Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Planteskoler bruger i stor stil underentreprenører, som benytter underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Den såkaldte entreprisemodel er en stor udfordring for den danske model, mener en arbejdsmarkedsforsker. 

En lang række polske arbejdere tjente 60 kroner i timen ved at arbejde hos den midtjyske planteskole Majland i sommeren 2012. De var ansat af entrepriseselskabet Helper Sp. Z O.O., som hører under PF Gruppen.
Linda Johansen

En lang række danske godser, gartnerier og planteskoler bruger i stor stil den såkaldte entreprisemodel, hvor udlændinge får en løn langt under overenskomsten, selvom de arbejder på en virksomhed med overenskomst.  

Entreprisefinten går ud på, at virksomheder – typisk med overenskomst – bruger medarbejdere fra et andet firma – typisk uden overenskomst – til at få udført noget arbejde til en fast pris.

Og det er ikke et særsyn, at udlændinge, ansat af et bemandingsfirma uden overenskomst, tjener omkring 85 kroner i timeløn for arbejde på et gartneri eller en planteskole, hvor de fastansatte tjener 155 kroner i timeløn, som aftalt i overenskomsten.  

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Bjarke Refslund vurderer over for Fagbladet 3F, at entreprisemodel­len er en stor udfordring for arbejdsmar­kedet på det grønne område.

- Der er nogle områder, hvor den danske model ikke virker særlig godt eller er sat ud af spillet. Entreprisemodellen på det grønne område sigter på at omgå over­enskomsten, siger lektor Bjarke Refslund.

LÆS OGSÅ: Fidus på fidus: Udbredt løndumping på planteskoler, gartnerier og godser

 

(Artiklen fortsætter under grafikken)


FOTO: Kilde: 3F

Den danske model

I den danske model forhandler arbejds­tagere og arbejdsgivere direkte om løn­nen på arbejdsmarkedet. Det står i modsætning til arbejdsmarkederne i mange andre lande, hvor staten eller po­litikerne fastsætter lønnen.

Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn. Det er i stedet overenskomsterne, der sætter den nedre grænse for, hvad arbejdsgivere kan betale deres medarbejdere i løn.

Men overenskomsterne gælder umid­delbart kun for virksomheder, der har teg­net overenskomst – og altså for eksempel ikke for de bemandingsfirmaer, som ikke ønsker at tegne overenskomst.

Entreprisemodellen gør, at medarbej­dere kan få en løn langt under overenskomsten, selvom de eksempelvis arbej­der på et gartneri eller en planteskole, der har skrevet under på en overenskomst. Og firmaer uden overenskomst fastsætter i princippet selv, hvor meget – eller hvor lidt – de vil betale i løn til deres medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Se sager med løndumping: Udlændinge snydt på stribe

Ekspert: Ingen lette løsninger

Der er ingen, der kender omfanget af brugen af entreprisemodellen. Men den er blevet vidt udbredt de seneste ti års tid på især gartnerier og plantesko­ler, viser Fagbladet 3F’s research.

Lektor Bjarke Refslund oplyser, at entreprisemodellen hverken er ulovlig eller unormal. Og at den bliver brugt helt reelt i byggebranchen, hvor en hovedentreprenør kan få udført for ek­sempel murerarbejde via entre­priseaftaler.

Han ved ikke, hvor udbredt modellen er på det grønne område, men kender primært til den fra gartneriområdet samt inden for arbejde med juletræer og pyn­tegrønt.

- Der er ikke nogen lette løsninger. Men 3F skal stadig forsøge at få de udenland­ske arbejdere som medlemmer, selvom det er svært. Samt fortsat forfølge det ju­ridiske spor og rejse sager, siger Bjarke Refslund.

(Artiklen fortsætter under grafikken)


3F: Brodne kar forurener branchen

3F har ført flere sager om den såkaldte entreprisemodel de senere år. I december 2022 fik fagforbundet for første gang medhold i sådan en sag ved Arbejdsretten. Retten idømte en stor midtfynsk planteskole, Møllegårdens Planteskole, en bod på tre millioner kroner for brud på overenskomsten.

Udenlandske medarbejdere havde tjent 70-80 kroner i timen, før skat, for arbejde på planteskolen som ansatte i et bemandingsfirma uden overenskomst.

Set fra 3F’s synspunkt er entreprisemodel­len en stor udfordring, fordi virksomhe­der med overenskomst bruger den som et smuthul til at dumpe lønnen over for medarbejdere. Denne finte ødelægger den såkaldte danske model, mener fagforbun­det.

- Det er ødelæggende for de grønne erhverv, at brodne kar i branchen forurener muligheden for, at de mange ordnede og seriøse virksomheder kan drive deres forretning. Derfor bør det også være et fælles anliggende for 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A i samarbejde at få sat prop i de konstruktioner, som benyttes til at omgå vores overenskomster, siger Peter Kaae Holm, formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

LÆS OGSÅ: Løndumping: Stor planteskole skal betale millionbeløb i principsag

 

GLS-A: Et anliggende for entreprenøren og medarbejderne

En væsentlig del af virksomhederne, der bruger entreprisemodellen på det grønne område, er selv medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A og har dermed forpligtet sig til at følge foreningens overenskomster med 3F for virksomhedernes fastansatte medarbejdere.

Som svar på vurderingen om, at entreprisemodellen er en stor udfordring for arbejdsmarkedet, og at den på det grønne område er et sigte på at omgå overenskomsten, skriver direktøren for GLS-A, Jens Bjørn Poulsen, i en e-mail til Fagbladet 3F:

- Det grønne område er ikke anderledes end andre brancher, hvor virksomheder samarbejder med andre virk­somheder og udveksler varer og tjeneste­ydelser. Entreprise har været kendt i årtier – blandt andet maskinstationer, som udfører arbejde for landmænd og skoventreprenører, som udfører arbejde for skovejerne.

Synes du, at GLS-A gør nok for at sikre en fair konkurrence mellem jeres medlemsvirksomheder, hvor eksempelvis nogle producerer tomater ved hjælp af fastansatte medarbejdere, som tjener en overenskomstmæssig løn på omkring 155 kroner i timen, mens andre medlemsvirk­somheder producerer tomater ved hjælp af entreprisearbejdere, der tjener omkring 85 kroner i timen?

- Når en virksomhed får udført arbejde i entreprise, er løn- og an­sættelsesvilkår for entreprenørens medar­bejdere et anliggende mellem entreprenøren og dennes medarbejdere. Det er typisk ikke noget, som entrepriseudbyderen blander sig i. GLS-A har ingen mulighed for at fastsætte vilkårene i de entreprisekontrakter, som medlemsvirksomhederne måtte indgå, skriver Jens Bjørn Poulsen.