Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hvert andet firma har rod i regnskabet, når social dumping-kontrollen tjekker udenlandske firmaer, viser ny rapport. Især byggebranchen er hårdt ramt. I alt har kontrollerne indtjent 1,9 milliarder kroner til statskassen på otte år i ekstra skatteregninger.

Når myndighederne kontrollerer for social dumping, så er det særligt i bygge- og anlægsbranchen, at problemerne boner ud.
Niels Aage Skovbo/arkiv

Når Skattestyrelsen kontrollerer for social dumping blandt især udenlandske firmaer, kan de stort set få resultatet ved at slå plat eller krone.

Der var nemlig jackpot ved hver anden af de 3.300 kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2022, viser en ny rapport fra styrelsen. 

- Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter, skriver skatteminister Jeppe Bruus (S) i en pressemeddelelse.

Skattestyrelsen fandt fejl i angivelserne eller manglende betaling af skatter og afgifter hos 53 procent af de kontrollerede virksomheder eller personer. 

Til sammenligning lå træfprocenten på kontroller mod social dumping på 59 procent i 2021.

Skattestyrelsen forklarer den lavere træfprocent i 2022 med, at de valgte at udføre fysiske kontroller frem for skrivebordskontroller.

Årsagen er, at man ved fysiske kontroller ikke kan gå målrettet efter ét firma, men tager dem, man møder undervejs.

Rekord i opkrævning

De succesfulde kontroller i 2022 førte til over 317 millioner kroner i opkrævning, hvilket er det største resultat hidtil i indsatsen mod social dumping.

Med årets skatteprovenu løber den samlede opkrævning ved kontrol mod social dumping op på 1,9 milliarder kroner siden 2015. 

- Men dertil skal der lægges en fremadrettet effekt, da vores kontroller stopper et problem og sikrer, at skat og moms håndteres korrekt fremadrettet, siger Thomas Hjortenberg, der er erhvervsskattedirektør i Skattestyrelsen.

- Man kan sige, at vi med vores kontroller i virksomhederne stopper fejlene, mens de sker, og ikke først langt senere, når arbejdsforholdet er afsluttet, siger han.

Værst i byggebranchen 

Når der kontrolleres for social dumping, så er det særligt i bygge- og anlægsbranchen, at problemerne boner ud. 

I Skattestyrelsens kamp mod social dumping udgjorde bygge- og anlægsbranchen over halvdelen af de afsluttede sager i årene 2015 til 2022. 

Af de godt 6.700 sager, der blev afsluttet i bygge- og anlægsbranchen, førte knap 5.500 sager til en regulering, hvor Skattestyrelsen vurderede, at der skulle ændres i virksomhedens eller personens skatteforhold.

Det svarer til, at der blev fundet problemer med social dumping i fire ud af fem af Skattestyrelsens kontroller i branchen. 

3F: - Vi har brug for flere i kampen mod social dumping

Hos 3F er man imponeret over indsatsens høje træfprocent, men ikke overrasket over den omfattende svindel. Det siger forbundssekretær Søren Heisel. 

- Skattestyrelsens indsats mod dumping er en kæmpe succes, hvor de 69 medarbejdere sidste år hentede 317 millioner kroner hjem til statskassen. Så indsatsen er en god forretning for Danmark, der samtidig modvirker unfair konkurrence over for de mange lovlydige virksomheder, siger Søren Heisel. 

Han håber dog på, at der vil ske en styrkelse af Arbejdstilsynets indsats mod social dumping ved de igangværende forhandlinger om arbejdsmiljøaftalen. 

- Vi har også brug for langt flere skattemedarbejdere i kampen mod social dumping i den kommende skatteaftale, og at samarbejdet mellem myndighederne styrkes, siger han.

På en enkelt kontrol: 40 ud af 54 firmaer taget i mulig skattesvindel

Indsatsen mod social dumping er et samarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynet, og de landsdækkende aktioner gennemføres på arbejdspladser, hvor der er mistanke om social dumping og risiko for svindel.

Og at der er brug for indsatsen mod social dumping blev tydeligt igen i tirsdags.

Her gennemførte myndighederne årets anden landsdækkende social dumping-aktion.

Under aktionen blev 54 virksomheder kontrolleret af Skattestyrelsen, hvor tre ud af fire viste tegn på social dumping.

39 af de kontrollerede virksomheder var fra bygge- og anlægsbranchen.