Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bemandingsselskabet Goskov har via en advokat nægtet at efterbetale knap 745.000 kroner til fire 3F’ere, der blev stærkt underbetalt på en stor planteskole. Arbejdsretten har i en relateret sag idømt planteskolen en historisk stor bod for brud på overenskomsten.

Det fynske bemandingsfirma Goskov afviser at efterbetale knap 745.000 kroner til polske 3F'ere, der tjente 70-80 kroner i timeløn før skat for arbejde på en stor planteskole.
Linda Johansen

En sag om omfattende løndumping på en af Danmarks største planteskoler fortsætter.

Det står klart, efter at 3F Østfyns krav om en efterbetaling på knap 745.000 kroner til fire 3F’ere, der har arbejdet på Møllegårdens Planteskole på Midtfyn, er blevet afvist.

De fire arbejdere fra Polen har typisk tjent 70-80 kroner i timen før skat som ansatte hos det fynske bemandingsfirma Goskov, der via entreprisekontrakter har leveret arbejdskraft til den overenskomstdækkede planteskole.

- Goskovs advokat har afvist vores krav uden at komme med en begrundelse. Men vi har på ingen måde tænkt os at droppe sagen, så vi har sendt den til videre behandling hos Den Grønne Gruppe i 3F. Vi vil ikke acceptere så grov en underbetaling af vores medlemmer, siger faglig sekretær hos 3F Østfyn Hanne Pedersen. 

LÆS OGSÅ: Fidus på fidus: Udbredt løndumping på planteskoler, gartnerier og godser

Lønkrav efter historisk bod

3F-afdelingen rejste kravet i januar 2023 på baggrund af, at Arbejdsretten har idømt Møllegårdens Planteskole en historisk stor bod på tre millioner kroner for brud på overenskomsten.

Arbejdsretten afgjorde i december 2022, at de polske arbejdere fra Goskov i 2019 reelt var arbejdsudlejet med planteskolen som deres egentlige arbejdsgiver. Dermed skulle de som vikarer have haft løn efter overenskomsten – og ikke 70-80 kroner i timen som entreprisearbejdere.

Møllegårdens Planteskole har betalt boden på tre millioner kroner til 3F. Men Goskov har via bemandingsselskabets advokat altså nægtet at betale lønkravet til de fire polske vikarer.

LÆS OGSÅ: Løndumping: Stor planteskole skal betale millionbeløb i principsag

Chokeret

Fagbladet 3F har talt med de polske 3F’ere i sagen. Længe troede flere af dem, at de tjente en normal løn i Danmark.

- Da jeg fandt ud af, hvad min løn skulle være, blev jeg chokeret over, at vi var blevet snydt så meget. Det er meget sårende, at vi tjente så lidt, siger 31-årige Emila Kobielska.

- De behandlede os som billig arbejds­kraft. De bekymrede sig ikke meget om medarbejderne og arbejdsforholdene, si­ger 24-årige Aleksander Kubicki.

- Jeg følte mig udnyttet, fordi mine ven­ner i den grønne branche tjente meget mere end mig, siger 27-årige Michal Zu­chowski, der begyndte at arbejde for Go­skov i oktober 2015.

Fagbladet 3F har i flere uger forgæves forsøgt at få kommentarer fra Goskovs ejer og direktør, Przemyslaw Teclaw, samt bemandingsselskabets daglige leder, Sylwester Tobis. De to står bag en stor gruppe af selskaber under PF Gruppen, som 3F har etableret konflikt imod, fordi selskaberne ikke har tegnet overenskomst for deres medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Bagmænd har millionbeløb i egenkapital

Advokat anbefalet af arbejdsgiverforening

Fagbladet 3F har været i kontakt med Goskovs advokat i sagen, Søren Aagaard. Han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til 3F’s krav på knap 745.000 kroner til de fire polske 3F’ere.

Gennem mere end ti år er Søren Aagaard gang på gang dukket op i sager som repræsentant for arbejdsgivere, der er involveret i markant underbetaling af udenlandske arbejdere på det grønne område.

Tilbage i september 2009 oplyste den daværende direktør for arbejdsgiverforeningen GLS-A, Johnny Ulff Larsen, i en nyhedsmail, at foreningen gennem de senere år “ofte” havde fået spørgsmål om entreprisekontrakter. Direktøren skrev, at arbejdsgiverfor­eningen “i hvert tilfælde” havde anbefalet at bruge Søren Aagaard – og oplyste både advokatens telefonnummer og e-mailad­resse.

“Vor anbefaling har været begrundet i nu en lang række entreprisesager, der alle har været vundet af Søren Aagaard,” skrev Johnny Ulff Larsen i nyhedsmailen.

