Mellem 4.500 og 5.500 danskere melder hvert år en skade ind til myndighederne, fordi deres arbejde har væltet dem psykisk omkuld.

Hvis man ser bort fra corona-infektion og fald og styrt var psykisk sygdom faktisk den diagnose, som flest danskere satte kryds ved, da de i 2021 anmeldte en skade, der stammede fra deres arbejde.

Det gjorde de på grund af ubehagelige oplevelser, mobning, stress, chikane eller uoverskueligt mange opgaver på jobbet.

I journalerne skriver læger eller psykiatere typisk, at de har været udsat for en psykisk arbejdsskade. Men hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som skal anerkende skaden, møder de en mur.

For det er gennemsnitligt kun omkring 1 ud af 20 eller fem procent af alle psykiske afgørelser hos AES – fratrukket krigsveteraner og lignende – hvor anmelderne ender med at få medhold, hvis man ser på årene 2015-2020.

Til sammenligning blev i gennemsnit næsten hver fjerde sag anerkendt, hvis man kigger på alle de sygdomme, der gav danskerne en skade på jobbet i de år, viser tal fra AES.

Et stort misforhold

At det skal være så svært at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, møder kritik.

Blandt andet fra Malene Friis Andersen, autoriseret psykolog og ph.d., som i mange år har forsket i mentale helbredsproblemer og arbejdsmarkedet.

- Der er et stort misforhold mellem, at rigtig mange oplever stress, uklare rammer, højt arbejdstempo og arbejdspres, og at det er så svært at få anerkendt mentale helbredsproblemer, siger Malene Friis Andersen.

Også advokat Joachim Faber-Rod hos JFR Law, der i mange år har arbejdet med personskadeerstatninger, finder de lave anerkendelsestal problematiske.

- Jeg oplever, at folk kommer ned til egen læge og får at vide, at de har en psykisk arbejdsskade, og så tænker de, yes, nu falder det hele i hak. Men det er først her, det kæmpestore oplysningsarbejde begynder over for AES, som så alligevel næsten aldrig anerkender skaden. Så ender folk i stedet med at blive skuffede, og det kan jeg godt forstå, siger Joachim Faber-Rod.

(teksten fortsætter efter illustration)

Der er intet i sol og måne, der tyder på, at flere end de omkring fem procent i fremtiden vil få anerkendt en psykisk arbejdsskade, sådan som systemet er i dag. FOTO: Illustration: Andrea Ucini

Når det er så svært at slippe gennem nåleøjet, handler det blandt andet om, at kun to psykiske sygdomme – PTSD og depression – er på den liste over erhvervssygdomme, som kommer i betragtning, når AES skal vurdere en arbejdsskade.

- Med de psykiske belastninger, som mange oplever på arbejdet i dag, er det i sig selv problematisk, at der på en liste med over 100 sygdomme kun optræder to psykiske, mener Malene Friis Andersen.

Ret skrappe krav

Man kan også få anerkendt en psykisk arbejdsskade, selvom den ikke er på listen. Så skal man til gengæld forbi erhvervssygdomsudvalget, som indstiller til anerkendelse eller afvisning. 

Og her bliver det rigtig vanskeligt, siger advokat Karsten Høj, der er partner hos Elmer Advokater, der er specialister i arbejdsskadesager:

- Du skal opfylde kriteriet om, at det er arbejdets særlige art, der i overvejende grad er årsag til den lidelse, du er diagnosticeret med. Og her er altså ret skrappe krav. Der skal noget helt ekstraordinært til. Det er ikke nok, at du har haft meget travlt over lang tid, siger Karsten Høj.

Malene Friis Andersen supplerer:

- I de sager, hvor tingene har akkumuleret sig – man har følt sig belastet over lang tid, og man er blevet udsat for en cocktail af vanskeligheder og problemer med det psykiske arbejdsmiljø – dér er bevisbyrden meget svær at løfte, siger hun.

Oveni kommer problemerne med, at de psykiske diagnoser er mere diffuse, forklarer advokat Joachim Faber-Rod.

- Mange har også andre ting med i bagagen – det kan være noget fra barndommen – som gør, at det kan være svært at gennemskue, om du har det, som du har det, på grund af arbejdet. Og hvis man ikke kan nå i mål med at bevise, at den psykiske tilstand i altovervejende grad skyldes arbejdet, ja, så får man ikke skaden anerkendt, siger Joachim Faber-Rod.

Ser ikke ud til at ændre sig

Der er intet i sol og måne, der tyder på, at flere end de omkring fem procent i fremtiden vil få anerkendt en psykisk arbejdsskade, sådan som systemet er i dag. For det bygger i høj grad på, at man kan måle og dokumentere fysiske sygdomme.

- Jeg må ofte sige til folk, der har udviklet en psykisk sygdom, at der ikke eksisterer tilstrækkelig sikker forskning omkring, hvordan arbejdet påvirker det psykiske, til at det kan godtages i systemet som en arbejdsskade. Og det er virkelig hårdt for folk at høre, for så føler de ikke, at de bliver anerkendt, og det gør ondt, siger Joachim Faber-Rod.

Advokat Karsten Høj supplerer:

- Så længe man har det system, der er i dag, vil det ikke ændre sig. Der er heller ikke noget, der peger på, at nogle andre psykiske sygdomme er rundt om hjørnet i forhold til at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, siger Karsten Høj.

Nogle gange vinder han sager om psykiske arbejdsskader i retssystemet, men de flytter ikke noget grundlæggende.

- Min faglige vurdering er, at man skal ændre på lovgivningen og de rammer, der er for anerkendelsen, så man kan opnå erstatning for psykiske arbejdsskader, som for eksempel skyldes belastninger over tid. I hvert fald hvis man ønsker, at flere skal have mulighed for at få erstatning, siger Karsten Høj.

Autoriseret psykolog og ph.d. Malene Friis Andersen mener, at det er vigtigt, at vi forholder os med åbne øjne til konsekvenserne af ikke at ændre systemet:

- Den måde, arbejdsskadesystemet fungerer på i dag, kan ikke indfange flere af de problemstillinger og belastninger, som nutidens medarbejdere oplever. Om vi vil, at det skal kunne det – det er så spørgsmålet, som for eksempel arbejdsmarkedets parter må forholde sig til, siger Malene Friis Andersen.

“Følger det psykiske område nøje”

AES ønsker ikke at svare på konkrete spørgsmål fra Fagbladet 3F om, hvorfor kun få psykiske arbejdsskader anerkendes.

AES oplyser i en mail, at AES og Erhvervssygdomsudvalget “følger det psykiske område nøje for at sikre, at udvalgets praksis svarer til den nyeste viden”.

Og så henviser AES til sin årsredegørelse fra 2017, hvori der blandt andet står, at “der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation, som entydigt belyser de arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger, der fører til udvikling af psykiske sygdomme”.

Heri står også, at det er “en særlig udfordring for vurderingen af psykiske sygdomme at få de konkrete arbejdsmæssige belastninger beskrevet og dokumenteret. Det gælder blandt andet ved sager om mobning og chikane, hvor belastningen ofte er den enkeltes oplevelse”.