Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En ny afgørelse giver Wolt-bude fra EU-lande samme rettigheder som en dansk lønmodtager.

- På et tidspunkt må Wolt erkende, at man ikke kan lave sine egne regler, mener formand i 3F Transport Jan Villadsen.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

Endnu en dansk myndighed stikker en pind i hjulet for budtjenesten Wolts kamp for ikke at blive anset som arbejdsgiver for dets bude.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, sidestiller i en ny såkaldt praksisændring Wolt-bude fra EU-lande med danske lønmodtagere og gør dermed Wolt til arbejdsgiver.

For budene betyder det, at de får ret til ydelser som barselsdagpenge, boligstøtte og kontanthjælp.

- SIRI er blevet bekendt med nyere afgørelser/udtalelser fra andre myndigheder, hvor de har analyseret Wolts konstruktion og vurderet, at Wolt i andre sammenhænge skal anses som arbejdsgiver for budene, skriver SIRI til Fagbladet 3F og tilføjer:

- Vi har også kunnet konstatere, at budenes løn i dag indberettes af virksomheden som A-indkomst. Det har ikke tidligere været tilfældet.

Dermed læner udlændingemyndigheden sig op af Skattestyrelsens principielle afgørelse om, at Wolt-bude skal kategoriseres som lønmodtagere og betale skat som lønmodtagere. Samme konklusion er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) tidligere nået til.

LÆS OGSÅ: Skat slår fast – Wolt-bude er lønmodtagere

Siden Wolt begyndte at trampe i pedalerne, har den lyseblå budtjeneste stået fast på, at virksomheden ikke er arbejdsgiver for budene med de kvadratiske tasker.

I stedet er budene “kurérpartnere”, og dermed mener Wolt ikke at have ansvar for budenes arbejdsulykker, ferie og arbejdstid. Budtjenesten mener altså, at budene er selvstændige, og derfor har den anket afgørelserne fra både Skattestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Til Fagbladet 3F oplyser Wolt, at virksomheden også uenig i SIRI’s nye vurdering, som platformstjenesten ikke vidste var på vej.

Wolt har nu rakt ud til styrelsen for at “etablere en dialog”. Derudover har Wolt ikke flere kommentarer.

Bude får adgang til barsel og boligstøtte

For budene betyder afgørelsen, at de som EU-borgere nu kan modtage sociale ydelser som barselsdagpenge, boligstøtte og kontanthjælp på samme vilkår som danske lønmodtagere.

- Det er en vigtig social sikring af Wolt-bude, siger professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

- Budene er en arbejdskraft, som man ser falde ud af de gængse definitioner, og som dermed er svær at socialt sikre. Det er bestemt meget vigtigt, at de også kan indtænkes i EU’s lovgivning, da ligebehandling er et af grundprincipperne for den vandrende arbejdskraft i EU, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Fordi jobbet som Wolt-bud er fleksibelt og ikke kræver sprogkundskaber, kan det især være et attraktivt job for vandrende arbejdstagere, som ligebehandlingsprincippet netop skal beskytte, påpeger professoren.

Hun peger selv på udenlandske studerende, der kan tjene penge som Wolt-bud ved siden af studierne.

- Efter min vurdering vil de som EU-arbejdstagere nu også få ret til SU, hvis de lever op til kravet om en arbejdstid på 10-12 timer om ugen over en længere periode, siger hun.

3F: Wolt kan ikke lave sine egne regler

I 3F har man hele tiden plæderet for, at de lyseblå bude reelt er lønmodtagere og skal have rettigheder som sådan. I årevis har 3F Transport forsøgt at overbevise Wolt om at påtage sig arbejdsgiveransvar og indgå en overenskomst for dets bude.

Derfor ser fagforbundet den nye vurdering som endnu en bekræftelse af, at budene er lønmodtagere.

- Efterhånden er det kun Wolt, der betragter sine bude som noget andet end lønmodtagere, siger formand for 3F Transport Jan Villadsen. 

- Men på et tidspunkt må Wolt erkende, at man ikke kan lave sine egne regler, heller ikke i Danmark.

Ved ikke, hvor mange bude der får rettigheder

Som EU-borger i Danmark skal man registere sig for at få varigt ophold efter tre måneder. Tidligere har Wolt-bude enten kunnet registere sig som selvstændige og opnå social sikring derigennem eller som person “med tilstrækkelig midler”, der dog ikke gav ret til social sikring.

Med Skattestyrelsens afgørelse om, at budene er lønmodtagere, kan Wolt-bude ikke længere registrere sig som selvstændige.

Wolt har tidligere oplyst at have 5.000 bude i Danmark. SIRI kan i sine registre ikke se, hvor mange bude praksisændringen vil vedrøre.

- Vi skønner dog, at Wolt aktuelt er den platformsvirksomhed, vi hyppigst ser som arbejdsgiver i sager vedrørende EU-borgere, skriver styrelsen til Fagbladet 3F.

Styrelsen understreger også, at ændringen kun vedrører Wolt og ikke andre platformsvirksomheder.

Samtidig oplyser styrelsen, at en registrering som arbejdstager kræver en konkret vurdering af hver enkelt Wolt-buds arbejdstid og indtægt for at det kan konstateres, at beskæftigelsen er “reel” og ikke kun et supplement.