Det nye regeringsgrundlag er fyldt med lovprisninger af erhvervsuddannelserne: Der er brug for ”en markant styrkelse”, der skal ”mere lige vilkår” med gymnasierne, man skal kunne ”videreuddanne sig gennem livet”, og folkeskolen skal have mere fokus på at ”lære et håndværk”.

Det lyder jo meget godt alt sammen. Problemet er bare, at adskillige ministre på området i mange år har forsøgt at få flere faglærte. Men det går den forkerte vej: I 2014 havde daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) et mål om, at mindst 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2030. I dag ligger det tal fortsat på kun 20 procent.

- Vi er ikke i nærheden af at være i mål, erkender hendes partifælle Mattias Tesfaye.

Fagbladet 3F har sat ham stævne i hans nye kontor på Frederiksholms Kanal, et stenkast fra Christiansborg. Her har han siden 15. december huseret som ny børne- og undervisningsminister – og dermed ansvarlig for erhvervsuddannelserne.

- Det handler også om, hvor mange der kommer ud. Mit nøgletal er de 26.000, som vi sidste år uddannede på erhvervsskolerne. Vi har job til mange, mange flere. Ellers får vi aldrig rullet fjernvarmen ned eller passet vores ældre på plejehjemmene eller bemandet maskinerne i industrien på natholdet, siger den nye minister.

Men du er jo langt fra den første minister, som forsøger at styrke erhvervsskolerne. Hvorfor skal det blive anderledes denne gang?

- Vi har sat det helt op i toppen af ikke bare den uddannelsespolitiske dagsorden, men af den politiske dagsorden i det hele taget. Vi er en flertalsregering, som ikke mere kan undskylde os med, at vi også skal forhandle med Folketingets partier. Der er opbakning fra fagbevægelsen og fra arbejdsgiverne. Og der er en minister, som har arbejdet med dette her og skriver bøger om det.

Mere håndværk, mindre design

Modsat de fleste andre politikere, der har DJØF-baggrund, er Mattias Tesfaye murer og har tidligere arbejdet som ungdomskonsulent i 3F. Og så skrev han i 2013 bogen ”Kloge Hænder”, der handlede om, hvordan vi skal genvinde respekten for håndværket.

I den bog besøger han blandt andet folkeskoler, der har solgt ud af deres udstyr i sløjd-lokalet efter at faget blev til ”håndværk og design” og mere kom til at handle om at designe end at stå ved høvlebænken.

Du slår i bogen et slag for at genindføre praktiske fag i folkeskolen, mener du stadig det?

- Det er ikke så vigtigt, hvad fagene lige hedder. Men det er vigtigt, at faget handler om både håndværk og design. Folkeskolen er blevet meget boglig, det ligner et gymnasium. Den store forandring i dag sker jo, hvis du går fra folkeskole til teknisk skole. Pludselig står du i arbejdsbukser i værkstedet.

Mattias Tesfaye vil først og fremmest sætte ind i folkeskolens udskoling:

- I ottende og niende klasse er der for mange, der slår automatpiloten til og vælger gymnasiet. Man kan gå ti år i skole og lære om det periodiske system og Romerrigets fald, men man har ikke reflekteret en eneste sammenhængende time om, hvad man egentlig har lyst til at foretage sig efter sommerferien. Det synes jeg er problematisk. Jeg vil gerne have kvalificeret diskussionen, når man rammer foråret i niende klasse og sidder sammen med sin forældre hjemme ved køkkenbordet og taler om, hvad der skal ske efter sommeren.

Væk fra den onde cirkel

Mattias Tesfaye peger også på, at mange på erhvervsuddannelse i dag er voksne: Gennemsnitsalderen er 25, kun hver femte kommer direkte fra folkeskolen.

- Det har jeg det helt fint med. Vores problem er ikke, at der er for mange voksne. Vores problem er, at der for få.

Alder fraset, rigtigt mange starter og falder fra igen: Af de knap 45.800 elever, der i 2015 begyndte på en erhvervsuddannelse, var 42 procent i løbet af fem år stoppet uden at have fuldført.

Erhvervsskolerne selv forklarer det med, at deres økonomi er for afhængig af taxametertilskud, altså betaling pr. elev. Det kan føre til en ond cirkel, hvor man må skære ned, fordi der kommer færre elever, der så fører til dårligere udstyr og færre undervisere – som igen fører til, at flere falder fra.

- Det er ikke for at løbe fra ansvaret, og man kan godt justere lidt på taxameteret. Men det er jo, hvis vi kan øge aktiviteten, at man virkelig kan mærke det på kvaliteten. Så kan man undgå fyringsrunder og købe nye maskiner.

Der skal nok komme penge

26.000 nye faglærte om året er altså for lidt. Men hvor højt skal det tal så op?

- Jeg har ikke låst mig fast på et måltal endnu. Til at starte med skal vi have tallet til ikke at falde og til at stige. Jeg vil bare bruge alle de ressourcer på at få det antal til at stige fra de 26.000.

Én ting, der ikke står noget om i det ellers ganske lange regeringsgrundlag, er pengene til erhvervsskolerne. Under valgkampen var Socialdemokratiet ude og foreslå en halv milliard om året til erhvervsuddannelserne i fire år, og Venstre foreslog 400 millioner kroner ekstra.

Men i dag vil Mattias Tesfaye ikke lægge hovedet på blokken:  

- Ja, der kommer penge på finansloven. Men ikke nødvendigvis den første, som gælder resten af 2023. Og så skal jeg også have en grundig diskussion med Moderaterne og Venstre om, hvad vi er enige om.

Tid til at trække vejret

Når en ny minister sætter sig i stolen, taler man om ”hvedebrødsdage”. Det er den første tid, hvor hun eller han kan undskylde sig med, at de lige er startet, og derfor kan undslå sig konkrete forpligtelser. Men på et tidspunkt skal der leveres ved kasse ét.

- Jeg har været i Folketinget syv år, og det, jeg har lært, er, at det går for stærkt og bliver for sjusket. Vi kommer sent hjem til vores unger om aftenen, fordi vi forhandler et eller andet. Når vi følger op på det et år eller to efter, virker det ikke. Nu har vi fået en regering, der er både rød og blå. Nu giver det god mening at udnytte det flertal til at få lavet noget stabilt og ikke hurtige fix af puljer, der ser godt ud i fjernsynet, men som egentlig bare er hvidt brød. Jeg kunne godt tænke mig lave mere rugbrød, lige at trække vejret. Sætte mig grundigt ind i, hvad der er af udfordringer og finde ud af, hvad der virker, lyder det fra ministeren.

Men det skal ikke være en dårlig undskyldning:

- Det er ikke sådan, at vi lukker os inde i syltekrukker og kommissioner de næste tre år.