Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen vil give "historisk stor bevilling" til social dumping og arbejdsmiljøindsats på 1,3 milliarder kroner. Samtidig skal det være umuligt for arbejdsgivere, der hyrer illegale ansatte, at få offentlige kontrakter fremover.

Du ryger på den sorte liste og ud af det gode selskab, der kan tjene penge på offentlige kontrakter, hvis du hyrer illegal arbejdskraft. Det er ét af forslagene fra regeringen til, hvordan der kan sættes ind mod social dumping og udnyttelse af arbejdskraft, fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Philip Davali / Ritzau Scanpix

Hvis du hyrer illegal arbejdskraft, skal det være slut med at få en bid af statens penge-kage.

Sådan lyder det i et udkast til en ny arbejdsmiljøaftale fra regeringen. Forslaget lyder på skærpede regler for, hvem kommuner, regioner og staten må hyre til at arbejde for sig.

- Kort fortalt er det tanken, at virksomheder kan blive sorteret fra, hvis man bliver dømt for at bruge illegal arbejdskraft, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F.

Helt konkret foreslår regeringen, at firmaer, der udnytter illegal arbejdskraft, skal nægtes adgang til at byde på offentlige kontrakter. 

I stedet skal deres navn ryge på en landsdækkende “sortliste”, hvor man automatisk er diskvalificeret fra alle udbud og dermed skattekroner til sit firma.

- Vi ser flere og flere kedelige sager, og det stopper desværre ikke – og så er vi nødt til at gribe fat i de store værktøjer for at komme det her (udnyttelse af illegal arbejdskraft, red.) til livs, siger ministeren.

- Og det er det bedste, vi kan gøre, at forsøge at bremse virksomheder i at få del i offentlige ordrer, hvis de er blevet taget i at benytte illegal arbejdskraft, siger Peter Hummelgaard.

LÆS OGSÅ: Italienere smidt på porten: Slagsmål og mistanke om tilbagebetaling af løn på Storstrømsbroen

Der har mange gange været store problemer med arbejdsmiljø, trusler, social dumping og sikkerheden på flere store offentlige infrastrukturprojekter – som f.eks. Storstrømsbroen, Metrocityringen, men også flere supersygehuse.

Mange af projekterne er vundet af udenlandske firmaer, der i flere tilfælde har skeletter i skabet, når det kommer til korruption, underbetaling, social dumping, sikkerhed og gæld til entreprenører.

LÆS OGSÅ: Topchef i hård kritik af italienere på Storstrømsbroen: De respekterer ikke danske vilkår

Derfor forsøger regeringen sideløbende at indføre stærkere sikkerhed i selve udbudsprocessen, hvor firmaer, der historisk ikke overholder danske løn- og arbejdsvilkår, kan blive fravalgt til at byde på sådanne projekter, fortæller ministeren.

- Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan indrette udbudsbestemmelserne til at tage højere hensyn til løn- og arbejdsvilkår, så vi ikke sender skattekroner efter virksomheder, som groft benytter sig af social dumping og trykker arbejds- og lønvilkår under fode, siger Peter Hummelgaard.

“Historisk stor bevilling” til arbejdsmiljøet

Forslaget kommer som en del af regeringens udkast til en ny arbejdsmiljøaftale, der skal sætte rammerne for især Arbejdstilsynets indsats i de kommende år.

I alt ønsker regeringen at afsætte 1,3 milliarder kroner til at fastholde og styrke både Arbejdstilsynets indsats og den samlede kontrol mod social dumping, som Arbejdstilsynet udfører sammen med Skattestyrelsen og politiet fra 2023-2026.

LÆS OGSÅ: Rekordår: Staten henter 300 millioner på social dumping-kontrol

Samtidig vil regeringen afsætte 200 millioner kroner årligt til indsatsen fra 2027 “i hvert fald så langt, som øjet rækker”, som ministeren udtrykker det.

I alt er der tale om en “historisk stor bevilling” til indsatsen for arbejdsmiljø herhjemme, mener Peter Hummelgaard.

- I alt for mange år har vi set lappeløsninger og usikre tider for Arbejdstilsynet. Nu kan de – hvis Folketingets partier er med på det – planlægge længere frem i tiden. Det er alt sammen til gavn for arbejdsmiljøet, siger han.

Minister erkender: Store planer kan blive bremset af et valg

Forslaget fra regeringen får støtte fra både Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening, som var mødt frem til dagens pressemøde.

- Vi skal gøre livet så surt som overhovedet muligt for de virksomheder, der spekulerer i at presse både arbejdsmiljøet og løn- og arbejdsvilkår. Man skal hverken blive syg på sit arbejde eller af sit arbejde. Derfor er det så vigtigt, at regeringen har fremlagt et ambitiøst udspil til en arbejdsmiljøaftale, siger Lizette Risgaard, formand for FH.

LÆS OGSÅ: Højeste antal i fem år: 103 er stukket af fra social dumping-kontrol

Det er nu op til Folketingets partier, om regeringens forslag bliver til virkelighed. Finanslovsforslaget skal være forhandlet på plads inden årets udgang, hvor over 40 procent af Arbejdstilsynets finansiering også udløber.

Men med udsigt til et kommende valg kan det blive svært at gennemføre forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale, erkender beskæftigelsesministeren selv.

- Så må vi samle trådene op på den anden side af et folketingsvalg. Men jeg tager gerne paneldebatter med de partier, der mener, at vi skal slække på arbejdsmiljøindsatsen. Det vil jeg glæde mig til at stille op til, siger Peter Hummelgaard.