Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fire ud af seks personer i bestyrelsen for Storstrømsbroens danske selskab kommer fra to skandaleramte firmaer, der officielt er droppet fra projektet. Dermed har de stadig en reel indflydelse i selskabet, siger ekspert.

To italienske selskaber er efter flere skandalesager skubbet ud af Storstrømsbroens kontrakt - i hvert fald officielt. De to selskaber sidder stadig på fire af seks poster i bestyrelsen for det danske selskab.

To af de tre italienske firmaer, der skal bygge Storstrømsbroen, er officielt blevet skubbet ud af kontrakten på 2,1 milliarder skattekroner.

Alligevel indtager de to selskaber Condotte og Grandi Lavori Fincosit (GLF) stadig en markant hovedrolle i Storstrømsbroens danske selskab.

Fire ud af seks bestyrelsesposter i det danske selskab er således besat af ansatte fra topledelsen hos Condotte og GLF.

Det viser en gennemgang, som Fagbladet 3F har lavet af bestyrelsens medlemmer.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Familie til korrupte italienere bag dansk Storstrømsbro-firma

Og det giver de to droppede firmaer mulighed for at påvirke alle store beslutninger på byggeriet af Storstrømsbroen, fortæller ekspert i selskabsret Troels Lilja, der er lektor på CBS.

- De to selskaber sidder på fire af seks poster i bestyrelsen - og gør man det, så har man reel indflydelse på, hvordan selskabet ledes og hvilke valg, der træffes, siger han.

Italienere erkender: Droppede firmaer sidder stadig med

Det er tre italienske selskaber, der er gået sammen om at bygge Storstrømsbroen i et såkaldt konsortium, kaldet SB JV.

Konsortiets danske pressetalsmand, Christian Lemvigh, erkender, at både Condotte og GLF stadig er en del af bestyrelsen for det danske selskab.

- Det er korrekt, at den nuværende sammensætning i bestyrelsen i SB JV afspejler de tre selskaber som bød på opgaven i udbudsfasen, siger han.

For to uger siden kom det ellers frem, at det italienske konsortiums hovedselskab, Itinera, vil bygge Storstrømsbroen selv.

Både Condotte og GLF er ifølge konsortiet sendt ud i mørket på brobyggeriet til 2,1 milliarder danske skattekroner, fordi de har rod i økonomien og er involveret i en række skandalesager.

LÆS OGSÅ: Dropper skandalepartner: Et italiensk firma skal bygge Storstrømsbroen alene

Derfor har Itinera overtaget 99,98 procent af konsortiet og kun overladt 0,01 procent til hver af de to skandalefirmaer.

Sådan lyder forklaringen officielt fra det italienske konsortium, og det er stadig gældende, oplyser den danske pressetalsmand.

- Itinera har den kontrollerende andel i SB JV, og i praksis er det Itinera, som kontrollerer selskabet og bestemmer i bestyrelsen, siger Christian Lemvigh.

Ekspert: Bestyrelse bestemmer over selskabet

Formanden for bestyrelsen i det danske selskab kommer netop fra hovedfirmaet Itinera.

Samtidig står der i vedtægterne til firmaet, at “interessentskabet tegnes af bestyrelsens formand”.

Det betyder kort sagt, at formanden for bestyrelsen kan træffe mindre beslutninger for hele selskabet uden at spørge resten af bestyrelsen.

LÆS OGSÅ: Bro-skandalen: Politikere undlod at smide italienere ud

Men det ændrer ikke ved, at den samlede bestyrelse har afgørende indflydelse på alle store beslutninger, forklarer ekspert i selskabsret Troels Lilja.

- Hvis bestyrelsesformanden træffer beslutninger, der går imod bestyrelsens indstillinger, så kan han ende med et erstatningsansvar. Og når de to droppede selskaber sidder på fire af seks bestyrelsesposter, så har de mulighed for reel indflydelse, siger han.

EL: Danske skattekroner kan ende hos korrupte

Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten, er dybt forundret over, at Condotte og GLF stadig kan have nogen indflydelse på Storstrømsbroen.

