Han vil ingenting. Han kan ingenting. Det eneste, han gør, er at græde og græde.

- Den dag gik vores familie i stykker, fortæller hans kone, Charlotte, halvandet år efter at hun finder sin mand i en tilstand, hun aldrig har forestillet sig mulig.

Han er brudt psykisk ned af sit arbejde.

Mobning og ekstremt overarbejde

Marcos har i over ti år arbejdet på et hospital i Jylland som ufaglært serviceassistent. Blandt andet transporterer han patienter og gør rent på operationsstuer. Han udvikler stor erfaring og faglighed og er ærekær omkring sit job.

På den seneste afdeling, Marcos er på, begynder arbejdsforholdene at ændre sig omkring 2019, da en ny leder træder til. Det bliver en ændring til det værre.

Fagbladet 3F har fået adgang til Marcos’ journaler i sagen.

Her er det følgende beskrivelser, der dukker op:

Udsat for mobning, manipulering både fra leder og andre kollegaer, pålagt flere opgaver end andre, højt arbejdstempo, dobbeltvagter, ekstremt mange overarbejdstimer, ikke følt sig accepteret som en del af arbejdspladsen, bagtaleri, udelukket fra tilbud om uddannelse til serviceassistent som de øvrige medarbejdere, lavere løn end andre med samme anciennitet og skældud for andres manglende udførelse af arbejdsopgaver.

- På et tidspunkt har Marcos faktisk så mange vagter, at han kommer tæt på at betale topskat. Og det er jo selvfølgelig rart med pengene, men han kan heller ikke rigtig sige nej, for han føler hele tiden, at han skal yde mere end de andre, fortæller Charlotte.

Slår igennem derhjemme

På hjemmefronten begynder presset at slå igennem. Den før så sociale og omfavnende Marcos mister energi og initiativ. Han er irritabel, og kommer der uforudsete udfordringer, kan han begynde at græde.

Hvor han før har brugt tid på at lege og spille bold med børn, der boede i området, er der nu ikke engang overskud til at hjælpe egne børn med lektier. I stedet får de to søskende bare skældud.

Madlavning og andre huslige pligter drosles ned.

Det er én episode på jobbet, som knækker ham fuldstændig: en strid om en arbejdsopgave, som Marcos bliver ufrivilligt pålagt, fordi en ung kollega insisterer på at holde pause. Det får Marcos til at hæve stemmen over for kollegaen, hvilket han indkaldes til samtale for.

Det er dråben, der sender Marcos grædende hjem på madrassen.

Depression, stress og angst

Marcos er i april 2023 stadig indlagt på psykiatrisk afdeling. Derfor fortæller Charlotte sin mands historie.

Han kommer ud af og til. Men han har siden efteråret 2021 været igennem en masse behandlinger, blandt andet elektrochok, der ikke har virket.

I journalerne hedder det periodisk depression, stress og angst. Men han har også bipolare træk. Nogle gange kan han ytre ønsker om ikke længere at leve. Så lige nu er der ikke udsigt til, at Marcos kan bo hjemme hos sin familie – heller ikke, at han kan bestride et arbejde.

Sammen med den lokale 3F-afdeling, 3F Rymarken, har Charlotte søgt om at få anerkendt Marcos’ sygdom som en psykisk arbejdsskade. For de kan ikke se, at det kan være andet, der har slået Marcos i stykker.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har afvist sagen. I afslaget hedder det blandt andet: “Vi vurderer, at der ikke er konkret sammenhæng mellem dine arbejdsmæssige belastninger og udviklingen af din sygdom. Vi vurderer, at du ikke har været udsat for helt særlige belastninger, som giver en øget risiko for udvikling af psykisk sygdom.”

Fuldstændigt absurd

3F-afdelingen og Charlotte har anket sagen til Ankestyrelsen, hvor den ligger nu.

Hos 3F Aarhus Rymarken har jurist Mariam Karapetian fulgt Charlotte og Marcos’ sag.

Mariam Karapetian finder det fuldstændigt absurd, at et forløb som det, Marcos har været igennem, ikke anerkendes som en arbejdsskade hos AES.

LÆS OGSÅ: Næsten umuligt at få anerkendt en psykisk arbejdsskade  

Som Fagbladet 3F skrev forleden, er det gennemsnitligt kun omkring 1 ud af 20 af alle psykiske afgørelser hos AES – fratrukket krigsveteraner og lignende – hvor anmelderne får medhold i årene 2015-2020.

- Hvorfor skal der stilles så høje og strenge krav til at få anerkendt psykiske lidelser? Det står i kontrast til, at så mange i dag bliver mentalt syge af at gå på arbejde. Man skal ud i ekstremerne, for eksempel krigsdeltagelse, for at det psykiske anerkendes. Det sker slet ikke på lige fod med det fysiske, siger Mariam Karapetian.

Charlotte oplever også, at noget halter bagefter i systemet:

- Det ville betyde meget for min mand at få medhold i, at det, han har været udsat for på arbejdet, bare ikke er i orden. På arbejdet har han følt sig forfulgt, og at han ikke er blevet lyttet til, og en anerkendelse af dét ville gøre en stor forskel, siger Charlotte.

Charlotte og Marcos er opdigtede navne, da parret ønsker anonymitet. Deres rigtige navne er Fagbladet 3F bekendt.