Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Brug af udenlandske underentreprenører kan medføre skattebøvl. Og skatterådgiver venter, at Skattestyrelsen forstærker kontrol af virksomheder med udenlandske underleverandører.

Planteskolen har fået en stor merudgift ved at bruge udenlandske arbejdskraft.
Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Det kan blive sværere for danske virksomheder at leje udenlandsk arbejdskraft og hente dem til Danmark. Det er følgen af en ny dom fra Højesteret. Dommen er opsigtsvækkende, fordi både Landsskatteretten og Vestre Landsret tidligere havde frikendt den danske virksomhed.

Landets øverste domstol har pålagt Højgaard Planteskole/Nursery i Salling at betale over 600.000 kroner i såkaldt arbejdsudlejeskat. Det er arbejdsmarkedsbidrag og skat for udenlandske arbejdere, som for en del år siden okulerede roser i Danmark. De var kommet til landet, fordi planteskolen havde indgået en entreprisekontrakt med et udenlandsk firma.

Højesteret har foretaget en konkret vurdering af det arbejde, der foregik på planteskolen. Det udenlandske firmas opgaver var blandet sammen med andre opgaver på den danske virksomhed. Så er der tale om arbejdsudleje, som der skal betales skat af, fastslår Højesteret.

- Dommen gør, at danske virksomheder skal være påpasselige, hvis de tænker på at indgå entreprisekontrakter med udenlandske firmaer, siger Søren Aagaard, der har været advokat for planteskolen.

Mere kontrol af udlændinges arbejde

Dommen er også opsigtsvækkende, fordi den rokker ved den hidtidige praksis. Det er myndighederne også opmærksomme på. Allerede samme dag, som dommen faldt, udsendte Skattestyrelsen en omtale af sagens afslutning.

Skatterådgiver Tanja Stocholm fra revisionsfirmaet BDO venter, at Skattestyrelsen nu yderligere forstærker kontrollen af virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører med udenlandske ansatte. Derfor sender hun en advarsel til de virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg tror, at dommen især får betydning i de tilfælde, hvor et stykke arbejde udføres af et udenlandsk firmas udenlandske ansatte på den danske virksomheds egen adresse. Det vil blandt andet sige i landbruget, på planteskoler, i skovbrug og i gartnerier, siger Tanja Stocholm.

Markant større omkostning

Planteskolen kan muligvis kræve arbejdsudlejeskatten refunderet af den udenlandske virksomhed – afhængig af hvad der står i kontrakten mellem dem. Men Tanja Stocholm siger, at det i mange tilfælde vil være praktisk umuligt.

- Dermed ender det som en meromkostning i den danske virksomhed. Arbejdsudlejeskatten er på knap 36 procent, så den samlede pris for det udførte arbejder ender dermed med at være markant højere, advarer Tanja Stocholm.

Sværere at bruge udenlandske virksomheder

Advokat Søren Aagaard siger, at højesteretsdommen sådan set ikke ændrer så meget på det juridiske grundlag. Den slår bare fast, at der i hvert enkelt tilfælde skal ses på de konkrete forhold og samarbejdet mellem den danske og den udenlandske virksomhed. Der findes ingen facitliste.

- Derfor er der grund til at opfordre danske firmaer til at søge rådgivning, inden de indgår en entreprisekontrakt af den slags med en udenlandsk virksomhed, siger Søren Aagaard.

- Skattestyrelsen har mulighed for at skønne. Det er blevet sværere for danske firmaer at bruge udenlandske virksomheder, siger Søren Aagaard.

Også farligt at hente udenlandske vikarer

Tanja Stocholm fortæller, at BDO får flere henvendelser fra firmaer, som siger, at de har brug for udlændinge for at få tilstrækkelig arbejdskraft. Hun fortæller dem, at det mest sikre er, at de selv ansætter udlændingene direkte i virksomheden og på danske vilkår.

- Det kan også være usikkert at hente udenlandske vikarer fra et dansk vikarbureau. Her er der nemlig også risiko for at blive ramt af reglerne om arbejdsudlejeskat, fortæller Tanja Stocholm.

Hun siger, at mange af henvendelserne i dag ikke drejer sig om at skaffe billig arbejdskraft, men om overhovedet at skaffe medarbejdere.

- Det er sjældent forsøg på social dumping, som vi hører om i dag hos vores kunder, siger Tanja Stocholm.

Fagbladet 3F har kontaktet Højgaard Planteskole/Nursery i Salling pr. telefon, sms og mail, men det er ikke lykkes at komme i kontakt med nogen.