Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mange udenlandske medarbejdere er blevet massivt underbetalt på virksomheder med overenskomst på det grønne område via den såkaldte entreprisemodel. 3F ønsker nu, at bevisbyrden bliver vendt om i sager om entrepriser.

- Desværre kan banditterne ofte købe sig til juridisk og regnskabsmæssig bistand hos blandt andet advokater, der åbenbart ikke synes, at deres penge lugter, siger formand for Den Grønne Gruppe i 3F Peter Kaae Holm.
Joachim Rode

Gennem flere år har 3F forsøgt at kortlægge og stoppe social dumping på godser, gartnerier og planteskoler, som har brugt den såkaldte entreprisemodel, hvor medarbejdere ofte har tjent 60-85 kroner i timeløn før skat.

Entreprisefinten går ud på, at virksomheder – typisk med overenskomst – bruger medarbejdere fra et andet firma – typisk uden overenskomst – til at få udført noget arbejde til en fast pris.

- Det hele er ofte sat i system med rådgiverbistand fra blandt andet advokater gennem et virksomhedscirkus, hvor medarbejderne dårligt ved, hvilket selskab de arbejder for i denne arbejdsuge. Desværre kan banditterne ofte købe sig til juridisk og regnskabsmæssig bistand hos blandt andet advokater, der åbenbart ikke synes, at deres penge lugter, siger formand for Den Grønne Gruppe i 3F Peter Kaae Holm.

LÆS OGSÅ: Fidus på fidus: Udbredt løndumping på planteskoler, gartnerier og godser

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Klik her og se grafikken i fuld skærm

Ikke ulovligt

Gennem en årrække er man­ge overenskomstdækkede virksomheder sluppet af sted med at bruge entreprisear­bejdere, der har fået en løn langt under over­enskomsten. Hvorfor er det ikke lykkedes 3F at stoppe det?

- Det er ikke ulovligt at udføre arbejde i entreprise. Problemet opstår først, når virksomhederne benytter entrepri­seordningen til at omgå overenskomsten, siger Peter Kaae Holm og tilføjer: 

- 3F har arbejdet intensivt for at stoppe misbruget. Vi har fået lavet en aftale med arbejdsgiverforeningen GLS-A om, at det er en omgåelse af overenskomsten, når en orga­niseret virksomhed bevidst foretager skift mellem identiske uorganiserede entreprise­selskaber. Og 3F fremsender overenskomst­krav over for alle de uorganiserede entrepri­seselskaber, vi møder. Det har givet flere nye overenskomster.

Har 3F været dygtige og gjort det godt nok i de her sager?

- Forbryderen er ofte et skridt foran. Så længe der er advokater og virksomheder, der bevidst forsøger at finde huller i vores aftaler og i lovgivningen, er det vores opgave at forsøge at stoppe hullerne. Det arbejder vi konstant på, siger gruppeformanden.

LÆS OGSÅ: Entreprisefidus: Bagmænd har millionbeløb i egenkapital

Historisk bod

Hvad er løsningen på virk­somheders brug af entreprisearbejdere, som tjener en løn under overenskomsten?

- En af løsningerne kan være, at arbejdsgiverne bliver forpligtet til at dokumentere, at deres entreprisekontrakter er reelle og ikke vikararbejde, siger Peter Kaae Holm.

I december 2022 afgjorde Arbejdsretten i en sag mellem 3F og Møllegårdens Planteskole, at de polske medarbejdere fra bemandingsselskabet Goskov reelt var arbejdsudlejet med planteskolen som deres egentlige arbejdsgiver.

Derfor var der tale om vikararbejde, som skulle udløse løn efter den gældende overenskomst mellem 3F og GLS-A. Og Møllegårdens Planteskole kom til at betale en historisk bod på tre millioner kroner til 3F.

LÆS OGSÅ: Løndumping: Stor planteskole skal betale millionbeløb i principsag

Vil have bevisbyrde vendt om

Men i tre tidligere og lignende sager ved Arbejdsretten lykkedes det ikke 3F at løfte bevisbyrden for fagforbundets påstand om, at en planteskole og to gartnerier i virkeligheden havde fået udført vikararbejde af underbetalte udlændinge i entrepriseselskaber.

