Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Alle var enige om, at medarbejderne brugte timer på byggepladsen uden at få løn. Men arbejdsgiveren havde trods alt de mest opsigtsvækkende forklaringer.

To af de arbejdere, der blev snydt på Storstrømsbyggeriet, er Giuseppe Lombardi og Mario Piciaccia.
Rasmus Flindt Pedersen

Italienske og rumænske ansatte på Storstrømsbroen knuselsker livet på den danske byggeplads.

Antageligt var kærligheden til jobbet så stor, at de brugte time efter time af deres optjente fritid inden for arbejdspladsens porte.

Her skulle tiden angiveligt været gået med god kaffe, svalende bade og nyvasket tøj.

Sådan lyder forklaringen i hvert fald fra deres arbejdsgiver, byggefirmaet PK & ECD, i voldgiftsretten.

Udtalelserne faldt, da de skulle redegøre for, at antallet af arbejdstimer for de ansatte var langt mindre på virksomhedens timesedler, end det fremgik af data trukket fra adgangsporten til byggepladsen.

- De påstod, at fordi kaffen var bedre på byggepladsen end i campen, hvor de ansatte boede, så blev de hængende efter arbejde. Den købte voldgiftsretten så ikke, fortæller Michael Severinsen, konsulent i 3F’s Byggegruppe.

Han henviser til, at retten har besluttet, at PK & ECD skal betale ti millioner kroner for at have snydt sine medarbejdere for løn, pension og feriepenge.

100 arbejdstimer forsvundet

I kendelsen fra voldgiftsretten står, at virksomhedens leder har forklaret uoverensstemmelser mellem ugesedler og portdata med, at ‘det kan skyldes ophold på pladsen i andet øjemed end arbejde, idet medarbejderne på pladsen kan gøre brug af blandt andet omklædningsrum, vaskemaskine, tørretumbler og badefaciliteter’.

Portdata viste blandt andet, at en arbejder havde opholdt sig en hel uge på arbejdspladsen, hvor timesedlerne sagde, at han slet ikke havde været på arbejde.

- Det har jo næppe været for at drikke kaffe, konstaterer Michael Severinsen. 

Han forklarer, at en medarbejder manglede 100 arbejdstimer på en måned.

- Timerne er simpelthen blevet fjernet, fortæller Michael Severinsen.

Arabica eller robusta?

Konsulenten fra 3F’s Byggegruppe har kørt sagen på vegne af 50 organiserede ansatte fra Rumænien og Italien mod det italienske byggefirma i voldgiftsretten.

Virksomheden har ifølge voldgiften snydt medarbejderne ved blandt andet at få ansatte til at underskrive tomme timesedler, som efterfølgende er blevet udfyldt af arbejdsgiveren med for lavt timetal.

- Vi gør et offer for vores familier, når vi rejser bort på denne måde for at tjene penge. Og så er det en grim måde at snyde på. Vi føler, at vi blev berøvet, siger Giuseppe Lombardi, én af arbejderne på milliardbyggeriet.

Mange turde ikke vidne

Selvom det italienske firma nu skal betale et millionbeløb tilbage til arbejderne, tvivler Michael Severinsen på, at der er ryddet op i problemerne på byggepladsen.

- Vi har lige fået en afgørelse om, at det her selskab har snydt for ti millioner kroner. Men det er jo kun det snyd, som vi har kunnet dokumentere, fortæller han.

Han fortæller, at mange nuværende og tidligere ansatte ikke turde vidne, og det derfor ikke er ikke alle tidsperioder, 3F har været i stand til at løfte bevisbyrden for i samme omfang som årene 2021 og 2022.

- Vi ved desværre, at mange udenlandske kollegaer er bange for at stå frem, siger Michael Severinsen. 

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra arbejdsgiveren, PK & ECD, til, hvorfor de kørte med dobbelte lønsedler, og hvad de siger til, at medarbejderne fortæller om falske underskrifter og blanke timesedler. Men ingen af ejerne er vendt tilbage på Fagbladet 3F’s henvendelser.