Helene OlesenPsykisk sygdom toppede i 2022 som dén lidelse, flest danskere pådrog sig gennem deres arbejde – kun overgået af corona. Men statistikkerne skjuler et kæmpe mørketal, lyder det fra ekspert.
Opgaverne og hårde belastninger hobede sig op på jobbet og væltede til sidst omsorgsmedhjælper Lisa Banke psykisk omkuld, så hun måtte sygemelde sig i 2020.
Det har Lisa Banke fortalt om til Fagbladet 3F.
LÆS OGSÅ: Lisa: – Jeg vidste bare med mig selv, at dét her var den sidste vagt
Men den 65-årige 3F’er er langt fra alene om at gå psykisk ned på grund af sit job.
4.926 gange tikkede der i 2022 en anmeldelse ind til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) med stemplet “psykisk sygdom”. Tallet har ikke ligget så højt siden 2015.
Og dermed topper psykisk sygdom også som den diagnose, flest danskere pådrager sig gennem deres arbejde – hvis man ser bort fra corona.
Tallet ligger endnu højere
Det høje tal kommer dog ikke bag på Yun Ladegaard, der er psykolog og ph.d. i arbejdsrelaterede psykiske lidelser ved Københavns Universitet og udviklingsdirektør i Necto, som er et center for mental sundhed.
Faktisk vurderer hun, at tallet ligger endnu højere.
- Der er et meget stort mørketal. Du kan alene se, hvor mange, der melder sagerne ind. Men du kan ikke aflæse, hvor mange der bliver psykisk syge af deres arbejde, siger Yun Ladegaard.
Yun Ladegaard henviser til, at der sker en sortering i forhold til, hvilke sager der ender med at blive anmeldt som arbejdsrelaterede arbejdsskader.
Med andre ord pådrager mange danskere sig faktisk psykiske belastninger af deres arbejde – men de får det ikke anmeldt som en arbejdsskade.
Og dermed fremgår deres belastninger ikke af statistikkerne, forklarer hun.
Mange sorteres fra i processen
- Der sker typisk en professionel vurdering fra en fagperson – for eksempel en læge, psykolog, arbejdsmediciner eller en fagforening – i forhold til om der er fagligt grundlag for at melde sagen ind som en psykisk arbejdsskade, forklarer Yun Ladegaard og fortsætter:
- Det er en vurdering, der blandt andet kan handle om, hvorvidt man tror på, at en sag kan føre til noget, eller om man tror på, at den skadeslidte kan holde til eller har energi nok til at gå igennem en arbejdsskadesag, siger hun.
Og det er altså i dén proces, at mange “sorteres fra” og derfor aldrig når at optræde i AES’s statistikker.
Grundlæggende er det danske arbejdsskadesystem bygget op omkring fysiske skader, og så har man med tiden puttet de psykiske ind i systemet. Men det gør, at systemet ikke passer så godt til de psykiske skader, mener Yun Ladegaard.