3F ønsker nu, at bevisbyrden bliver vendt om i sager om entrepriser. Og at der bliver indført en slags formodningsregel om, at der som udgangspunkt er tale om arbejdsudleje og vikararbejde, medmindre en virksomhed kan dokumentere, at der ikke er tale om et “fiktivt selskabscirkus, som har til formål at sløre de reelle arbejdsgiver- og ledelsesforhold”.

- En langsigtet løsning vil være, at vi får overbevist vores overenskomstparter blandt arbejdsgiverne om, at vi har en stærk fælles interesse i at sikre mere fair konkurrence blandt virksomhederne. Og på en måde, som gør det endnu sværere for de brodne kar at udnytte sårbare medarbejdere på arbejdsmarkedet, siger gruppeformand Peter Kaae Holm.

LÆS OGSÅ: Advokat afviser krav: Stor sag om løndumping fortsætter

(Artiklen fortsætter under grafikken)

FOTO: Kilde: 3F

Fyret og erstattet af billige udlændinge

I flere tilfælde er fastansatte gartneriarbejdere på overenskomst blevet fyret og erstattet med udenlandske medarbejdere fra et selskab uden overenskomst.

Det skete blandt andet i 2015, hvor Danmarks største blomstergartneri, PKM i Odense, fyrede 16 fastansatte medarbejdere. Et par måneder senere begyndte omkring 25 polakker fra firmaet Artifex at arbejde på gartneriet til en løn på 45 kroner i timen netto samt logi på et hostel.

Kan 3F’ere på overenskomst forvente, at de i fremtiden vil blive fyret og erstattet af meget billigere entreprisearbej­dere?

- Det kan jeg ikke afvise. Men jeg ser tegn på, at der er ved at ske en ændring i erhvervet. Flere store virksom­heder er igen begyndt at ansætte eget personale. Eller stille krav i deres entreprise­aftaler om, at underentreprenøren skal være omfattet af en overenskomst. Det presser 3F på for, siger gruppeformand i 3F Peter Kaae Holm.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Dropper bemandingsfirmaer

Fagbladet 3F beskrev i januar 2022, at det store salatgartneri AP Grønt i Nordsjælland havde fastansat 16 medarbejdere til mindst 149 kroner i overenskomstmæssig timeløn. Det skete, efter at gartneriets ejer og direktør var blevet bekendt med, at bemandingsfirmaet Goskov forinden havde leveret udenlandsk arbejdskraft til gartneriet. Arbejdskraft, som tjente 80 kroner i timeløn før skat.

Gartneriejeren sagde til Fagbladet 3F, at bemandingsfirmaet behandlede folk “for dårligt”, og at han følte sig svigtet.

Skandinaviens største producent af både konventionelle og økologiske grøntsager i indendørs gartnerier, Nordic Greens, baserer nu også sin produktion af tomater, agurker og peberfrugter på omkring 350 fastansatte til overenskomstmæssig løn frem for vikarer eller entreprisemedarbejdere fra selskaber uden overenskomst.

Tilbage i efteråret 2012 afslørede Fagbladet 3F, at vikarer fra Letland blev udsat for systematisk lønsnyd hos gartneriet, der dengang hed Alfred Pedersen & Søn. Efterfølgende kom gartneriet og i særdeleshed en daværende fast leverandør af underbetalt arbejdskraft til at efterbetale i alt knap 2,8 millioner kroner til østarbejdere efter fire sager rejst af 3F Odense GOPS.

- Det er korrekt, at vi er stoppet med entrepriseaftaler for efterhånden mange år siden, skriver Nordic Greens direktør og ejer, Mads Pedersen, til Fagbladet 3F.

Direktøren ønsker ikke at udtale sig om konkurrencesituationen i Danmark, hvor andre virksomheder i væsentligt omfang fortsat producerer for eksempel tomater eller agurker ud fra entrepriseaftaler.