Gå til hovedindhold

Københavns Kommune har udvalgt to offentlige byggepladser, hvor ID-ordningen i første omgang kommer til at foregå.

Det er både dansk og udenlandsk arbejdskraft, som bliver udstyret med et ID-kort og bedt om at vise det for at komme ind på de to byggepladser i Københavns Kommune.
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Til november bliver håndværkerne på to byggepladser i Københavns Kommune bedt om at vise ID-kort, når de møder ind på arbejde om morgenen. 

Som et led i kampen mod social dumping går Københavns Kommune nemlig i luften med et pilotprojekt, hvor der skal tjekkes ID-kort på kommunale byggepladser. 

- ID-ordningen har to formål: Dels giver den hovedentreprenøren et redskab til at holde orden i underentreprenørkæderne, og dels giver den kontrolteamet et bedre grundlag for at gennemføre kontroller, siger David Salomonsen, der er leder af Indsatsen Mod Social Dumping i Københavns Kommune, som står bag pilotprojektet med ID-kort.

Medarbejderne i Indsatsen Mod Social Dumping fungerer som et kontrolteam, der stiller krav til kommunens leverandører og løbende kontrollerer for social dumping.

De to byggepladser, der er udvalgt til pilotprojektet, er etableringen af en daginstitution i Ørestaden og renoveringen af en skole på Vesterbro. Det er entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen, som står bag begge byggerier.

Her er direktør Peder Johansen imødekommende over for initiativet.

- Jeg mener, at vi skal tage et medansvar i branchen. Vi skal simpelthen som branche kunne dokumentere og vise, at vi har processer på de her pladser, som lever op til dansk lovgivning. Og det kan vi gøre ved også at få styr på de næste led i kæden (underentreprenørerne, red.), siger Peder Johansen, der er direktør for Kunder, Marked og Forretningsudvikling i Enemærke & Petersen. 

Han oplyser, at Enemærke & Petersen på begge byggerier benytter sig af en række underentreprenører. I alt vil 60-75 mennesker være tilknyttet begge projekter, inklusiv Enemærke & Petersens egne folk, og samtlige vil bære ID-kort på byggepladsen.

Pisk og gulerod

Kontrollen på de to byggepladser er med vilje indrettet meget forskelligt, sådan at Københavns Kommune kan afprøve forskellige tilgange til ID-ordningen og finde ud af, hvad der fungerer bedst. 

Byggepladsen i Ørestaden er en åben plads uden hegn omkring. Kommunen vil opsætte en rød port, som skal fungere som indgang til pladsen. Ved porten vil der være et banner med teksten: “Tjek ind i kampen mod social dumping.”

Ifølge David Salomonsen er denne byggeplads udvalgt ud fra en slags “gulerod-strategi”, hvor banneret skal give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at gå ind igennem porten. 

- Byggepladsen i Ørestaden er valgt ud fra en strategi, hvor vi forsøger at arbejde med at få folk til at bruge ID-kortene. De skal vide, hvad drivkraften bag projektet er, siger han.

I kontrast hertil er byggepladsen på Vesterbro mere lukket og med hegn omkring. Der vil være en runddel, hvor arbejderne skal bruge deres ID-kort for at bippe sig igennem. Her er idéen, at man kun kan komme ind med kortet.

Nyt våben mod social dumping

ID-ordningen løber over en prøveperiode på to år, hvor der på i alt fire offentlige byggepladser vil blive indført ID-tjek. Københavns Kommune har dog endnu ikke udvalgt de sidste to byggeprojekter.

LÆS MERENu skal der vises ID-kort på byggepladserne

Initiativet skal gøre det lettere for Københavns Kommune at holde øje med, om deres såkaldte arbejdsklausul overholdes.

Arbejdsklausulen har Københavns Kommune forpligtet sig til i 2011, og det betyder, at kommunen har et ekstra ansvar for at bekæmpe social dumping og sikre sig, at der ikke sker brud på overenskomsterne.

I Københavns Kommunes kontrolteam oplever man dog igen og igen overtrædelser af arbejdsklausulen, særligt i kæden af underentreprenører.

Det skal løsningen med ID-kort gøre op med.