Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En polsk underentreprenør er blevet afsløret i at underbetale deres ansatte med lønninger ned til 75 kroner i timen på et kommunalt fjernvarmeværk. Flere sager om social dumping og underbetaling kan være på vej.

Der var fint besøg fra klimaministeren og store armbevægelser, da Fjernvarme Fyn i 2020 fortalte om, hvordan de ville skifte til grønt brændsel. Men nu viser det sig, at byggeriet af en såkaldt biokedel har medført flere sager om social dumping og lønsnyd for millioner af kroner.

Den grønne omstilling koster penge. 

Men i visse tilfælde koster den også penge for dem, der burde tjene på den.

Det er tilfældet i Odense, hvor 40 polske stilladsarbejdere er blevet underbetalt, mens de har været ansat på byggeriet af en såkaldt biokedel på det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn.

Her arbejdede polakkerne for firmaet Rusztowania Chrzanowski, der er underentreprenør på det offentlige byggeprojekt til 800 millioner kroner.

- Vi fandt ud af, at de 40 polske ansatte ikke har modtaget den rette hellidagsbetaling, feriepenge og pension, og at stilladsfirmaet har brudt de sociale klausuler, som Odense Kommune har vedtaget, siger Johs Rasmussen, der er faglig sekretær ved 3F Odense Transport, som organiserer stilladsarbejderne.

Allerede i foråret 2022 var der rygter om, at de ansatte hos Rusztowania Chrzanowski blev underbetalt for deres arbejde for Fjernvarme Fyn.

Det fik stilladsarbejderne til at gennemføre en demonstration foran Fjernvarme Fyn – og i juni valgte det polske stilladsfirma at underskrive en overenskomst.

Herfra blev det hurtigt tydeligt for 3F Odense Transport, at der var noget galt.

- Vi finder ud af, at de 40 polske ansatte får et sted mellem 10 og 15 euro i timen – hvilket er ned til 75 kroner i timen. Og det er altså meget langt fra de 210 kroner, som de ifølge satserne skal have i timeløn, siger Johs Rasmussen.

I starten af 2023 sendte 3F Odense Transport et krav om betaling for brud på overenskomsten til Rusztowania Chrzanowski.

- Selvom vores første krav var væsentligt større, endte vi med at indgå et forlig på 1,9 millioner kroner, fortæller Johs Rasmussen.

Syv andre firmaer har også underbetalt ansatte for millionbeløb

Sagen imod det polske stilladsfirma står dog ikke alene.

Efter at være blevet afsløret i løndumping forlod det polske firma Rusztowania Chrzanowski byggepladsen i Odense.

I stedet blev et nyt firma hyret ind.

Men ifølge Johs Rasmussen har arvtageren, et lettisk stilladsfirma, muligvis fortsat samme praksis og underbetaler deres ansatte i forhold til overenskomsten.

- Vi har hørt, at de går for ned til 10 euro i timen, mens de får noget bolig og mad betalt. Men det er altså stadig kun en timeløn på omkring 75 kroner i timen, siger han.

Det fik 60 stilladsarbejdere til at blokere indgangen til Fjernvarme Fyn i forrige uge og har fået 3F til at varsle konflikt med det lettiske firma.

Fagbladet 3F har forelagt kritikken for det lettiske stilladsfirma, som i en mail svarer, at det er “forkert information”, når der tales om lønninger på 75 kroner – men samtidig ikke uddyber, hvilket lønniveau de ansatte i Danmark arbejder under.

LÆS OGSÅ: Millionerstatning på dansk sygehusbyggeri: Ansatte skulle betale løn tilbage i Portugal

Det er finske Andritz, der står som hovedentreprenør på byggeriet af biokedlen for Fjernvarme Fyn.

De erkender, at der er sket fejl hos visse underentreprenører.

De skriver dog til TV 2 Fyn, at der er tale om “misforståelser af de danske regler”.

Sagerne om social dumping spreder sig dog endnu mere på det offentlige fjernvarmeværk.

Ifølge Fyens Stiftstidende er syv ud af 11 firmaer på byggepladsen blevet taget i at bryde kommunens sociale klausuler ved at underbyde de danske overenskomster.

Det bekræfter Jan Strømvig, administrerende direktør for Fjernvarme Fyn.

Sammenlagt er der ifølge fjernvarmechefen sidste år fundet fejl for 1,5 millioner kroner i lønudbetalinger til ansatte på byggepladsen.

- Det er ærgerligt, at de ikke får ordentlige lønninger, siger direktøren til TV 2 Fyn.

Ejet af kommunen, men stadig ramt af social dumping-sager

Det er Odense Kommune, der ejer størstedelen af Fjernvarme Fyn. 

Her indførte man allerede tilbage i 2013 flere såkaldte sociale klausuler, der netop skal forhindre underbetaling og social dumping på Odense Kommunes kontrakter.

Derfor undrer det Johs Rasmussen, at der kan forekomme underbetaling på det kommunale byggeprojekt i så massivt omfang.

- Det er jo pinligt, for det er et offentligt byggeprojekt. Og vores politikere har slået sig op på, at vi skal være en ansvarlig kommune, siger han til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Strammer op: Flere kommuner stiller krav om fair løn til leverandører

Samme tanke har man fået hos Odense Kommune. Her kræver flere politikere nu, at direktøren for Fjernvarme Fyn stiller op og forklarer, hvordan der kan findes flere sager med underbetaling for millioner på et offentligt byggeri.

- Det er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerligt og utilfredsstillende, og af samme grund har jeg bedt Fjernvarme Fyn om at komme og forklare sig til førstkommende økonomiudvalgsmøde, siger borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), til TV 2 Fyn.