Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Udbuddet og underskriften på Danmarks tredjestørste bro gik i hårknude, men de ansvarlige chefer i Vejdirektoratet får alligevel maksimal lønbonus.

Projektdirektør Erik Stoklund Larsen er en af de chefer, der har fået lønbonus for den udskældte Storstrømsbro.
Vejdirektoratet/Grafik: David Eilertsen

Selvom forløbet omkring den kommende Storstrømsbro har fået hård kritik fra både politikere, eksperter og byggeorganisationer, så har Vejdirektoratet nu valgt at give en klækkelig lønbonus til to chefer, der har haft ansvaret for den udskældte bro.

Projektdirektør Erik Stoklund Larsen og projektchef Niels Gottlieb har til sammen fået knap 150.000 kroner oven i deres løn for deres præstationer i 2017.

Det oplyser Vejdirektoratet over for Fagbladet 3F.

Læs også: To italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro

Det var i december 2017, at problemerne med Storstrømsbroen blev kendt for offentligheden, da Fagbladet 3F kunne afsløre, at Vejdirektoratet ikke havde opdaget, at to af de italienske firmaer, der skal bygge Storstrømsbroen, har en stor sag om korruption og bestikkelse hængende over sig i det italienske retssystem.

Sidenhen er de italienske entreprenørfirmaer, der er udpeget til at bygge broen for 2,1 milliarder skattekroner, blevet ramt af flere skandaler, og et af firmaerne er gået i betalingsstandsning.

Læs om alle de italienske firmaers skandaler og retssager her

Samlet bonus på over 700.000

Men det har ikke afholdt den øverste ledelse i Vejdirektoratet fra at tildele de to ansvarlige byggechefer den maksimale lønbonus, som de kan opnå på et år.

Projektdirektør Erik Stoklund Larsen har således fået udbetalt 86.175 kroner i bonus for 2017, hvor hans loft lå på 90.000, mens projektchef Niels Gottlieb har fået 60.000 kroner, hvilket svarer til hans maksimale bonusbeløb.

Dermed har de to chefer i alt scoret henholdsvis 425.000 og 280.000 kroner i såkaldt resultatløn, siden de i 2013 fik ansvaret for projektering og udbud af Storstrømsbroen.

Læs også: Lønbonus til chefer for udskældt Storstrømsbro

Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation og styring på Syddansk Universitet, mener, at det er en betænkelig brug af skatteborgernes penge.

- Legitimiteten er i bund i offentligheden, når man i sager som den her giver bonusser for opgaver, som en leder under alle omstændigheder skal tage sig af, og som ser ud til at være løst middelmådigt, siger han.

Udhuler troværdigheden

Spørgsmålet om lønbonus i det offentlige er højaktuelt, efter at chefer for problemramte og stærkt udskældte projekter hos blandt andet Banedanmark, Aarhus Letbane og Sundhedsplatformen er blevet belønnet med store bonusudbetalinger.

Professor Kurt Klaudi Klausen betegner det offentlige bonussystem som ‘et kæmpe skuespil’.

- Sagen om Storstrømsbroen er med til at udhule troværdigheden ved det offentlige bonussystem, fordi den med al tydelighed viser, at resultatløn er af symbolsk karakter. Man lader, som om det er en særlig bonus, cheferne får for at have opfyldt deres resultatkontrakt. I virkeligheden er det et skjult løntillæg til cheferne, siger han.

Læs også: Vejdirektoratet ‘googlede’ efter negativ omtale af italienske brobyggere

Cheferne i Vejdirektoratet havde blandt andet ansvaret for at undersøge de tre italienske byggefirmaer, der fik tildelt opgaven med at bygge Storstrømsbroen, og kritikere fra alle sider har højlydt undret sig over, hvordan det ikke lykkedes at opdage korruptionssager og katastrofal økonomi hos byggefirmaerne.

Sagen fik i december politikerne til at udskyde kontrakten på Storstrømsbroen, og Kammeradvokaten blev sat til at undersøge sagen.

Hos Vejdirektoratet fastholder direktør Jens Holmboe, at bonussen til hans to medarbejdere er fuldt berettiget.

Direktør: De har løst opgaven

- Hvordan kan det være, at de skal have lønbonus, når man nu ved, at der har været problemer med hele processen omkring Storstrømsbroen?

- De har ydet en stor indsats i 2017 og har løst deres samlede opgave. Du påpeger, at der er nogle særlige problemer med Storstrømsbroen. Jeg mener, at vi har løst opgaven, som vi skulle. Projektet kører efter den tidsplan, som vi har sat op, og det kører som planlagt nede på byggepladsen.

Læs også: Nu er kontrakten på Storstrømsbroen underskrevet

- Synes du at forløbet omkring Storstrømsbroen har været tilfredsstillende?

- Det var en usædvanlig situation med Storstrømsbroen, og det er en vanskelig situation, når en entreprenør går i betalingsstandsning. Men vi har fået en garantistillelse af en størrelse, som aldrig er set før i Danmark. Og det er de her medarbejdere, der har løst det, siger Jens Holmboe.

Direktøren hæfter sig også ved, at Kammeradvokaten har vurderet, at Vejdirektoratet har fulgt reglerne i den omstridte udbudsproces på Storstrømsbroen.