Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Udenlandske praktikanter er særdeles populære i det danske landbrug, men ordningen har i flere år været udsat for svindel og handel med dokumenter, kan Fagbladet 3F dokumentere. Myndighederne har indført skærpet sagsbehandling på baggrund af mistanken.

Et falsk bevis på, at man har gennemført timevis af undervisning i foder og anatomi koster i gennemsnit 7.500 kroner, oplyser en ukrainsk organisation.
Privat

En del af den udenlandske arbejdskraft i det danske landbrug er kommet til landet på et falsk grundlag.

En række agenter og bureauer sælger nemlig forfalskede uddannelsespapirer og sprogprøver til unge ukrainere, som derved kan komme i praktik på danske gårde og gartnerier, hvor de tjener ned til 72 kroner i timeløn før skat. 

Det kan Fagbladet 3F afsløre på baggrund af interview med ukrainere i Danmark og dokumenter fra Ukraine.

Ukrainerne er altså ikke under uddannelse i landbruget, som ellers er et grundlæggende krav på ordningen for landbrugspraktikanter, der er branchens mest benyttede kanal for udenlandsk arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal løn tilbage eller forsvind

Fra skolelærer til landbrugspraktikant

Fagbladet 3F har blandt andet fundet frem til en ung ukrainsk mand, som har købt uddannelsespapirer fra hele fem forskellige landbrugsskoler eller universiteter i Ukraine med henblik på at kunne komme i praktik i Danmark.

En anden ung ukrainer, der er uddannet skolelærer i hjemlandet, har været i praktik på et stort dansk gartneri for at tjene penge til at udvide sit eget konditori i Ukraine.   

En tredje ukrainer fortæller til Fagbladet 3F, hvordan hun på 14 dage gik fra at være pædagogmedhjælper på fuld tid i en børnehave i Ukraine til at være landbrugspraktikant på en gård i Danmark.

For en pris på 15.000 kroner fik hun både uddannelsespapirer og en bestået sprogprøve, der begge var forfalskede. For prisen fik hun også et job formidlet i Danmark, ligesom bureauet stod for ansøgningen til danske myndigheder.

- Det eneste, jeg skulle, var at komme til Danmark og være klar til at arbejde, siger hun.

På baggrund af mistanke om svindel indførte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i maj 2020 skærpet sagsbehandling og strammere krav til ansøgernes dokumentation. 

Det er SIRI, der godkender ansøgninger om arbejdstilladelser for udlændinge i Danmark. 

“25 procent kommer på falske papirer”

Ifølge en ukrainsk organisation, der har afdækket og politianmeldt svindel i Ukraine, er der tale om en udbredt handel med fabrikerede dokumenter, der skal give adgang til Danmark. 

- Vi estimerer, at 25-30 procent af alle sager, som de danske myndigheder (SIRI, red.) behandler, indeholder falske papirer på den ene eller anden måde. Det er 400-600 mennesker om året, siger direktøren for organisationen Association for the Development of Ukrainian Society, Volodymyr Volotivsky, til Fagbladet 3F.

Tallet baserer han på organisationens kendskab til, hvor mange der hvert år tager afsted til Danmark fra svindelmistænkte skoler. 

Den ukrainske organisation mistænker 17 skoler for at handle med dokumenter.

LÆS OGSÅ: Ukrainere i kor: Vi har også betalt løn tilbage

Derudover kender Fagbladet 3F til yderligere én skole, hvor en ukrainsk landbrugspraktikant har købt uddannelsesbevis fra. 

Volodymyr Volotivsky kalder de danske myndigheders arbejde for “uprofessionelt” og mener, at deres manglende indgriben – sammen med det udbredte bedrageri i Ukraine – er skyld i, at svindlen er løbet løbsk.

- Ifølge vores oplysninger foregår der ikke svindel i samme skala i nogen andre lande, siger han.

Købte fem beviser på fem måneder

Organisationen politianmeldte i 2019 handlen med de falske papirer på baggrund af en række uddannelsesdokumenter, som den havde købt.

Det skete i samarbejde med en ung ukrainsk mand, Myroslav, under dække af, at han ville til Danmark som landbrugspraktikant. 

På fem måneder købte han sig til fem forskellige uddannelsesbeviser, som Fagbladet 3F har fået kopier af. 

Sagen har ført til en politiefterforskning i Ukraine, som SIRI er blevet orienteret om. 

SIRI vil ikke kommentere Volodymyr Volotivskys kritik eller hans vurdering af, at svindlen omhandler en fjerdedel af alle praktikanter.

- SIRI kan generelt oplyse, at hvis styrelsen bliver gjort bekendt med oplysninger om mulige strafbare forhold begået af personer og/eller virksomheder, vil styrelsen videresende sådanne oplysninger til politiet, skriver styrelsen til Fagbladet 3F.

Mest benyttede ordning i landbruget

De seneste ti år er cirka 2.000 unge udlændinge hvert år kommet til Danmark for at arbejde i landbruget som landbrugspraktikanter, størstedelen fra Ukraine.

Her kan de helt lovligt arbejde til en startløn på 72 kroner i timen.

Fagbladet 3F har tidligere fortalt om en række sager om udenlandske landbrugspraktikanter, der bliver snydt i løn og udsat for farligt arbejdsmiljø.

SIRI oplyser ikke, hvor mange ansøgninger der er kommet under skærpet sagsbehandling, efter ukrainsk politi har fortalt om svindelmistanken.

Men i en orientering til det såkaldte kontaktudvalg, der består af parter på landbrugsområdet, forklarede SIRI 14. april sidste år, at styrelsen “indtil videre har konstateret et betydeligt antal verserende praktikantansøgninger baseret på dokumenter fra de berørte uddannelsessteder.”

En “fiktiv” skole

En af de 17 skoler, som den ukrainske organisation har anmeldt til det ukrainske politi, er Radomyshl Agrarian Training and Production Center. 

Ifølge Volodymyr Volotivsky er skolen i det store og hele “fiktiv”.

En aktindsigt viser også, at ukrainsk politi har informeret SIRI om deres mistanke om, at “hundreder” af ukrainske borgere i løbet af de seneste ti år har fået uddannelsespapirer fra skolen med det ene formål at komme i landbrugspraktik i Danmark.

LÆS OGSÅ: Landbrugspraktikant fik en arbejdsskade – og blev sat på gaden

Men ifølge det ukrainske politi finder der ingen reel uddannelse sted, som kan retfærdiggøre en sådan praktik.

Radomyshl Agrarian Training and Production Center vil udelukkende svare på kritikken på skrift.

Til Fagbladet 3F skriver direktøren blot, at de studerende betaler for deres uddannelse og følger deres individuelle studieplan, hvorefter de får et diplom for deres uddannelse. 

Minister: SIRI er på bolden

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ad to omgange orienteret Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om svindelmistanken. 

Og ministeren er opmærksom på svindelsagen med blandt andet Radomyshl Agrarian Training and Production Center, siger han:

- Jeg synes, det er nogle alvorlige anklager, og jeg kan også forstå, at ukrainsk politi er gået ind i sagen. Jeg ved også, at SIRI er på bolden her, siger Mattias Tesfaye.

 - For det skal selvfølgelig være sådan, at hvis folk siger, at de er i gang med en uddannelse i Ukraine, så skal de også være i gang med en uddannelse. Det skal ikke være proforma, siger han.

SIRI kender ikke den nuværende status på politiets efterforskning i Ukraine, da det ikke er lykkedes for den danske ambassade i Kiev at få et svar fra politiet.