Få dage efter, at optagetallene til de faglærte uddannelser viser et historisk dyk, kommer Socialdemokratiet med et udspil til at styrke erhvervsskolerne.

Med en sum mellem 485 millioner og 565 millioner kroner årligt vil regeringspartiet frem til 2027 blandt andet investere i nyere udstyr og styrke kvaliteten på skolerne, lyder det i udspillet “Et faglært Danmark”.

LÆS OGSÅ: 2.000 færre elever: – Det er den perfekte storm

På den måde skal udviklingen vendes, og flere vælge en faglært vej, er socialdemokraternes håb. Pengene skal dog først i gang med at virke fra 2024, hedder det i planen.

Det betyder dog ikke, at erhvervsskolerne bliver glemt indtil da. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) mandag til Fagbladet 3F, i forbindelse med et besøg på Erhvervsskolen Next i Københavns nordvestkvarter.

-  Der er allerede fundet nogle af midlerne, og vi er i fuld gang med at løfte erhvervsuddannelserne. Vi har haft fokus på at sikre flere lærepladser. Det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt og derfor er vi nu klar til at tage det næste skridt, siger Mette Frederiksen. 

For en uge siden viste dystre tal fra Undervisningsministeriet, at hele 4.145 færre unge i år blev optaget på en erhvervsuddannelse via kvote 2 sammenlignet med 2020. Det er et historisk lavpunkt.

Samtidig har Dansk Industri og Dansk Metal for nyligt meldt ud, at der vil mangle 116.000 faglærte hænder alene i industrien, hvis Danmark skal lykkes med at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030.

Et lunt sted

Derfor falder Socialdemokratiets udspil også på et lunt sted, lyder det fra forbundssekretær og uddannelsesansvarlig i 3F, Søren Heisel. 

- Det her er virkelig velkomment. Pengene er helt nødvendige for erhvervsskolerne for at få vendt udviklingen, ikke mindst hvis vi skal løfte opgaverne med den grønne omstilling, siger Søren Heisel.

Helt konkret foreslår Socialdemokratiet, at der fra 2024 til 2027 afsættes omkring en halv milliard kroner årligt til erhvervsskolerne.

Beløbet er et udtryk for at regeringen ønsker at prioritere erhvervsuddannelserne, men det skal være finansieret og balanceret, fastslår statsministereren overfor Fagbladet 3F. 

- Vi har et ønske om at prioritere erhvervsuddannelserne, men det skal ske i en samlet prioritering med andre vigtige ting, som for eksempel sundhedsvæsenet, påpeger Mette Frederiksen.

Pengene skal bruges på en række initiativer, såsom at forhøje tilskuddet pr. elev (taxameter), købe bedre udstyr på skolerne, lave bedre skolehjem, styrke vejledningen i folkeskolerne samt indføre en slags juniormesterlære. 

Tiltrængt trepart

Og så vil Socialdemokratiet lave trepartsforhandlinger om, hvordan man sikrer, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne til.

Særligt sidste del falder i god jord hos 3F:

- Trepartsforhandlinger er tiltrængte, og jeg ser frem til at komme med 3F’s bud og idéer. For det er en bunden opgave at vende udviklingen, så vi får flere faglærte. Optagetallene viser jo desværre, at det går den forkerte vej, siger Søren Heisel.

Også Dansk Metal hilser det socialdemokratiske udspil velkommen.

- I forhold til hvad der er sket de sidste mange år, så er udspillet her et skridt i den helt rigtige retning, siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal, Kasper Palm.

Flere bud og krav

Socialdemokratiets udspil er blot det seneste af en lang række bud på, hvordan erhvervsuddannelserne kan styrkes.

I september kom partiet Venstre for eksempel med et bud. Erhvervsuddannelserne har været underprioriteret alt for længe, og alt for mange falder fra på uddannelserne, lød det fra partiet. Venstre foreslog derfor at afsætte 400 millioner kroner ekstra til at rette op på tallene og udvikle erhvervsskolerne.

Også FH er netop kommet med sit bud på løsninger. Det er flere paralleller til udspillet fra Socialdemokratiet. FH ønsker blandt andet også 500 millioner kroner ekstra øremærket erhvervsuddannelserne hvert år.

Og også FH vil lade pengene gå til blandt andet forbedret udstyr, mere teknologi, flere undervisningstimer og mere kvalificerede undervisere.

Partierne SF og Alternativet er gået så langt som til at kræve, at et kommende regeringsgrundlag – hvis det skal have opbakning fra netop de to partier – skal indeholde et krav om flere penge til erhvervsuddannelserne.

(Artiklen er opdateret mandag 15.33 med kommentarer fra statsminister Mette Frederiksen)