Mandag eftermiddag sætter flere polske arbejdere sig til rette i stolene i Arbejdsretten i København.

Her skal de vidne i en stor sag om lønforholdene på en af Danmarks største planteskoler, der i stor stil har brugt udenlandsk arbejdskraft via bemandingsfirmaer.

Det er en principiel sag, som viser meget om den arbejdskamp, der de sidste mange år er foregået, ikke mindst på gartneri-, planteskole- og skovområdet i Danmark.

Ned til 75 kroner i timeløn

Sagen ved Arbejdsretten handler om mulig omgåelse af overenskomsten for udenlandske medarbejderes arbejde på Møllegårdens Planteskole, der producerer færdighække til udenlandske og danske kunder såsom Bauhaus.

Sagens kerne er, hvorvidt sæsonarbejdere hos Møllegårdens Planteskole i 2019 udførte arbejde, som de skulle have løn for efter overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A for gartnerier og planteskoler. Eller om der var tale om arbejde efter såkaldte entrepriseaftaler, som ikke behøver at udløse løn efter overenskomsten.

I oktober 2019 fortalte en række polske arbejdere til Fagbladet 3F om løn- og arbejdsforholdene hos Møllegårdens Planteskole ved Ringe på Midtfyn. Her kom det frem, at lønnen var omkring 75 kroner i timen før skat.

Møllegårdens Planteskole var omfattet af en overenskomst for gartnerier og planteskoler mellem arbejdsgiverforeningen GLS-A og 3F.

Men de fleste medarbejdere hos Møllegårdens Planteskole var slet ikke ansat af virksomheden selv. For planteskolen benyttede firmaer – uden overenskomst – under PF Gruppen, der er er kendt for at levere billigere udenlandsk arbejdskraft til en række danske gartnerier og planteskoler.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere har fået nok af løndumping på stor planteskole

3F kræver millionbeløb

3F mener, at Møllegårdens Planteskole har samarbejdet med flere selskaber om en konstruktion med det formål at omgå overenskomsten for arbejde på planteskoler. Ifølge fagforbundet har selskaberne haft en økonomisk fordel af, at de udenlandske sæsonarbejdere ikke har haft overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

På den baggrund kræver 3F, at Møllegårdens Planteskole og de to selskaber Poland Forest og Goskov til sammen betaler et ukendt millionbeløb i bod til fagforbundet.

3F ønsker ikke at udtale sig inden, at sagen har været for Arbejdsretten.

LÆS OGSÅ: Kinga om arbejde hos stor planteskole: Jeg føler mig udnyttet

Selskaber forlanger frifindelse

Både Møllegårdens Planteskole og de to andre indklagede selskaber kræver frifindelse i sagen.

Møllegårdens Planteskole mener, at der er tale om reelle entrepriseaftaler. Og virksomheden har fremført, at den kendsgerning, at en planteskole kan spare omkostninger til løn ved at bruge entrepriser, ikke er en omgåelse af overenskomsten.

Ejeren af Møllegårdens Planteskole, Lars Strarup, oplyser til Fagbladet 3F, at han hverken ønsker at udtale sig om sagen, eller om han stadig bruger bemandingsfirmaer uden overenskomst.

I september 2020 oplyste Lars Strarup til mediet Zetland, at han har gjort brug af seks forskellige bemandingsselskaber via entreprisemodellen.

“Det er ikke kønt,” medgiver ejer af Møllegården Lars P. Strarup. Men hvis ikke de bruger metoden  –  også kendt som entreprisemodellen  –  bliver lønnen så høj, at det bliver tæt på umuligt at klare sig i den internationale konkurrence. “Det er den måde, vi bliver nødt til at gøre det på,” sagde Lars Strarup ifølge Zetland.

Det er ikke lykkedes Fagbladet 3F at få kommentarer fra ejeren af Goskov og Poland Forest, Przemyslaw Teclaw, der har adresse i Polen.  

Om entreprisemodellen skriver PF Gruppen på dens egen hjemmeside:

“Denne model bruges ofte af virksomheder, der er overenskomstdækket, men vil få opgaven udført billigere. Modellen er helt holdbar juridisk og skattemæssigt men kan føre til konflikter med fagbevægelsen.” 

