Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Udnyttelse af illegale arbejdere og snyd med skatten skal jagtes til bunds med en række nye tiltag. Det fremgår af ny social dumping-aftale for trecifret millionbeløb, som får store roser af 3F.

De udenlandske ansatte på byggeriet af Metro Cityringen blev snydt for millioner af kroner, mens de arbejdede under ekstremt farlige forhold. Den slags sager om social dumping bliver nu jagtet endnu mere i fremtiden efter et samlet Folketing har sat historisk mange penge af til at bekæmpe arbejdslivskriminalitet.
Joachim Rode

Chefer, der udnytter illegal arbejdskraft, skal udelukkes fra alle offentlige kontrakter.

Et særligt indsatsteam skal hjælpe med at jagte og finde de værste syndere på landets arbejdspladser.

Og faste bevillinger skal sikre kampen mod social dumping i årevis frem.

Det er nogle af konsekvenserne i den nye fire-årige arbejdsmiljøaftale, som blev landet i Folketinget i går og som også dækker social dumping-indsatsen.

709 millioner kroner i bevilling

Her fik SMV-regeringen støtte af samtlige Folketingets partier i en aftale, som beskæftigelsesminister Ane Halsbro-Jørgensen (S) selv kaldte “historisk”.

LÆS OGSÅ: Historisk aftale sikrer over en milliard til Arbejdstilsyn og social dumping-indsats

I aftalen fremgår det, at indsatsen mod social dumping – som er et samarbejde mellem politiet, Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen – får 709 millioner kroner i faste bevillinger over de næste fire år. Og derefter afsættes 115 millioner kroner årligt, som en grundbevilling til at videreføre indsatsen.

Det er et hidtil uset højt niveau og indeholder flere tiltag, som styrker kampen mod social dumping.

Misbrug af illegale ansatte skal give karantæne

Helt konkret skal firmaer, der udnytter illegal arbejdskraft, nægtes adgang til at byde på offentlige kontrakter fremover.

I stedet skal deres navn ryge på en landsdækkende “sortliste”, hvor man automatisk er diskvalificeret fra alle udbud – og dermed også går glip af de mange lukrative kontakter med milliarder af skattekroner fra staten, kommunen og regionen.

Ideen blev allerede fremlagt sidste år under de første forhandlinger om arbejdsmiljøaftalen under den tidligere regering, men er først nu blevet til virkelighed.

LÆS OGSÅ: Vil indføre “sortlister”: Brug af illegale ansatte skal give karantæne fra offentlige kontrakter

Samtidig indføres der et nyt særligt indsatsteam under social dumping-indsatsen, der skal fange de mest besværlige sager om social dumping, der går på tværs af flere forskellige myndigheder.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan sager om udnyttelse af udenlandske ansatte i landbruget, restaurationsbranchen og byggeriet er faldet imellem flere stole og aldrig samlet op.

Som et ekstra ben skal et hidtil pilotprojekt med ID-kort på arbejdspladser evalueres og muligvis gøres permanent.

ID-kortene blev indført for at sikre, at der ikke blev snydt med arbejdstid og antallet af ansatte på især københavnske byggepladser efter store problemer under bl.a. etableringen af Metro Cityringen.

Du kan læse hele arbejdsmiljøaftale 2023 her.

3F: Det har vi kæmpet for årevis

Hos 3F er der stor glæde over den nye posefuld af skaktræk, der vil gøre det meget sværere at udnytte illegal arbejdskraft på danske arbejdspladser. 

- Det er rigtig fornuftigt, at bevillingerne øges, og at der nu endelig er sikret et varigt og årligt beløb til indsatsen mod social dumping. Det har 3F kæmpet for i årevis, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Han glæder sig over, at der indføres sortlister på virksomheder fra offentlige udbud, der er straffet for illegal arbejdskraft, så “danske skattekroner ikke går til social dumping”.

- Og så er jeg meget glad for, at der etableres et tværgående indsatssatsteam, der også skal sikre bedre koordinering og håndtering af de særligt komplicerede og grove sager om social dumping. Det er et vigtig værktøj i kampen mod arbejdslivskriminalitet og de virksomheder, der groft udnytter mennesker, siger Søren Heisel.

Selv om aftalen om ID-kortets fremtid ikke er endelig afklaret, er budskabet her også klart og tydeligt fra landets største fagforening.

- Hos 3F er der ingen tvivl om, at ID-kortet skal gøres permanent og udbredes til alle risikobrancher, siger han.

Guldrandet skatteindsats mod svindel skal stadig styrkes

De mange gode træk i den nye aftale kan dog ikke stå alene, mener Søren Heisel. 

Han peger på, at der også er brug for “betydeligt flere” skattemedarbejdere til at holde presset på udenlandske virksomheder, der snyder med skat og moms og holder gang i en sort økonomi under det danske arbejdsmarked.

Samme planer luftede skatteminister Jeppe Bruus (S) selv i Fagbladet sidste år, hvor han talte om at hyre 35 nye skattefolk til at jagte skattesnyd og svindel.

LÆS OGSÅ: Minister: 35 ekstra skattefolk skal bekæmpe social dumping og sort økonomi

Guldrandet forretning

Det løfte ser Søren Heisel gerne, at regeringen leverer på i løbet af foråret.

- Midlerne til flere skattemedarbejdere i social dumping-indsatsen skal sikres ved de kommende forhandlinger om en ny skatteaftale. Og der er ingen grund til at lade være, for det har jo vist sig, at det betaler sig at investere i øget skattekontrol, siger Søren Heisel.

Det er ikke mere end to uger siden, at den seneste årsrapport om social dumping-indsatsen landede. Her stod det sort på hvidt, at indsatsen for at fange moms- og skattesvindel på danske arbejdspladser er en guldrandet forretning for staten.

LÆS OGSÅ: Ny rekord: Over 300 millioner i skattesmæk for social dumping på et år

Hver andet firma, som Skattestyrelsen kontrollerede i 2022, havde så meget rod i regnskaberne, at det kostede en ekstra skatteregning.

Det betød, at Skattestyrelsen sidste år kunne sende ekstra skatteregninger for over 300 millioner kroner primært til udenlandske firmaer og ansatte på især danske byggepladser.

Det er det højeste niveau i social dumping-indsatsens 10-årige historie.