Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Vejdirektoratet undersøgte italienske firmaer, der vandt Storstrøms-kontrakt til 2,1 milliarder kroner, ved at lede efter artikler med negativ omtale. Projektchef ved ikke, om de havde en tolk til at hjælpe sig.

Fagbladet 3F's afsløringer har udskudt kontraktindgåelsen på den nye Storstrømsbro, der skal forbinde Sjælland med Falster.
FOTO: Vejdirektoratet

Da Vejdirektoratet satte sig for at undersøge de italienske firmaer, der skal bygge Storstrømsbroen, var det blandt andet ved hjælp af Google.

Det fortæller projektchef Niels Gottlieb.

- Vi har undersøgt, hvad vi kunne af artikler på nettet. Og vi har ikke fundet noget, siger han til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F har tidligere fortalt, at Vejdirektoratet, der er bygherre på Storstrømsbroen, ikke har henvendt sig til de italienske myndigheder for at indhente oplysninger på det italienske konsortium.

Og i dag er det kommet frem, at to af de tre italienske firmaer i konsortiet skal forsvare sig i en kæmpe korruptionssag fra Venedig, som er ved at blive oprullet i det italienske retssystem.

Læs også: To italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro

En daværende topleder fra hvert af de to firmaer - Grandi Lavori Fincosit og Condotte - blev 2014 fældet i sagen og har sidenhen fået betinget fængsel og millionbøder.

Sagen kommer bag på Niels Gottlieb. Hverken han eller kollegerne i Vejdirektoratet, der har arbejdet med Storstrøms-projektet i flere år, er blevet underrettet om sagen af de italienske leverandører.

- Det har firmaerne ikke fortalt mig, siger Niels Gottlieb.

Den endelige kontrakt skal skrives under i morgen, 19. december, og har en værdi af 2,1 milliarder kroner.

Kun fået underskrevet attest

På trods af en længere række skandalesager med italienske byggefirmaer i Danmark har Vejdirektoratet ikke krævet anden dokumentation end en attest, hvor de italienske firmaer skriver under på, at de ikke har noget at gøre med korruption, hvidvask, bestikkelse, skattesvig med mere.

Læs også: Dong-leverandørs vendetta: Italiensk skandalefirma forfølger tidligere ansat efter faglig sag

- Vejdirektoratet burde have været ekstra omhyggelig med at sikre sig, at det italienske konsortium ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen.

I november rejste han i Folketingets Beskæftigelsesudvalg en række spørgsmål, hvor han blandt andet bad Vejdirektoratet redegøre for, hvordan de har sikret sig, at Storstrøms-leverandørerne ikke er omfattet af de såkaldte udelukkelsesgrunde.

De obligatoriske udelukkelsesgrunde er en række forhold om især økonomisk kriminalitet, som ifølge udbudsloven og EU’s udbudsdirektiv skal udelukke et firma fra at byde på et offentligt udbud.

I svaret skriver Vejdirektoratet, at de har fået de italienske entreprenørfirmaer til at underskrive en tro- og loveerklæring, og uddyber:

“Det bemærkes yderligere, at Vejdirektoratet selvfølgelig forud for tildelingen af kontrakten har været opmærksom på, om der skulle være sådan negativ omtale af de bydende - inklusive det vindende joint venture.”

‘Vi googler en masse’

Fagbladet 3F har spurgt projektchef Niels Gottlieb, hvordan Vejdirektoratet har søgt efter negativ omtale af firmaerne.

Niels Gottlieb er Vejdirektoratets projektchef på Storstrømsbroen.
Niels Gottlieb er Vejdirektoratets projektchef på Storstrømsbroen. FOTO: Vejdirektoratet

- Vi har gjort, hvad vi skulle for at prøve at se, hvad vi kunne finde. Jeg kan ikke give dig detaljer, for det er ikke mig selv, der har gjort det.

- Vi har hørt, at det, I har gjort, er at google en masse. Hvad siger du til det?

- Det er formentlig rigtigt, for det gør vi hver dag. Vi googler en helt masse, siger Niels Gottlieb.

Læs også: Storstrømsbroen: Dansk bygherre kræver antikorruptions-papirer fra italienske firmaer

- Hvis det er rigtigt, at I har googlet, har I så brugt en italienskkyndig til det?

- Jeg kan ikke selv italiensk i hvert fald.

- Er der nogle på jeres kontor, der kan italiensk, der har været inde over processen?

- Nej, det er der ikke, siger Niels Gottlieb.

Han ved ikke, om Vejdirektoratet har haft hyret en tolk til opgaven.

Hastesamråd med ministeren

Socialdemokratiets social dumping-ordfører Mattias Tesfaye kritiserer i klare vendinger Vejdirektoratets håndtering af sagen. 

- Det virker stærkt, stærkt kritisabelt at Vejdirektoratet ikke har undersøgt firmaerne på forhånd og kontaktet de italienske myndigheder. Danske skattekroner skal bruges med omtanke. Det virker, som om myndighederne lever i fortiden. Vi bliver simpelthen nødt til at være mindre blåøjede. Det indre marked i EU tvinger os til at styrke kontrollen med de firmaer, vi betaler store summer for at bygge for staten, siger han.

Også Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen er bekymret over sagen.

Han har indkaldt til et hastesamråd i morgen, tirsdag, hvor han vil have svar på, om ministeren vil udskyde den planlagte kontraktindgåelse mellem Vejdirektoratet og det italienske konsortium, til der er klarhed over sagen.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Ole Birk Olesen (LA).