Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En byggeleder, der i august fik en betinget dom for dokumentfalsk, har også fået en bøde for at udsætte et tømrersjak for asbest.

Laurits Lillelund (tv.) sammen med kollegaer Rikki Hansen og Peter Tallquist fra det tømrersjak, som blev udsat for asbest. Det har deres tidligere byggeleder fået en betinget dom og en bøde på 12.000 kroner for, men det er for billigt sluppet, mener Laurits Lillelund.
Linda Johansen

En 46-årig mand blev 22. august i år ved Retten i Roskilde idømt tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk i en opsigtsvækkende sag.

Den dømte var i 2021 byggeleder i snedkermesterfirmaet Arne Pedersen A/S i Greve, og her forfalskede han med “kvajeblæk” det ene af to analysesvar på en asbestprøve taget på en byggeplads i København. Med det resultat, at et tømrersjak blev udsat for de potentielt livsfarlige asbestfibre, som hvert år koster over 300 danskere livet.

LÆS OGSÅ: Tømrersvend: Mine kollegaer og jeg har i værste fald været udsat for overlagt mord

Nu viser det sig, at den tidligere byggeleder 8. juni sidste år også fik en bøde på 12.000 kroner for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven og af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest. Det fremgår af domsudskriften fra Retten i Roskilde, som Fagbladet 3F har fået indsigt i.

- Det er meget, meget billigt sluppet for at sætte vores liv og helbred på spil, siger Laurits Lillelund, der var tillidsrepræsentant for tømrersjakket.

“Det gør mig trist”

Fagbladet 3F har via en aktindsigt hos Københavns Politi tidligere kunnet beskrive, at der i asbestsagen også er blevet givet en bøde på 40.000 kroner til en “juridisk person” for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Politiet har dog ikke villet oplyse, om bøden er blevet givet til den tidligere byggeleder, en anden privatperson eller en repræsentant for en virksomhed, men kun at denne bøde er givet 5. august 2022.

Efter at Fagbladet 3F nu kan sætte tal på bøden til den tidligere byggeleder, er Laurits Lillelund ikke i tvivl om, hvad han mener.

- Det er alt for lidt og alt for billigt sluppet. Det gør mig trist og opgivende, siger han.

- Jeg synes, at vores sag var klokkeklar. Byggelederen vidste, hvad han gjorde. Han vidste, at han udsatte os for asbest, og så slipper han med en betinget dom og en beskeden bøde, siger Laurits Lillelund.

Tømrer Laurits Lillelund er her i gang med at fjerne støv på byggepladsen, hvor byggelederen løj om, at der ikke var asbest. Det var der, og hverken støvsugeren eller ansigtsmasken var forsynet med filtre, som virkede mod de ultrafine, små asbestpartikler.
Tømrer Laurits Lillelund er her i gang med at fjerne støv på byggepladsen, hvor byggelederen løj om, at der ikke var asbest. Det var der, og hverken støvsugeren eller ansigtsmasken var forsynet med filtre, som virkede mod de ultrafine, små asbestpartikler. FOTO: Privat

Både Brancheorganisationen Nedrivning & Miljøsanering i DI og 3F har kritiseret, at byggelederen kun har fået en betinget dom og en bøde for bevidst at have bragt tømrersjakkets liv i fare.

LÆS OGSÅ: Dom vækker kritik: Straffen for at udsætte andre for asbest er alt for mild

Dommen har også vakt opsigt blandt politikere og har ført til, at straffen i asbestsager tages op på et kommende samråd i Folketinget.

Ekspert: Det lyder ikke af meget

Kent J. Nielsen, der er souschef på Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup, mener, at man med rette kan stille spørgsmål ved, om straffen i asbest-sagen stemmer overens med overtrædelsens grovhed.

- Asbest er noget af det værste, som vi har. Vi ved, at folk kan blive syge og dø af det. Når der er tale om en handling, hvor du bevidst udsætter andre for asbest, ved du godt, at der en stor sundhedsrisiko forbundet med det, og så lyder en bøde på 12.000 kroner for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og asbestbekendtgørelsen ikke af meget, siger Kent J. Nielsen.

- Den dømte kan i værste fald have kortet nogle år af tømrernes liv, og det bør være skærpende, at der her er tale om en bevidst handling, siger han.

Grovhed over for gode personlige forhold

Den dømte erkendte sig uden forbehold skyldig i sagen om dokumentfalsk.

“Retten har i strafskærpende retning lagt vægt på forholdets grovhed, idet forfalskningen af dokumentet medførte sundhedsrisiko for de ansatte på byggepladsen, men har på grund af tiltaltes gode personlige forhold fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget,” skriver retten i dommen.

Ingen kommentarer

Fagbladet 3F har flere gange været i kontakt med den dømte, der i dag er ansat som projektleder i en virksomhed på Sjælland. Han ønsker ikke at kommentere dommen eller sagen.

Hans advokat ønsker heller ikke at kommentere sagen eller dommen over for Fagbladet 3F.

Den dømte blev flere gange i retten spurgt om, hvorfor han rettede prøvesvaret, så det fremstod helt forkert. Han forklarede, at det var en meget stresset periode. Og at hvis de skulle sanere for asbest igen, ville det have krævet ekstra ressourcer og forlænget byggeprocessen.