En ny dom fra Højesteret kan ændre radikalt på vilkårene for en lang række platformsansatte og solo-selvstændige på det danske arbejdsmarked.

I lang tid har diskussionen om Woltbude, Nemlig.com-chauffører og solo-selvstændige i byggeriet, rengøringsbranchen og transport gået på, om de rent faktisk var selvstændige eller i virkeligheden var lønmodtagere.

Mens flere arbejdsgivere taler for, at man sagtens kan være selvstændig, selvom andre bestemmer over ens tid og arbejdskraft, har landets øverste retsinstans nu vurderet anderledes.

Dommen fra Højesteret slår nu fast, at en virksomhed ikke kan omgå sine forpligtelser som arbejdsgiver ved at ansætte sine medarbejdere som selvstændige.

Heller ikke selvom det er aftalt mellem parterne inden ansættelsen.

Afgørelse om hollandske dykkere kan føre til nye rammer på dansk arbejdsmarked

Sagen fra Højesteret handler om 101 hollandske dykkere, der arbejdede på en boreplatform i Nordsøen for Mærsk. 

Her var de ansat af det hollandske selskab Boskalis Offshore Subsea Service, som havde hyret dykkerne ind som solo-selvstændige. Altså var hver eneste dykker ansat som sit eget firma.

Den vurdering var Skatteministeriet dog ikke enige i. De mente, at dykkerne var lønmodtagere, fordi det hollandske selskab bestemte over deres arbejdstid, opgaver og dikterede lønnen – og dermed skulle have givet dykkerne lønsedler og indeholdt A-skat for dem som normale lønmodtagere.

I årevis har sagen kørt i det danske retsvæsen, men nu har både Byretten, Landsretten og senest Højesteret afgjort, at dykkerne i virkeligheden er lønmodtagere – og bestemt, at det hollandske selskab skylder den danske stat at betale A-skat for samtlige 101 dykkere.

Og afgørelsen har potentiale til at vende op og ned på måden, vi ser på begrebet “selvstændig” på det danske arbejdsmarked, lyder vurderingen fra flere parter.

Ekspert: Dom har principiel betydning

Ifølge professor i skatteret på Aalborg Universitet og partner i Corit Advisory, Niels Winther-Sørensen, kan dommen fra Højesteret få principiel betydning.

- Højesteret har fastslået, hvornår man skatteretligt skal anses for at være lønmodtager. Og selvom Højesteret forholder sig til de konkrete omstændigheder i sagen, kan dommen også i andre sager få betydning for, hvornår man skal ses som lønmodtager, siger han.

Selv om dommen vedrører skatteret, så kan afgørelsen også få betydning for arbejdsretten, hvor sager som denne endnu ikke har været afprøvet som i landets højeste retsinstans.

- Der er en afledt effekt, selvom man ikke kan sætte lighedstegn mellem den skatteretlige og arbejdsretlige bedømmelse. Men uden at være ekspert i arbejdsret er jeg personligt overbevist om, at afgørelsen fra Højesteret også vil blive studeret nøje, når der opstår tvister om, hvornår man er lønmodtager i arbejdsretten, siger Niels Winther-Sørensen.  

3F: Vidtrækkende konsekvenser af dom

Dermed kan afgørelsen få betydning for, hvordan grupper som arbejder i platformsøkonomi som Woltbude og Happy Helpers eller solo-selvstændige i byggeriet, rengøringsbranchen eller transport, som hos Nemlig.com, bliver set i fremtiden.

Det vurderer advokat Bjørn Elling fra 3F’s juridiske center.

- Det må forventes, at dommen vil få vidtrækkende konsekvenser. Platformsansatte er ganske vist beskæftiget inden for mange fagområder med forskellige arbejdsopgaver og funktioner, som vil bero på en konkret vurdering, siger han.

- Men Højesterets dom opstiller nogle klare pejlemærker, som taler for, at en meget bred kreds af platformsansatte fremover vil skulle klassificeres som lønmodtagere, siger han.

Afgørelsen møder stor glæde hos Søren Heisel, forbundssekretær i 3F:

- Det er supervigtigt. Med dommen vil Skattestyrelsen kunne sætte ind over for platformsvirksomheder, der opererer med såkaldte solo-selvstændige, som, vi mener, reelt er lønmodtagere – og burde nyde de rettigheder og sociale sikringsordninger, som lønmodtagere har, siger han.