Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet skal lade politiet vurdere det strafferetlige ansvar efter grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven i sager, hvor en person med nære relationer til arbejdsgiveren er kommet til skade eller er omkommet på jobbet. Det indskærper beskæftigelsesministeren over for tilsynet - og får ros.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) indskærper nu over for Arbejdstilsynet, at tilsynet skal ændre praksis i forbindelse med sager om grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynet skal igen ændre praksis i sager om grove overtrædelser af reglerne om arbejdsmiljø. Det drejer sig om sager, hvor en person med nære relationer til sin arbejdsgiver, er kommet til skade eller er død på jobbet. Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Den kommende ændring af tilsynets praksis kommer efter Fagbladet 3F’s afdækning af, at arbejdsgivere er sluppet for straf, selvom de har overtrådt arbejdsmiljøloven i forbindelse med, at folk er omkommet på arbejde. Arbejdsgiverne er gået fri for straf efter vurderinger fra Arbejdstilsynet over for politiet.

Sagen blev rejst over for ministeren af Lennart Damsbo-Andersen (S), der er medlem af beskæftigelsesudvalget.

- Arbejdstilsynet har ikke gjort, hvad vi politisk havde aftalt. Vi er derfor tilfredse med, at ministeren har lyttet til os og præciseret, at Arbejdstilsynet ikke skal vurdere det strafferetlige ansvar i sager efter dødsulykker, siger han til Fagbladet 3F.

Læs også: Minister vil ændre praksis ved dødsulykker: "Helt uacceptabelt"

Indstilling om tiltalefrafald

Fagbladet 3F afslørede i slutningen af 2015, hvordan Arbejdstilsynet siden 1988 havde indstillet til politiet, at en række dødsulykker blev henlagt, fordi der var familiære eller andre nære relationer mellem arbejdsgiveren og den afdøde. På trods af grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven og uden, at arbejdsgiverne fik en bøde eller blev retsforfulgt.

Ifølge daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) blev 15 dødsulykker og 38 alvorlige arbejdsulykker alene i perioden 2011 til og med 2015 henlagt ud fra den praksis.

Fagbladet 3F’s afsløring fik i december 2015 Folketinget til at ændre Arbejdstilsynets praksis med virkning fra 1. januar 2016. Efter et lukket samrådsmøde sagde den daværende beskæftigelsesminister til Fagbladet 3F, at det fremover skulle være anklagemyndigheden hos politiet, der skulle afgøre, hvad de vil gøre i en sag.

Men i oktober 2017 kunne Fagbladet 3F beskrive, at Arbejdstilsynet i 2016 efter mindst to dødsulykker havde indstillet til politiet, at arbejdsgiverne skulle slippe uden en straffesag. Selvom der var tale om overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der ellers ville koste en bøde på 40.000 kroner til hver af arbejdsgiverne.

I begge tilfælde havde politiet fulgt Arbejdstilsynets indstilling om såkaldt tiltalefrafald, hvilket vil sige, at der ikke blev rejst en straffesag.

Se video: Fagbladet 3F’s interview med daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen

Minister: Lever ikke op til intentionerne

Nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver i det nye brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at han ikke har nærmere kendskab til de tidligere drøftelser, der lå til grund for praksisændringen fra 1. januar 2016.

- Jeg har derfor drøftet sagen med arbejdsmiljøforligskredsen, som har tilkendegivet, at Arbejdstilsynets praksis ikke lever op til intentionerne med praksisændringen. Det var forligskredsens intention, at Arbejdstilsynet over for politiet skulle søge et strafferetligt ansvar placeret uden at forholde sig til muligheden for tiltalefrafald, skriver Troels Lund Poulsen.

Ministeren oplyser samtidig i brevet, at han sammen med forligskredsen har aftalt, at Arbejdstilsynet skal ændre praksis igen.  

SF: Kold afvaskning

Hos SF er beskæftigelsesordfører Karsten Hønge glad for, at beskæftigelsesministeren på ny har været med til at ændre Arbejdstilsynets praksis.   

- Det er en kold afvaskning til Arbejdstilsynet. Både i forhold til, at tilsynet ikke har rettet sig efter, hvad Folketinget mener i sagen, hvilket er en fejl. Men også i forhold til at Arbejdstilsynet i sagen har gået hårdt til Fagbladet 3F. Jeg er glad for, at Fagbladet 3F har bidt sig fast i sagen, siger Karsten Hønge.

Arbejdstilsynet har i et nyt notat vurderet, at tilsynets håndtering af de to konkrete dødsulykker, som Fagbladet 3F har beskrevet, var i overensstemmelse med praksisændringen fra 1. januar 2016.

”Det er derfor ikke korrekt, når Fagbladet 3F anfører, at Arbejdstilsynet ikke har ændret praksis på den måde, som den daværende beskæftigelsesminister tilkendegav,” skriver Arbejdstilsynet i notatet fra 6. april 2018.

Ø: Gode signaler

Men Arbejdstilsynets vurdering i sagen stemmer altså ikke overens med politikernes.  

Arbejdsmiljøordfører hos Enhedslisten, Christian Juhl, er ligeledes tilfreds med den nye ændring af Arbejdstilsynets praksis.

- Det er godt, at vi får rettet op på det her. Jeg vælger at tro, at sagen beror på en misforståelse hos Arbejdstilsynet. Jeg synes, at den nye ledelse hos Arbejdstilsynet har sendt gode signaler om, at de prøver at rette ind, siger han.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer til sagen fra Søren Kryhlmand, der har været direktør for Arbejdstilsynet siden april 2017. Arbejdstilsynets presseafdeling skriver i en e-mail til Fagbladet 3F, at Arbejdstilsynet ikke har nogen kommentarer.

Det har fredag ikke været muligt at få kommentarer fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.