Erhvervsuddannelserne skal i centrum.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i begyndelsen af februar 2023.

Men da SVM-regeringen mandag eftermiddag i Finansministeriet fremlagde den nye finanslov for 2023, blev erhvervsskolerne ikke nævnt med et ord. Og der er ingen ekstra penge til erhvervsskolerne i den nye finanslovsaftale, som regeringen har præsenteret sammen med flere andre partier.

3F er skuffet over, at erhvervsskolerne ikke er en del af den nye finanslov. 

- Det er både dybt skuffende og uholdbart. Skuffende, fordi både erhvervsliv, fagbevægelse og uddannelsesinstitutioner havde et berettiget håb om, at den nuværende flertalsregering ville sætte konkret handling bag de seneste års mange håbefulde meldinger om at styrke erhvervsuddannelserne. Uholdbart, fordi regeringen spiller hasard med de fremtidige vækstmuligheder i Danmark og ikke mindst den grønne omstilling, siger forbundssekretær Søren Heisel.

Minister: Der kommer penge på finansloven

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, at regeringens regeringsgrundlag fra december 2022 var fyldt med lovprisninger af erhvervsuddannelserne: Der er brug for ”en markant styrkelse”, og der skal ”mere lige vilkår” med gymnasierne, står der blandt andet.

- Vi har sat det helt op i toppen af ikke bare den uddannelsespolitiske dagsorden, men af den politiske dagsorden i det hele taget. Vi er en flertalsregering, som ikke mere kan undskylde os med, at vi også skal forhandle med Folketingets partier. Der er opbakning fra fagbevægelsen og fra arbejdsgiverne. Og der er en minister, som har arbejdet med dette her og skriver bøger om det, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i januar 2023 til Fagbladet 3F.

I selve regeringsgrundlag står der ikke noget direkte om ekstra penge til erhvervsskolerne. Men under den seneste valgkampen i efteråret 2022 foreslog Socialdemokratiet en halv milliard om året til erhvervsuddannelserne i fire år, og Venstre foreslog 400 millioner kroner ekstra.

Men i januar 2023 ville Mattias Tesfaye ikke lægge hovedet på blokken.   

- Ja, der kommer penge på finansloven. Men ikke nødvendigvis den første, som gælder resten af 2023. Og så skal jeg også have en grundig diskussion med Moderaterne og Venstre om, hvad vi er enige om, sagde undervisningsministeren til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Tesfaye om flere faglærte: Vi er ikke i nærheden af at være i mål

3F: Brug for investering

3F mener, at der helt konkret er brug for store investeringer i maskiner, lærere og læringsmiljø samt opgraderinger af bygninger på erhvervsskolerne.

- Lærlingeoprøret sidste år afslørede de ringe forhold, som mange erhvervsskoler i dag kan byde eleverne. Både bygninger, maskiner og undervisningsmaterialer er dårlige og utidssvarende. Massefyringer de senere år blandt lærere og andet personale betyder, at undervisningsmiljøet i høj grad trænger til et markant løft. Det er vi nødt til at prioritere politisk, siger forbundssekretær Søren Heisel og konstaterer:

- Regeringen må ud af hængekøjen og gå aktivt ind i styrkelsen af erhvervsskolerne. Mere handling, mindre snak. Man kan holde, hvad man lover, især når man er en flertalsregering, siger han.

Fokus på inflation

Bag mandagens finanslovsaftale står 132 ud af Folketingets 179 mandater. Udover regeringen er SF, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre med i aftalen, som er den bredeste finanslovsaftale i næsten ti år.

Den nye finanslov er en speciel finanslov, fordi loven kun dækker de resterende otte måneder af 2023. Normalt bliver finansloven vedtaget sidst på året, men fordi der var valg til Folketinget og regeringsforhandlinger i slutningen af efteråret, er dette års aftale blev vedtaget senere end vanligt.

Hovedformålet har ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) været at få Danmark og danskerne trygt igennem vanskelige tider med stigende priser på for eksempel mad, el og varme.

- Det er en finanslov, som ikke puster til inflationen, men bekæmper den, sagde Nicolai Wammen og oplyste, at der derfor havde været forholdsvis få millioner af kroner at forhandle om i forhold til andre år.

Seniorer skal fastholdes på arbejdsmarkedet

På arbejdsmarkedsområdet rummer den nye finanslov en aftale om, at der skal etableres et videnscenter for med det formål, at Danmark bliver bedre til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

Det spiller også ind, at regeringen allerede i slutningen af august skal komme med et udspil til finansloven for 2024. Derfor giver det ikke mening at vedtage store initiativer, der skal rulles ud i de sidste måneder af året.

Derudover er den klare og entydige anbefaling fra økonomerne, at der vises mådehold. Inflationen er stadig høj, og det kan blive sværere at tæmme de stigende priser, hvis politikerne ikke holder igen.