Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En landmand bortviste og anmeldte en landbrugspraktikant til politiet, efter at medarbejderen blev udsat for en arbejdsulykke under nedrivning af arbejdsgiverens hus.

Den ukrainke landbrugspraktikant Kostiantyn Hryhorashchenko blev syet med otte sting i ansigtet efter en arbejdsulykke hos sin danske arbejdsgiver.
Foto: Privat

En alvorlig arbejdsskade på jobbet om fredagen og en bortvisning fra sin arbejdsgiver om mandagen. Det fik den 25-årige landbrugspraktikant Kostiantyn Hryhorashchenko fra Ukraine.

Landbrugspraktikanten fik alvorlige skader i ansigtet ved arbejdsulykken og måtte behandles på sygehuset.

3F organiserer ansatte på landbrugsområdet – og er utilfreds med arbejdsgiveren i sagen.

- Det er en svinsk behandling, som landbrugspraktikanten har fået, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær hos Den Grønne Gruppe i 3F.

Fik mur ned over sig

Landbrugspraktikanten var ansat hos landmand Frank Knudsen, der driver en svineproduktion nord for Ølgod i Vestjylland. Ukraineren tjente 83 kroner i timeløn før skat hos den danske landmand og var ansat til at passe grise på hans gård.

Men 21. september 2018 blev landbrugspraktikanten udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med nedrivning af et ældre hønsehus på en anden adresse tilhørende landmanden.

Ifølge ukraineren skete ulykken, mens han gik uden for den ene side af huset med en bjælke i hænderne. På den anden side af huset arbejdede hans arbejdsgiver med nedrivningen ved hjælp af en traktor. Pludselig faldt husets tagkonstruktion sammen, og en husmur væltede ned over ukraineren, forklarer landbrugspraktikanten. Ulykken skyldtes, at landmanden havde skubbet til den ene husmur med traktoren, vurderer ukraineren. 

- Jeg kunne ikke se, hvad min chef lavede på den anden side af huset med traktoren. Jeg nåede ikke at flytte mig og fik muren ned over mig. Jeg lå under muren, indtil en kollega flyttede murbrokkerne, så jeg kunne kravle væk, siger Kostiantyn Hryhorashchenko.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Landbrugspraktikanten kom til skade under nedrivning af landmandens hønsehus.
Landbrugspraktikanten kom til skade under nedrivning af landmandens hønsehus. FOTO: Privat

Tilsyn: Loven er overtrådt

Arbejdstilsynet var senere på tilsynsbesøg hos arbejdsgiver Frank Knudsen i Ølgod, hvor tilsynet talte med landmanden selv.

Ifølge Arbejdstilsynets tilsynsrapport oplyste landmanden, at han ikke var klar over, at landbrugspraktikanten opholdt sig på ydersiden af gavlen, og at den var uden for hans synsfelt. Desuden forklarede landmanden ifølge rapporten, at han ikke vidste, om det var kraftig vind eller traktorens påvirkning af bygningen, der førte til nedstyrtningen. 

Landbrugspraktikanten var ikke udstyret med en hjelm under arbejdet, og området var ikke afspærret.

Efter tilsynsbesøget konkluderede Arbejdstilsynet, at landmanden har overtrådt arbejdsmiljøloven i forbindelse med arbejdsulykken. Arbejdsgiveren fik et påbud om straks at rette op på sikkerheden.

”Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det konkrete arbejde med nedbrydning af ældre hønsehus ikke er tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt,” skriver tilsynet i afgørelsen til landmanden. 

Arbejdstilsynet skriver i dets rapport, at tilsynet vil vurdere, om der er grundlag for at melde landmandens virksomhed til politiet eller give den en bøde.

Fire mænd og en hund troppede op

Tre dage efter arbejdsulykken troppede landmanden og to mænd fra firmaet FarmControl op ved praktikantens lejede bolig. Lidt senere ankom også en medarbejder hos et vagtfirma, og han havde en hund ved hånden. Det oplyser praktikanten og den veninde, havde han på besøg på tidspunktet, til Fagbladet 3F.

Landmandens bortvisning til praktikanten.
Landmandens bortvisning til praktikanten.

Praktikanten fik udleveret et brev på engelsk om, at han var bortvist med øjeblikkelig virkning. Og at han samme dag skulle forlade det værelse, som han lejede af landmanden.

- Hunden så farlig ud, og den ene af mændene var en stor udlænding. Det var en meget utryg situation, og jeg blev virkelig presset. Det var en umenneskelig situation, at jeg straks skulle forlade værelset. Jeg fik at vide, at de ikke ville forlade stedet, før jeg sagde ja til at flytte fra værelset. De blev endda stående og så, at jeg pakkede mine ting sammen, siger Kostiantyn Hryhorashchenko, der efterfølgende måtte overnatte hos nogle landsmænd, der opholder sig i Danmark.

Landmand Frank Knudsens advokat, Corna Levin Munch, oplyser til Fagbladet 3F, at det var hende, der sendte de to mænd fra FarmControl ud til gården. Og at de også fik vagten med hunden derud.

- Det skete af hensyn til landmandens og besætningens sikkerhed, siger Corna Levin Munch, advokat og partner hos Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius.

Hverken Frank Knudsen eller direktøren for FarmControl, Maximilian Staub Christensen, som begge var til stede, ønsker over for Fagbladet 3F at kommentere situationen omkring bortvisningen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ukraineren blev trukket 1.400 kroner om måneden i husleje for et værelse hos arbejdsgiveren, fremgår det af hans lønseddel.
Ukraineren blev trukket 1.400 kroner om måneden i husleje for et værelse hos arbejdsgiveren, fremgår det af hans lønseddel. FOTO: Privat

Landmand melder praktikant til politiet

Senere meldte landmand Frank Knudsen praktikanten til politiet for vold. Svineproducenten har over for Fagbladet 3F ikke ønsket at forklare hvorfor – men blot oplyst, at sagen handler om vold, trusler og afpresning.  

I bortvisningsbrevet til praktikanten skriver Frank Knudsen, at ukraineren skulle have bedt ham om at betale 75.000 kroner i kompensation for ”den arbejdsrelaterede arbejdsulykke”. Samt at praktikanten skulle have truet ham fysisk, råbt på en aggressiv måde og skubbet ham i brystet.     

Disse anklager afviser Kostiantyn Hryhorashchenko fuldstændigt.  

- Jeg er chokeret over, at min chef har valgt at lyve om de påstående trusler, siger han.

Politiet: Sagen om vold er afsluttet

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi siger kommunikationsrådgiver Helle Lundberg til Fagbladet 3F:

- Voldssagen er afsluttet uden en sigtelse imod landbrugspraktikanten. Arbejdsskadesagen er stadig under efterforskning, og derfor kan vi ikke kommentere på sagen på nuværende tidspunkt.

Landmand Frank Knudsen oplyser til Fagbladet 3F, at han ”ingen kommentarer” har til, at politiet har droppet voldssagen. Og til at Arbejdstilsynet har givet hans virksomhed et strakspåbud for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med arbejdsulykken.

Kostiantyn Hryhorashchenko er rejst hjem til Ukraine.