LÆS OGSÅ: Polskejet firma dømt for at advare mod 3F-medlem

Faglig konflikt

I oktober 2019 bad en række polske ansatte hos Goskov deres fagforening, 3F Østfyn, om hjælp til at få en højere løn for arbejdet hos Møllegårdens Planteskole. Det blev indledningen på den arbejdskamp, som nu er endt i Arbejdsretten.

Faglige folk fra 3F mødte frem med røde faner foran virksomheden for at gøre opmærksom på den sociale dumping, som de mente, der foregik på planteskolens midtfynske marker.

Derudover gik 3F’s strategi ud på at bruge den danske model og rejse lovlige krav om overenskomst over for de bemandingsfirmaer, som planteskolen benyttede via såkaldte entrepriseaftaler.

Det skete i første omgang imod selskabet 2TL. Men fagbevægelsens konfliktvåben fik blot Møllegårdens Planteskole til i stedet at indgå en entrepriseaftale med selskabet Scansil. Da 3F varslede konflikt imod dette selskab, skiftede planteskolen på ny samarbejdspartner – denne gang til selskabet Egen.

Alle tre bemandingsselskaber – uden overenskomst – var en del af PF Gruppen og fik arbejdskraft fra andre selskaber under gruppen. Alle tre selskaber havde samme bagmænd og adresse.  

Som en del af sagen skal Arbejdsretten også tage stilling til, om der er arbejdsretlig identitet mellem Goskov og Poland Forest.

LÆS OGSÅ: Efter løndumping: 3F forfølger bagmands firmaer uden overenskomst

Udbredt finte

Møllegårdens Planteskoles brug af bemandingsfirmaer uden overenskomst er ikke en enkeltstående sag på det grønne område. Langtfra.

Der er ingen, der kender til omfanget af brugen af den såkaldte entreprisemodel. Men den er blevet vidt udbredt det seneste årti på især gartneri-, planteskole- og skovområdet, viser Fagbladet 3F’s research gennem flere år.  

Modellen blev populær blandt arbejdsgivere med overenskomst, efter at Den Grønne Gruppe i 3F i 2011 vandt en principiel sag, som betød, at vikarer på arbejdspladserne skulle have samme løn som fastansatte på de enkelte virksomheder. Hidtil havde udenlandske vikarer ofte fået 60 kroner i timeløn som fastansat i vikarbureauer – eller blot omkring det halve i løn af deres kollegaer, som var fastansat af gartneriet eller planteskolen.

LÆS OGSÅ: Lønstrid: Omstridt planteskole dropper erfaren løndumper – igen

Udfordring for den danske model

Set fra 3F’s synspunkt er problemet med entreprisemodellen, at virksomheder med overenskomst bruger den som et smuthul til at dumpe lønnen over for medarbejdere. Og at denne finte ødelægger den danske model.

I den danske model forhandler arbejdstagere og arbejdsgivere direkte om lønnen. Det er ikke som i mange andre lande, hvor staten eller politikerne fastsætter lønnen. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn. Det er i stedet overenskomsterne, der sætter den nedre grænse for, hvad arbejdsgivere kan betale deres medarbejdere i løn.

Men overenskomsterne gælder kun for virksomheder, som har tegnet overenskomst – og altså ikke for de bemandingsfirmaer, som nægter at gøre det. Entreprisemodellen gør, at medarbejdere hos disse firmaer kan få en løn langt under overenskomsten, selvom de arbejder på et gartneri eller en planteskole, der har skrevet under på en overenskomst.

Firmaer uden overenskomst fastsætter i princippet selv, hvor meget de vil betale deres medarbejdere i løn.

LÆS OGSÅ: Ulykke: Gartneriarbejder kom aldrig hjem fra arbejde

Tung bevisbyrde

Møllegårdens Planteskole har under sagen fremhævet, at 3F skal løfte en tung bevisbyrde for, at der er tale om reelle entrepriseaftaler.

Virksomheden henviser blandt andet til, at 3F i 2014 og 2015 tabte to lignende sager ved Arbejdsretten.

Her blev to overenskomstdækkede virksomheder, planteskolen Majland og gartneriet Topia by Roll, frifundet for overtrædelse af reglerne om entrepriseaftaler i forbindelse med brug af udenlandske medarbejdere, der typisk tjente 60 kroner i timen før skat som ansatte i danske bemandingsfirmaer uden overenskomst.

I den nye sag forventes Arbejdsretten først at afsige dom om nogle uger.