Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Valgkampen var fuld af løfter til erhvervsskolerne. Hundredevis af millioner til løft og udvikling. Men skolerne har stadig ikke set én krone.

Eleverne på Københavns erhvervsskole murer en mur som en del af grundforløbet. De danske erhvervsskoler har brug for et økonomisk boost, men politikernes løfter er endnu ikke indfriet.
Arkiv/Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Bøjede søm, forældet værktøj og hundredvis af lærerfyringer er lige nu realiteten på landets erhvervsskoler. Skolerne er presset økonomisk, og samtidig søger færre ind på en erhvervsuddannelse. Men pengene lader vente på sig, trods løfter fra politikerne.

I den Finanslov, som regeringen præsenterede i marts, var der ingen midler til erhvervsskolerne. Og i det forslag, som den såkaldte reformkommission fremlagde i denne uge, er der heller ikke forslag til konkrete løft af erhvervsskolerne. Her handler det om at få flere til at vælge erhvervsskolerne på lang sigt.

LÆS OGSÅ: Ny finanslov: Ingen penge til trængte erhvervsskoler

Under valgkampen i efteråret var politikerne ellers vilde efter at uddele millioner af kroner til de slidte skoler.

Fra milliarder til nul kroner

I en pressemeddelelse fra september sidste år skrev Venstre, at de ville sætte 1,2 milliarder kroner af årligt til bedre uddannelser.

- Pengene skal blandt andet gå til at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne, hvor alt for mange desværre falder fra i dag. Derfor vil vi afsætte 400 millioner kroner ekstra til at rette op på det og udvikle bedre uddannelser, skriver de.

Siden dannede Venstre som bekendt regering med Moderaterne og Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet var også ude at love store penge under valgkampen.

Som en del af partiets udspil ‘Et faglært Danmark’ ville de årligt frem mod 2017 sende mellem 485 millioner og 565 millioner kroner mod erhvervsskolerne. Pengene skulle bruges til nyere udstyr og højere kvalitet. 

LÆS OGSÅ: S-udspil: En halv milliard om året skal styrke erhvervsuddannelser

Det er endnu ikke blevet til virkelighed.

“Der kommer penge”

Kort efter at den tidligere murer Mattias Tesfaye (S) havde indtaget sin post som børne- og undervisningsminister i december, sagde han i et tiltrædelsesinterview med Fagbladet 3F, at der nok skulle komme penge til erhvervsskolerne. Men han ville ikke sige, hvornår pengene kom.

- Ja, der kommer penge på finansloven. Men ikke nødvendigvis den første, som gælder resten af 2023. Og så skal jeg også have en grundig diskussion med Moderaterne og Venstre om, hvad vi er enige om.

For bare to uger siden var ministeren kaldt i samråd af SF for netop at diskutere erhvervsskolernes fremtid. Her gentog han budskabet.

- Finansloven har taget nogle små skridt i den rigtige retning, men jeg anerkender, at det ikke er i nærheden af nok. Der skal investeres yderligere i erhvervsuddannelserne, men det skal gøres klogt, så vi finder løsninger, der rent faktisk virker, og ikke nødvendigvis blot hælder flere penge i det eksisterende system, siger Mattias Tesfaye.

Han mente desuden, at erhvervsskolernes økonomiske situation ikke er akut foretruende.

Akutpakke kan være løsning

Det er langt fra alle, der er enige med ministeren om situationens akuthed.

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier mener man, at der skal handles nu.

- Det er positivt, at SVM-regeringen taler meget om nødvendigheden af, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Intentioner bliver dog først gode, når de følges af handling, og der er brug for investeringer i erhvervsuddannelserne NU, lyder det i en udtalelse.

Også på arbejdsgivernes side mener de, at der er akut brug for penge. 

- Vi er meget bekymrede over det her, fordi vi kan se, at skolerne er pressede på stort set alle fronter, fordi de er dalet i elevgrundlag og har måttet afskedige lærere. Så der er et akut behov for at investere i erhvervsuddannelserne, sagde uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen til Dagbladet Information tidligere i år.

Karina Adsbøl, der er børne- og undervisningsordfører hos Danmarksdemokraterne, er frustreret over regeringens tøven.

- Jeg forstår ikke, at regeringen tør gamble med vores erhvervsuddannelser på den måde, skriver hun i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Hun og Danmarksdemokraterne foreslår en akutpakke.

- Derfor fremsatte vi et forslag til en akutpakke på 100 millioner kroner til erhvervsuddannelserne i vores finanslovsudspil. Indtil videre virker det dog til, at der er få partier, der er klar til at poste flere penge i erhvervsskolerne, mens regeringen sidder på hænderne.

LÆS OGSÅ: 800 fyret på erhvervsskoler i 2022

Enhedslisten fremsatte i slutningen af april et forslag om en akutpakke til erhversskolerne. Pakken skal blandt andet give skolerne 1,2 milliarder i år og næste år. 

Ifølge Enhedslisten svarer det til de besparelser, der har været på erhvervsuddannelserne siden 2016 og frem.

Forslaget skal behandles i Folketinget 24. maj.

Men spørgsmålet, der stadig står ubesvaret hen, er, hvornår der kommer penge til erhvervsskolerne, og hvor længe de kan vente.