- Det er jeg bestemt ikke tryg ved. Når to af firmaerne officielt er nedskrevet til 0,01 procent, men samtidig sidder på fire ud af seks bestyrelsesposter, er det jo problematisk.

Han påpeger, at det er bestyrelsen, der træffer alle store beslutninger for et selskab. 

- Der skal jo ikke megen fantasi til at forestille sig, at bestyrelsen vil opskrive Condottes og GLF’s andel betragteligt, når lejlighed byder sig. Og så har man angiveligt inkompetente og kriminelle virksomheder indenfor i byggeprocessen. Hvordan Vejdirektoratet kan være tryg ved den konstruktion, er mig uforståeligt, siger Henning Hyllested.

LÆS OGSÅ: Vejdirektoratet “googlede” efter negativ omtale af italienske brobyggere

Han frygter, at skattekroner fra byggeprojektet til 2,1 milliarder ender hos personkredsen bag de to italienske selskaber. En personkreds, der involverer familien til to tidligere topchefer i firmaerne, som begge er involveret i korruptionssager.

- Det er oplagt, at det giver mulighed for, at penge fra byggeriet havner hos de to anløbne selskaber, hvorved vi har den situation, at danske statslige midler havner i lommerne på folk, som er korrupte, siger han.

Minister og Vejdirektoratet: Op til italienerne selv

Fagbladet 3F har spurgt transportminister Ole Birk Olesen (LA), hvad han siger til, at to firmaer, der officielt er sendt ud af kontrakten på Storstrømsbroen, stadig sidder i bestyrelsen for det danske firma, der skal bygge Storstrømsbroen.

Men ministerens presseafdeling svarer via mail, at Ole Birk Olesen ikke har “mulighed for at kommentere sagen” og henviser i stedet til Vejdirektoratet.

Herfra lyder svaret, at Vejdirektoratet ikke blander sig i, hvordan italienerne sammensætter deres firma, der skal stå for det danske byggeprojekt til 2,1 milliarder danske skattekroner.

LÆS OGSÅ: Efter skandalesager: Lønbonus på 150.000 til chefer for Storstrømsbroen

- Hvordan bestyrelsen er sammensat er op til konsortiet uagtet, at to af de tre deltagende selskaber er nedskrevet til et ejerskab på 0,01 pct. Vi forholder os til, at Itinera ejer den resterende del af selskabet på 99,98 pct. og dermed kontrollerer og bestemmer i SB JV, skriver projektdirektør Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet i et mailsvar.

Vejdirektoratet oplyser også, at det italienske konsortium lever op til alle forberedelser og leverancer, der er aftalt på Storstrømsbroen indtil nu.

Gav konkurstruede italienere bestyrelsesposter

Både Condotte og GLF kæmper lige nu med at overleve økonomisk, og begge firmaer er under det, der hedder rekonstruktion.

Ifølge konsortiet gør reglerne omkring rekonstruktion af firmaer det svært at bytte ud i en bestyrelse.

- Når processen med rekonstruktionerne er afsluttet, vil der blive udpeget en ny bestyrelse, som afspejler, hvem der har den kontrollerende andel (i Storstrømsbro-konsortiet, red.), siger pressetalsmand Christian Lemvigh.

De økonomiske problemer for især Condotte har dog stået på i månedsvis. Condotte var således allerede under rekonstruktion, halvanden måned inden det danske selskab blev oprettet.

Alligevel valgte italienerne at tildele to bestyrelsesposter til Condotte.

LÆS OGSÅ: Konkurs efter møde med italienske brobyggere: Vi kunne ikke betale løn til vores ansatte

Fagbladet 3F har spurgt konsortiet, hvorfor man valgte at tildele to poster i bestyrelsen til et firma tæt på konkurs. 

- Condotte var i rekonstruktion, ikke i betalingsstandsning, og derfor stillede Condotte med to personer til bestyrelsen, svarer Christian Lemvigh.

Den sidste post i bestyrelsen er besat af en person, der ifølge konsortiet nu arbejder for Itinera, men indtil for nylig arbejdede for Salini-Impregilo - samme firma, der bygger Metro Cityringen i København. 

Også dette projekt har været ramt af en række skandaler.