Gennem mere end ti år har ikke mindst entrepri­sekontrakter været brugt som grundlag for massiv underbetaling af udlændinge i virksomheder, som er medlemmer af GLS-A og dermed omfattet af arbejdsgiverforenin­gens egen overenskomst med 3F.

Din forgænger som direktør i GLS-A anbefalede jeres medlemsvirksom­heder at bruge advokat Søren Aagaard i entreprisesager, hvilket mange virksom­heder har gjort og stadig gør. Anbefaler I fortsat jeres medlemsvirksomheder at bruge advokaten i disse sager?

- Nej, GLS-A har ingen holdning til, hvor medlemsvirksomheder søger advokatmæssig rådgivning, skriver direktør for GLS-A Jens Bjørn Poulsen i en e-mail til Fagbladet 3F.

Jens Bjørn Poulsen var underdirektør hos GLS-A fra 2000 og frem til 2016, hvor han blev direktør for arbejdsgiverforeningen, fremgår det af GLS-A’s hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Se lønforskellen: Sådan bliver den danske model sat ud af spil

(Artiklen fortsætter under billedet)

GLS-A anbefaler advokat Søren Aagaard i 2009.
GLS-A anbefaler advokat Søren Aagaard i 2009.

Advokat: Arbejdsretten bestemmer

Fagbladet 3F har kendskab til 12 sager, hvor Søren Aagaard har repræsenteret ar­bejdsgivere på det grønne område.

I den aktuelle sag repræsenterede advokat Søren Aagaard ikke blot Goskov, men også Møllegårdens Planteskole, da Arbejdsretten i december 2022 idømte planteskolen en bod på tre millioner kroner. 

- Jeg har bare den kommentar, at det er Arbejdsretten, der bestemmer. Så det er taget til efterretning, siger Søren Aagaard, der er advokat og partner hos advokatfirmaet Aumento i København.

Er du enig i dommen?

- Jeg har ikke andre kommentarer, siger advokaten.

Men jeg vil gerne høre, hvad du synes om en timeløn på 70-80 kroner i timen før skat? Er det rimeligt?

- Prøv at høre. Det har du spurgt mig om før, ikke. Og jeg gider ikke at snakke med dig. Jeg synes ikke, du er nogen ordentlig journalist, vel. Så kan du jo citere mig for det. Det er fint. Vi ses, du. Hej, siger Søren Aagaard og afbryder telefonforbindelsen.

LÆS OGSÅ: Dom i Højesteret: Planteskole får skattesmæk på 600.000 for brug af udenlandsk arbejdskraft

(Artiklen fortsætter under billedet)

Advokat Søren Aagaard forlader Arbejdsretten. Efter ham følger en klient og gartneriejer, der forsøger at skjule sit ansigt for fotografen, selvom arbejdsgiveren vandt sagen i retten.
Advokat Søren Aagaard forlader Arbejdsretten. Efter ham følger en klient og gartneriejer, der forsøger at skjule sit ansigt for fotografen, selvom arbejdsgiveren vandt sagen i retten.

Advokat om 60 kroner i timeløn: Politisk beslutning

Tilbage i 2015 havde Søren Aagaard heller ingen kommentarer, da Fagbladet 3F bad om hans holdning til, at et andet selskab under PF Gruppen, Helper Sp. Z O.O., havde betalt polske arbejdere 60 kroner i timeløn før skat for arbejde på den store midtjyske planteskole Majland.

Dengang kaldte Søren Aagaard timelønnen på 60 kroner hos sin klient for “en politisk beslutning”. Og advokaten svarede hverken på spørgsmålet om, hvad hans egen timeløn var, eller hvad det kostede i timepris at hyre hans firma.

Kort efter telefoninterviewet sendte Søren Aagaard dog en kort mail til Fagbladet 3F:

“Søren Aagaard har ingen kommentarer til Fagbladet 3F, andet end at samtlige sager, han har ført for sine kunder mod 3F, har han vundet. Den relevante retsinstans i Danmark – Arbejdsretten – har således uden undtagelse givet mine kunder medhold i, at 3F ikke havde retten på sin side.”

Eftersom Søren Aagaard har afvist 3F’s betalingskrav over for Goskov, kan denne lønsag vel meget også ende ved Arbejdsretten.

- Jeg håber, at Goskov får en passende straf for, hvordan de udnytter mennesker og beriger sig selv på bekostning af uvidende arbejdere, siger Emila Kobielska.
- Jeg håber, at Goskov får en passende straf for, hvordan de udnytter mennesker og beriger sig selv på bekostning af uvidende arbejdere, siger Emila Kobielska. FOTO: Linda Johansen