobbelt knytnæveslag til erhvervsuddannelserne, siger Thomas Gress.

Fordi skolerne får statsstøtte efter antal elever, betyder det faldende elevtal også faldende indtægter.

Thomas Gress er dog glad for, at Reformkommissionen i sidste uge kom med nye idéer til, hvordan ungdomsuddannelserne og vejen til flere faglærte kan snos på en ny og anderledes måde.

LÆS OGSÅ: Kommission vil lade toårig uddannelse afløse 10. klasse

Men lige nu og her hjælper det ingenting.

- Det er en hel nødvendig diskussion, der er startet. Men i forhold til hvordan vi løfter vores erhvervsskoler lige nu, hjælper det ikke noget. Og det er jo åbenlyst, at erhvervsuddannelserne er presset. De er blevet stillet i udsigt, at man vil give dem et løft, men det er stadig ikke sket, siger Thomas Gress.

Folk fik syn for sagn

Et af de få områder, der faktisk har modtaget et økonomisk boost, er social- og sundhedsuddannelserne. De blev løftet i forbindelse med finansloven i 2021, fremhæver SMVDanmark i sin analyse. 

- Det viser i hvert fald, at politikerne er villige til at tilføre et område rigtig mange penge, når der er tilstrækkeligt fokus, siger Thomas Gress.

At det er sket for sosu-området handler om, at forsømte plejehjem og utilstrækkelig ældrepleje lidt for ofte er kommet i mediernes og dermed politikernes søgelys:

- Folk har fået syn for sagn i forhold til, hvad der sker med et område, når kvaliteten af arbejdskraften bliver for dårlig. Men det er også dét, vi risikerer at kigge ind i, i forhold til andre erhvervsuddannelser, hvis vi bliver ved med at betragte dem som andenrangsuddannelser, advarer Thomas Gress.

Penge nu

Derfor skal erhvervsskolerne tilføres penge her og nu, uagtet at der sideløbende kører en langsigtet diskussion om ungdomsuddannelserne sammensætning, påpeger han.

- I forhold til de nedprioriterede erhvervsuddannelser, er reformkommissionens udspil ikke et svar. Den er kun en del af et svar, for hvis erhvervsuddannelserne skal reddes på langt sigt, skal en væsentligt større andel af en ungdomsårgang også peges i retning af en faglært uddannelse.

Thomas Gress mener, at uddannelserne lige nu har brug for 1,5 milliarder kroner til at lukke det økonomiske hul. Og én milliard kroner til at løfte kvaliteten.

Helt konkret foreslår SMVDanmark, at finansieringen sker ved for eksempel at fjerne det sjette år, hvor det i dag er muligt at modtage SU under uddannelse.

- Man kan komme ret langt med relativt få penge. På den måde er det jo ikke et finanspolitisk stort udgiftsområde, siger han.