Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det vækker stor harme, at en tidligere byggeleder er sluppet med en bøde og betinget dom for dokumentfalsk, efter han bevidst udsatte et tømrersjak for asbest.

- Hvis man er ligeglad med andre menneskers liv, ved man nu, at man i værste fald slipper med en betinget dom og en bøde på 40.000 kroner for ikke at overholde asbestreglerne, siger tømrersvend Rikki Hansen.
Linda Johansen

Det har kostet mange bekymringer og psykologtimer til tømrersvend Rikki Hansens børn, at hans sjak i 2021 blev udsat for potentielt dødelige asbestfibre på en byggeplads i København.

- Mine store børn har vasket mit beskidte arbejdstøj, når jeg kom hjem. De har været meget kede af det, siger han.

Derfor er Rikki Hansen også forarget over, at hans tidligere byggeleder, som var skyld i, at tømrersjakket blev udsat for asbest ved Retten i Roskilde tirsdag slap med en betinget dom på tre måneders fængsel for dokumentfalsk efter at have forfalsket svaret på en asbestprøve. Og direkte løjet over for tømrerne om, at der ikke var asbest på arbejdsstedet.

- Det er latterligt. Retssagen har været to år undervejs og har nærmest været spild af tid. Dommen viser den useriøsitet, som der er omkring asbestsager. Manden har potentielt afkortet vores arbejdsliv og liv med flere år, men det er nærmest gratis at udsætte andre for livsfare på en byggeplads. Det er os, der er blevet hårdest straffet og skal leve i usikkerhed om, hvorvidt vi en dag bliver alvorligt syge, siger Rikki Hansen.

- Byggelederen vidste, at der var asbest. Alligevel forfalsker han et prøvesvar og udsætter os helt bevidst for asbest. Når du udsætter andre for så ond en ting, burde du som minimum få en behandlingsdom og blive frataget ledelsesretten. Han egner sig ikke til at arbejde med mennesker, siger Rikki Hansen.

Frygter konsekvenserne

I Retten i Roskilde kom det tirsdag frem, at den tidligere byggeleder i samme sag også har fået en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Hvornår det er sket, og hvor stor bøden er, fremgik ikke af retsmødet. 

Fagbladet 3F’s aktindsigt hos Københavns Politi viser, at der i den opsigtsvækkende sag er blevet givet en bøde på 40.000 kroner til en “juridisk person” for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Om der er tale om den tidligere byggeleder, en anden privatperson eller en repræsentant for en virksomhed, vil politiet ikke oplyse.

Rikki Hansen frygter for konsekvenserne af hele sagen.

- Hvorfor skal man fremover bruge 300.000 kroner eller mere på at asbestsanere ude på byggepladserne? Går den, så går den. Hvis man er ligeglad med andre menneskers liv, ved man nu, at man i værste fald slipper med en betinget dom og en bøde på 40.000 kroner for ikke at overholde asbestreglerne, siger Rikki Hansen.  

Ud over sine frustrationer står han tilbage med et stort ønske.

- Jeg håber virkelig, at dommen bliver anket, siger Rikki Hansen.

LÆS OGSÅ: Retten har talt: Byggeleder dømt for at forfalske svaret på en asbestprøve

“Billigt sluppet”

Tømrersvend Laurits Lillelund var tilbage i 2021 tillidsrepræsentant for tømrersjakket. Han havde også håbet på, at der ville vanke en hårdere dom i en straffesag med så håndfaste beviser.

- Det var en rimelig nem sag, hvor manden i forvejen havde tilstået. Jeg er tilfreds med, at han bliver dømt for dokumentfalsk, men jeg er ærgerlig over, at det kun er en betinget dom, siger Laurits Lillelund.

- Jeg havde håbet på noget mere. Det er billigt sluppet for at bringe vores liv i fare, siger han. 

Laurits Lillelund på den byggeplads i København, hvor hans tømrersjak i 2021 afslørede deres daværende byggeleder i at forfalske svaret på en asbestprøve. Hverken støvsugeren eller ansigtsmasken var forsynet med filtre, som virkede mod de ultrafine, små asbestfibre.
Laurits Lillelund på den byggeplads i København, hvor hans tømrersjak i 2021 afslørede deres daværende byggeleder i at forfalske svaret på en asbestprøve. Hverken støvsugeren eller ansigtsmasken var forsynet med filtre, som virkede mod de ultrafine, små asbestfibre. FOTO: Privat

Det er arbejdsmiljøkonsulent Flemming Hansen, 3F Byggegruppen, enig i.

LÆS OGSÅ: 3F kræver styrket indsats mod livsfarlig asbest

- Det er godt nok billigt sluppet. Og det undrer mig da også, at anklageren, der havde krævet ubetinget fængselsstraf, alligevel er tilfreds med den betingede dom og dens længde, siger han.

3F: En virkelig alvorlig sag

Ligesom Rikki Hansen og Laurits Lillelund håber Flemming Hansen, at dommen vil blive anket.

- Det her er en virkelig alvorlig sag, hvor byggelederen bevidst har bragt andres liv i fare, siger Flemming Hansen.

Under retsmødet tirsdag betegnede dommeren forfalskningen af asbestprøven som en alvorlig sag, der allerede havde haft store konsekvenser for den tidligere byggeleder i form af en bortvisning fra hans tidligere job. Dommeren fremhævede desuden, at den nu dømte ikke tidligere er straffet og er et voksent menneske med ordentlige forhold, der havde brug for at komme videre med sit liv.

- Men han er jo allerede videre og fik umiddelbart efter sagen job hos en anden entreprenør, siger Flemming Hansen.

- Tømrerne skal nu leve med usikkerhed om deres helbred resten af livet. Der bør statueres et eksempel, så andre ikke kan finde på det samme, siger han.

Fagbladet 3F har været i kontakt med den tidligere byggeleder flere gange. Han er i dag projektleder i et entreprenørfirma på Sjælland og ønsker ikke at udtale sig om sagen eller dommen.