Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

22-årige Emilie Hedwig forventede ikke det store, da hun delte sit opslag på Facebook - men det spredte sig med lynets hast, og nu er hun startet i sit drømmejob, som kan holde hendes ADHD i skak.

- Det er spændende, udfordrende og større, end hvis du for eksempel kører taxa, siger Emilie Hedwig om sit nye job bag rattet.
Privat

22-årige Emilie Hedwig har umiddelbart ikke tid til at snakke med Fagbladet 3F mandag formiddag.

For den unge kvinde fra Hørning ved Aarhus har som lastbilchauffør travlt med at bakke en lastbil med trailer til en rampe, så hun kan aflevere cement og blikrør.

- Torsdag og fredag var en kæmpe drøm. I dag er jeg så startet megaærgerligt ud med en forkert adresse, som viste sig alligevel ikke være forkert. Og et sted, hvor jeg sad fast, fordi der var smattet. Det er ikke superfedt, når man er grøn, men det lykkedes, siger Emilie Hedwig.

Stort gåpåmod

Lørdag 13. april skrev hun om aftenen et opslag på sin Facebook-side, hvor hun efterlyste en arbejdsgiver, der ville ansætte hende som lastbilchauffør.

“Mit navn er Emilie, jeg er 22 år, og min drøm er at komme ud og køre lastbil. Jeg bor i 8362 Hørning, men kører gerne for rette arbejde. Lige nu er jeg grøn og har ikke rigtig noget erfaring – men jeg er enormt lærenem og mit gåpåmod er stort!,” skrev Emilie Hedwig på Facebook.

Hun lavede opslaget på Facebook, fordi hun aldrig havde haft et “rigtigt job” før. Og fordi hun var nervøs for at søge arbejde hos en specifik arbejdsgiver og i tvivl om, hun kunne skrive en god nok jobansøgning.

- Jeg tænkte, at det var en mulighed, fordi der ville være nogen, der delte Facebook-opslaget, og så kunne jeg måske være heldig. Men jeg havde ikke nogen forventning om, at jeg ville få et job på den måde, siger Emilie Hedwig. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Emilie Hedwig fik meget ud at søge job via et opslag på Facebook.
Emilie Hedwig fik meget ud at søge job via et opslag på Facebook. FOTO: Privat

Prøvetur gik godt

Men hun tog fejl.

Allerede dagen efter kontaktede ejeren af transportfirmaet Street Art Transport i Herning hende. Vognmanden ville gerne have hende med på en køretur, så han kunne vurdere hendes evner som lastbilchauffør.

Prøveturen gik godt, og i torsdags begyndte hun på jobbet som lastbilchauffør.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Emilie Hedwig er blevet ansat i firmaet Street Art Transport og kører for det store vognmandsfirma Freja.
Emilie Hedwig er blevet ansat i firmaet Street Art Transport og kører for det store vognmandsfirma Freja. FOTO: Privat

Giver indre ro

Inspirationen til at blive lastbilchauffør har Emilie Hedwig fået fra sin kæreste, der også kører lastbil.

- Jeg har været rigtig meget med ham og synes, at det er megaspændende. Og så kan jeg generelt godt lide at køre bil. Det giver en form for indre ro. Og så har jeg tænkt, at det er meget smart at køre lastbil. For det er spændende, udfordrende og større, end hvis du for eksempel kører taxa, siger hun.

Emilie Hedwig har ADHD, og jobbet er helt sikkert godt for hende, vurderer hun.

- At gå i skole har været rigtigt svært, for det har ikke været det nemmeste at koncentrere sig. Men når man kører personbil eller lastbil, sker der noget hele tiden. Man skal holde øje med andre trafikanter og sørge for at blive på vejen. Der er meget at fokusere på, og så er det nemmere at koncentrere sig. Man sidder ikke bare og sumper ind, forklarer Emilie Hedwig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jobbet som lastbilchauffør er godt for Emilie Hedwig, der har ADHD.
Jobbet som lastbilchauffør er godt for Emilie Hedwig, der har ADHD. FOTO: Privat

Råd: Spring ud i det

På forhånd havde hun en forventning om, at hendes opslag på Facebook måske ville blive delt 20 gange af familie og bekendte. Men det er blevet delt over 7.100 gange.

- Det har været fuldstændigt over forventning. Jeg er overvældet på en positiv måde, fordi der er så mange, der har haft lyst til at hjælpe mig til at få et job. Det er megafedt, siger Emilie Hedwig.

- Jeg har et utal af gange fået at vide, at jeg er megasej, at jeg bare springer ud i det. Og at jeg tør gøre det. Jeg tror, at der sidder rigtig mange unge piger og kvinder, der gerne vil, men de tør ikke, fordi der er de fordomme om, at kvinder ikke kan køre bil. Det er en meget mandsdomineret branche. Det har været rigtigt positivt, siger hun.

Hvad har du lært af at søge job på Facebook, og hvad vil du råde andre, som måske ikke har fået deres drømmejob, til at gøre?

- Jeg vil opfordre folk til at være 100 procent sig selv og springe ud i det. Der kommer trælse kommentarer, og der har været klamme mennesker i min indbakke, men der har været så meget mere positivitet i det, end jeg havde troet, siger Emilie Hedwig.