Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdsretten har dømt en af Danmarks største planteskoler til at betale en millionbod i en principiel sag om løn til udenlandske sæsonarbejdere. 3F er overvejende tilfreds med dommen.

Tidligere medarbejdere hos Møllegårdens Planteskole har fået medhold i en sag ved Arbejdsretten.
Linda Johansen

Møllegårdens Planteskole på Midtfyn skal betale tre millioner kroner i bod til 3F.

Det har Arbejdsretten netop afgjort i en principiel sag om løn til udlændinge, der har været ansat via et bemandingsfirma.

Møllegårdens Planteskole skal betale boden, fordi virksomheden har brudt overenskomsten for planteskoler. Bruddet skyldes, at de udenlandske sæsonarbejdere har fået en løn langt under niveauet i overenskomsten.

- Vi har vundet sagen og synes, at det er fantastisk, siger en af sæsonarbejderne, 3F’er Kinga Gostyńska, til Fagbladet 3F.

Det er 3F, der har rejst sagen på vegne af flere udenlandske medlemmer, der har arbejdet på den midtfynske planteskole. Møllegårdens planteskole producerer færdighække til udenlandske og danske kunder såsom Bauhaus.

- Vi er glade for, at vi har fået sat en prop i konstruktionen, hvor vikaransatte bliver groft underbetalt under dække af, at der er tale om entreprisearbejde. Folk har nærmest troet, at det var umuligt at få stoppet den her omgåelse af overenskomsten, men nu har vi fået hul på bylden, siger forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F Flemming Grønsund til Fagbladet 3F.

Entreprisemodellen går ud på, at virksomheder med overenskomst bruger medarbejdere, der formelt er ansat af et andet firma, kaldet entrepriseselskaber – typisk uden overenskomst – til at få udført noget arbejde. Disse medarbejdere har ikke umiddelbart krav på overenskomstmæssig løn, selvom virksomheden er omfattet af en overenskomst. 

LÆS OGSÅ: Principsag om løndumping: 3F kræver millionbeløb af planteskole ved Arbejdsretten

Arbejdsretten: Arbejderne var reelt arbejdsudlejet

En af sagens hovedemner var, hvorvidt et ukendt antal sæsonarbejdere hos Møllegårdens Planteskole i 2019 udførte arbejde, som de skulle have løn for efter overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A for gartnerier og planteskoler. Eller om der var tale om arbejde efter såkaldte entrepriseaftaler.

Møllegårdens Planteskole var omfattet af en overenskomst for gartnerier og planteskoler mellem arbejdsgiverforeningen GLS-A og 3F.

Men de fleste medarbejdere hos Møllegårdens Planteskole var slet ikke ansat af virksomheden selv. For planteskolen benyttede firmaer – uden overenskomst – under PF Gruppen, der er er kendt for at levere billigere udenlandsk arbejdskraft til en række danske gartnerier og planteskoler.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere har fået nok af løndumping på stor planteskole

I Arbejdsretten kom det frem, at flere udenlandske sæsonarbejdere tjente 75-80 kroner i timen i løn. Det var langt under den timeløn på knap 130 kroner, som de skulle have ifølge overenskomsten. 

Arbejdsretten skriver i dommen, at sæsonarbejderne “reelt var arbejdsudlejet med planteskolen som deres reelle arbejdsgiver”. Og dermed havde arbejderne krav på løn efter den overenskomst, som dengang var gældende for Møllegårdens Planteskole.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ansættelseskontrakt hos Goskov ApS
Ansættelseskontrakt hos Goskov ApS

Sæsonarbejder: Vi er glade

For tre år siden stod nu 25-årige Kinga Gostyńska frem i Fagbladet 3F og fortalte, at hun normalt arbejdede 45 timer om ugen fra mandag til lørdag hos Møllegårdens Planteskole. I begyndelsen tjente hun 70 kroner i timen før skat. Efter et halvt år steg hendes løn til 80 kroner i timen. Og når hun arbejdede med ordrer til planteskolen, var hendes løn 90 kroner i timen, oplyste den polske kvinde.

Længe troede hun, at de tjente en normal løn i Danmark. Men kun indtil hun begyndte at snakke med andre polakker, som boede i Danmark. Derefter gik hun til 3F Østfyn, som i første omgang rejste et lønkrav i sagen.

Nu føler hun sig udnyttet af bemandingsfirmaet Goskov, der leverede udenlandsk arbejdskraft til Møllegårdens Planteskole.

- Vi er glade for dommen. Det var en meget stressende tid for os alle, men nu er vi glade, siger 3F’er Kinga Gostyńska til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Kinga om arbejde hos stor planteskole: Jeg føler mig udnyttet

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Vi er glade for dommen. Vi har vundet sagen og synes, at det er fantastisk, siger 3F’er Kinga Gostyńska.
- Vi er glade for dommen. Vi har vundet sagen og synes, at det er fantastisk, siger 3F’er Kinga Gostyńska. FOTO: Privat

3F: Urigtige påstande

Kinga Gostyńska og flere andre polske sæsonarbejdere forklarede i Arbejdsretten, at de var blevet instrueret i arbejdet af ansatte fra planteskolen – og ikke ansatte fra det bemandingsfirma, Goskov ApS, hvor de var ansat.

- Det er positivt, at dommeren i Arbejdsretten ikke lod sig påvirke af arbejdsgiversidens urigtige påstande om, at instruktionen og ledelse blev udført af Goskovs egne ansatte. Men at dommeren lyttede til de tidligere medarbejderes troværdige forklaringer om, at Møllegårdens Planteskole havde stået for al instruktion og i praksis fungerede som arbejdsgiver.

- Boden på tre millioner kroner er nok et rimeligt beløb, når beregningerne for vores krav i sagen var lavet ud fra et skøn over antallet af medarbejdere. Jeg forventer naturligvis, at Møllegårdens Planteskole betaler det skyldige beløb, siger forhandlingssekretær i 3F Flemming Grønsund.

Han oplyser, at der er tale om den hidtil største bod for brug af vikaransatte på det grønne område.

Planteskoleejer: Jeg er meget overrasket

Ejeren af Møllegårdens Planteskole, Lars Strarup, bekræfter over for Fagbladet 3F, at hans virksomhed er blevet idømt en bod på tre millioner kroner af Arbejdsretten. Om dommen siger han:

- Jeg er meget overrasket. Jeg er heller ikke enig i, at det er rigtigt. Men retten har talt. Det kan vi ikke stille noget op imod. Det er sådan, det er.

Planteskoleejeren uddyber, at han blandt andet ikke er enig i, at det var ansatte på hans planteskole, der instruerede sæsonarbejderne fra bemandingsfirmaet.

Møllegårdens Planteskole har under sagen fremhævet, at 3F skulle løfte en tung bevisbyrde, fordi der er tale om reelle entrepriseaftaler.

Vil du betale boden på tre millioner kroner?

- Jeg betaler, så vidt jeg kan. Jeg skal have møde med min revisor i næste uge, og så må vi se, hvordan vi klarer det, siger Lars Strarup.   

Han oplyser, at hans virksomhed fortsat bruger entrepriseaftaler. Aftalerne er dog ikke med selskaber under PF Gruppen, hvor Goskov ApS tilhører, forklarer planteskoleejeren og oplyser, at han ikke har flere kommentarer til det.