Det har ikke været godt nok. Der er sket fejl. Og Arbejdstilsynet er blevet klogere, når det handler om dødsulykker på jobbet.

Sådan lyder meldingen fra Arbejdstilsynets direktør Søren Kryhlmand til Fagbladet 3F efter en længere periode, hvor tilsynets håndtering af arbejdsrelaterede dødsulykker har fået hård kritik i blandt andet Folketinget.

- Der er sket fejl. Det er ting, vi kunne have gjort bedre. Og det er rigtig vigtigt, at vi forsøger at undgå, at fejlene sker igen. Det er også derfor, at vi har taget en lang række initiativer til at stramme op, siger Søren Kryhlmand.

Skal lære af fejlene

Søren Kryhlmand blev direktør for Arbejdstilsynet i april 2017. Han kom fra en stilling som konstitueret departementschef og tidligere afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet og vidste, at dødsulykker var “et område med udfordringer”, som han udtrykker det.

I løbet af de seneste to og et halvt år har Arbejdstilsynet været nødt til at ændre praksis i forhold til dødsulykker fem gange.

- I er kommet med nogle ting, som vi er blevet klogere af. Nogle gange bliver vi også klogere, når vi ændrer nogle indsatser, hvor vi finder ud af, at det ikke foregår efter hensigten. Vi skal hele tiden lære af det arbejde, vi gør, siger Søren Kryhlmand.

Arbejdstilsynet undersøger op mod 2.000 arbejdsulykker om året og gav i 2017 cirka 23.000 reaktioner - for eksempel i form af forbud eller strakspåbud - til virksomheder, oplyser direktøren.

- Rygraden i Arbejdstilsynet er vores mange dedikerede medarbejdere, der gør, hvad de kan for at skabe de bedste rammer for arbejdsmiljøet i Danmark. Vores mål er, at vi gør tingene rigtigt og korrekt, og det er i sidste ende mit ansvar. Men der kommer til at ske fejl igen. Det kan ikke undgås, siger Søren Kryhlmand.

Læs også: Afsløringer om dødsulykker får konsekvenser: Fem ommere på under tre år

Vil ikke forholde sig til havarikommission

Danmark har i dag en havarikommission, der skal undersøge de ulykker, der sker på vejene. En havarikommission for de ulykker, der sker på havet. Og en havarikommission, der undersøger de ulykker, der sker med fly og tog. Men ikke en havarikommission, der skal granske de ulykker, der sker til lands - dem skal Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed se på.

Mener du, at Arbejdstilsynet er klædt godt nok på til at undersøge de her ulykker?

- Vi har dygtige medarbejdere, der løser en masse sager. Vi har erkendt, at der er sket fejl. Og det er beklageligt, siger han.

Mener du, at der er brug for en havarikommission til lands i Danmark?

- Det tror jeg, vi skal overlade til politikerne at beslutte, siger Søren Kryhlmand.

Sager skal forfølges

Fagbladet 3F har afdækket, hvordan Arbejdstilsynet var knap fire år om at sagsbehandle en håndværkers dødsulykke. Det burde være blevet gjort hurtigere, erkender Søren Kryhlmand.

- Jeg er fuldstændig enig med beskæftigelsesministeren i, at en sagsbehandlingstid på fire år er ikke godt nok. Selvom vi er afhængige af andre myndigheder, skal vi gøre noget for at få en sag oplyst hurtigere. Vi kunne selvfølgelig også have gjort det bedre, siger direktøren.

- Vi har strammet op på vores sagsbehandling, så vi får kortere sagsbehandlingstider og gjort en lang række ting. Ud fra en erkendelse af, at der har været en række ting, der ikke har været gjort godt nok tidligere. Vi lytter selvfølgelig også til, hvad ministeren og Folketinget siger. Det er dem, der fastlægger og bestemmer rammerne for Arbejdstilsynets arbejde. Det skal være sådan, at vi forfølger sagen så meget, som vi kan, siger han.

Finkæmning af området

Ifølge Søren Kryhlmand har Arbejdstilsynet gennemgået hele tilsynets måde at håndtere dødsulykker på og iværksat 10 initiativer, der skal sikre en bedre sagsbehandling.

- Alvorlige ulykker og dødsulykker er et rigtigt vigtigt område for mig. I dag lægger vi dødsulykker mere offentligt frem. Vi har lavet en intern strafkoordinering blandt vores jurister, da der har været sager, hvor man godt kan stille spørgsmålstegn ved, om vi har behandlet det rigtigt juridisk. Vi skal forsøge at forhindre, at det sker igen, siger Søren Kryhlmand.

Direktøren oplyser, at Arbejdstilsynet er i gang med at lave en ny hjemmeside, der er klar til efteråret. På den hjemmeside kommer der til at være mere information om dødsulykker, end der er på den nuværende hjemmeside, lover han.

Hvorfor skulle ministeren pålægge jer øget åbenhed, hvorfor har I ikke selv sørget for det?

- Jeg er som direktør for Arbejdstilsynet tilhænger af, at vi skal vi skal være en myndighed, hvor der er åbenhed. Vi skal være åbne omkring de ting, vi foretager os. Vi skal også være god til at tage viden om bord. Vi skal lægge de nødvendige oplysninger frem, siger Søren Kryhlmand.

- Der skal være fuld tillid til Arbejdstilsynet, og der skal være transparens om det, vi laver. Selvfølgelig skal Folketinget ikke sidde med den opfattelse, at vi putter med tingene, siger han.

Anledning til refleksion

3F mener, at efterladte skal have hurtig hjælp og langt flere oplysninger, end de får i dag, når deres nærmeste dør på jobbet. Arbejdstilsynet har tidligere oplyst, at de pårørende har mulighed for at søge aktindsigt i deres afdøde familiemedlems sag.

Er det rimeligt, at de pårørende skal søge aktindsigt?

- Det er helt nyt for mig. Jeg vil ikke udelukke, at vi kan gøre noget, der er bedre og mere offensivt, siger Søren Kryhlmand.

- Med jeres artikelserie er der kommet nogle ting frem, som også har givet os anledning til refleksion. Det har givet politikerne anledning til refleksion. Og det har også betydet, at der er sket nogle ændringer i vores praksis og den måde, vi gør tingene på, siger Søren Kryhlmand.